Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.1.2001
 CART løb i Rio måske på vippen?
 RALLY - FIA udskriver mesterskab for 1600 ccm Kit Cars
 
27.1.2001
 RALLY - 12-13 "Teams Cup" rallyteams til start i premieren
 CART - Newman/Haas på besøg i Texas
 

Hop til top30.1.2001

CART løb i Rio måske på vippen?

I de sidste par uger har rygterne svirret om, at det brasilianske CART løb i Rio de Janeiro måske ikke bliver kørt. I de sidste 3 sæsoner har det været præget af økonomiske vanskeligheder.

CART organisationen var rent faktisk allerede i 1998 nødt til at smide mere end $4 millioner på bordet for at løbet overhovedet skulle blive til noget dette år. Man indgik derefter en afdragsaftale med de brasilianske løbsarrangører, således at CART igen ville få det udlagte beløb hjem i kassen igen. Samtidig blev en 5-årig løbskontrakt underskrevet i 1999.

Den nyvalgte borgmester i den brasilianske storby har dog valgt at kigge lidt nærmere på denne aftale og evt. sætte den økonomiske støtte til dette års løb under administration.

Præsidenten for CART, Joseph Heitzler, udtaler følgende om den nye situation:
"Da vi hørte om dette, så valgte vi straks at træde frem med et åbent sind og tilbyde vores hjælp. Dette løb har meget stor økonomisk betydning for Rio de Janeiro. Interessen for netop dette løb er enorm, og vi ønsker på ingen måde, at det skal få betydning for vores mangeårige samarbejde. Det brasilianske marked er meget vigtigt for os."

Det er ikke første gang i år, at løbet i Brasilien er kommet i søgelyset.
Oprindelig var det planlagt, at løbet skulle køres allerede i februar måned, men det blev i stedet flyttet frem til marts. Den tidligere CART mester, Emerson Fittipaldi, der har været en væsentlig årsag til, at Brasilien blev en del af CART løbskalenderen, er allerede på jagt efter en evt. afløser til løbet i Rio - hvis det værst tænkelige skulle blive en realitet.

www.cart.dk

XT  


Hop til top
RALLY - FIA udskriver mesterskab for 1600 ccm Kit Cars

I 2001-sæsonen har FIA ud over Teams Cup-mesterskabet også udskrevet et SUPER 1600 CHAMPIONSHIP.
Rallybilerne kommer meget til at ligne konceptet, som har været gældende for Peugeot 106 MAXI Kit Car'erne i Danmark.

Onsdag 1. februar udløses spændingen om hvilke ratkuske, der stiller op i mesterskabet. Det er således, at mindst 10 private rallyteams skal være tilmeldt, for at mesterskabet bliver en realitet i 2001.

På nuværende tidspunkt har 7 rallyteams luftet deres ambitioner på Internettet om at deltage i mesterskabet. Det drejer sig om en Fiat Punto, fire Ford Focus'er samt 2 Peugeot 206'ere, så mon ikke mesterskabet bliver en realitet med en lille slutspurt.

Der bliver ialt 6 tællende afdelinger, som iøvrigt alle afvikles i Europa:
Rally of Catalonia - Costa Brava.
Acropolis Rally,
Neste Rally Finland,
Rallye Sanremo,
Rally Tour de Corse,
Network Q Rally of Great Britain.

I lighed med TC skal rallyteamene starte op i alle 6 afdelinger for at score matchpoint i mesterskabet. Matchpointene bliver iøvrigt kun tildelt de rallyteams, som er tilmeldt pr. 1. februar.

SUPER 1600-feltet er automatisk seedet i gruppe 3, altså lige efter fabriksteamene og de internatinalt seedede kørere.

A propos fabriksteams må bilfabrikkerne ikke deltage officielt som support under rallyet.......

I realiteten kan man kun blive SUPER 1600-champion éen gang i rally-karrieren, idet mestrene ikke kan deltage i konkurrencen de efterfølgende år.

SUPER 1600 er derfor påtænkt som et junior-verdensmesterskab, selv om der ikke er sat en aldersgrænse for chaufførerne.

Åge Kirketerp Jensen

XT  


 

Hop til top27.1.2001

RALLY - 12-13 "Teams Cup" rallyteams til start i premieren

Man kan nu efterhånden spotte kandidaterne til at vinde Teams Cup-mesterskabet (TC) - WRC-mesterskabet for private teams - i premiere-sæsonen: 2001. TC kan nemlig kun vindes blandt de deltagere, som er skrevet på startlisten - og reelt starter - i de 6 TC-afdelinger. Såfremt man hænger i bremserne med blot et enkelt af motorløbene, mister man alle sine TC-point.

Til den første TC-afdeling: Int. Swedish Rally om fjorten dage er der tilmeldt 12-13 TC-teams. På den officielle tilmeldingsliste er angivet 12 rallyteams, men det forlyder samtidig, at den finske mester fra 1999: Pasi Hagström er blevet efteranmeldt til mesterskabet. Hermed fik Henrik Lundgaard endnu en værdig modstander - på falderebet.

TC-teamene er:
Kører /Codriver Mærke
Pasi Hagström (Finland)
Tero Gardemeister (Findland)
Toyota Corolla WRC
Henrik Lundgaard (Danmark)
Jens Chr. Anker (Danmark)
Toyota Corolla WRC
Leszek Kuzaj (Polen)
Maciek Baran (Polen)
Toyota Corolla WRC
Janusz Kulig (Polen)
Jarek Baran (Polen)
Ford Focus WRC
Y. Papadimitriou (England)
C. Patterson (England)
Peugeot 206 WRC
Abdullah Bakhashab (Saudi Arabien)
Bobby Willis (England)
Toyota Corolla WRC
Tomas Hrdinka (Tjekkiet)
Petr Gross (Tjekkiet)
Subaru Impreza WRC
Serkan Yasizi (Tyrkiet)
Erkan Bodur (Tyrkiet)
XT  


Hop til top
CART - Newman/Haas på besøg i Texas

Newman/Haas teamet og deres to brasilianske kørere, Christian Fittipaldi og Cristiano da Matta, besøgte i denne uge Texas Motor Speedway. Og de begge meget imponeret over banens udformning og ikke mindst hældningsgraden i de 4 kurver.

Det er kun Kenny Brack fra Team Rahal, der tidligere har haft mulighed for at prøve banen, men i løbet af de næste par uger er der planlagt flere test-kørsler for de andre teams i CART serien.

Fittipaldi havde bl.a. denne kommentar om den nye bane:
"Løbet her i Texas vil blive noget helt specielt fordi denne bane er helt unik. De 24-graders hælding i kurverne vil for alvor blive en udfordring for alle m.h.t. at få bilerne til at yde det maksimale."

Da Matta var enig med Fittipaldi i, at banen er noget helt specielt.
"Man kan kun blive imponeret, nå man kører rundt på banen. Jeg har aldrig tidligere kørt på en ovalbane med så meget hældning i kurverne. Vi kørte først et par omgange i en almindelig bil, og det alene var virkelig imponerende."

M.h.t. til tilskuerantallet, så mener Da Matta, at det ikke bør blive noget problem.
"Det faktum, at CART altid har haft gode seertal i netop dette område, bør betyde, at der bliver udsolgt til selve løbet. Set ud fra vores synspunkt er det altid sjovere at køre løb, hvor der masser af fans - og som sætter lige så meget pris på vores form for motorsport som vi gør."

Texas 600 løbet køres om godt 3 måneder, nemlig den 29. april.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk