Som næsten noget nyt har McLaren efter fem års pause igen en teknisk direktør involveret i staben. Det er Paddy Lowe, der nu kan titulere sig 'Teknisk direktør'.
Da Adrian Newey for fem år siden forlod teamet, valgte man ikke at have en afløser på posten. Det passede ikke ind i den ledelsesmæssige struktur på det tidspunkt ifølge den daværende teamchef Ron Dennis.
Nu har teamet tilsyneladende ændret mening og har forfremmet Paddy Lowe til denne post. Hans tidligere funktion bliver overtaget af Tim Goss, som var chefingeniør på 2010 bilen. Efter afgangen af Pat Fry der forlod McLaren til fordel for Ferrari, er ændringen tilsyneladende blevet aktuel igen.
Sebastian Vettel har tidligere udtrykt at han en dag godt kunne tænke sig at køre for Ferrari teamet. Hvornår det sker, er der ingen der ved. Mange medier har dog haft travlt med at sende tyskeren til det italienske team ved kontrakt udløb. Den igangværende kontrakt udløber ved årsskiftet.
(Foto: Red Bull Media)
Men tilsyneladende er der en klausul der forhindrer Sebastian Vettel i at forlade Red Bull Racing ved kontraktudløb. Red Bull Racing chefen Helmuth Marko bekræfter overfor flere medier at der findes en klausul der kan holde på Sebastian Vettel i yderligere et år.
Klausulen skulle angiveligt virke begge veje, så hvad enten Sebastian Vettel og/eller Red Bull Racing vinder et vist antal Grand Prixer eller slutter i top 3 i 2011, så er Sebastian Vettel bundet af klausulen.
Lotus Renault GPs nye racer R31 blev mandag godkendt til den kommende præsentation og efterfølgende test på Ricardo Tormo banen. Teamet præsenteres mandag den 31. marts med efterfølgende test i to dage efter.
Teamets testprogram inden sæsonen starter:
Bane | Dato | Kører |
Ricardo Tormo | 1. februar | Vitaly Petrov |
Ricardo Tormo | 2 - 3. februar | Robert Kubica |
Jerez | 10 - 11. februar | Vitaly Petrov |
Jerez | 12 - 13. februar | Robert Kubica |
Circuit de Catalunya | 18 - 19. februar | Vitaly Petrov |
Circuit de Catalunya | 20 - 21. februar | Robert Kubica |
Sakhir | 3 - 4. marts | Robert Kubica |
Sakhir | 5 - 6. marts | Vitaly Petrov |
Mange betvivlede at Michael Schumacher kunne komme stærkt tilbage efter sin pause fra Formel 1. Mange var derimod lige så overbevidste om at det nok skulle lykkedes for ham. Lad os blot konstatere at det ikke gik som mange forventede.
Men tyskeren giver ikke op. Ambitionerne og lysten er der skam stadig, og ser både hans og Mercedes's plan som langsigtet. Ifølge Michael Schumacher arbejdes der med en 3 års plan.
2 år til at bevise at han stadig kan - det er det han selv siger
(Foto: Mercedes GP)
"Vi har en 3 års plan. Det er klart at lige nu er vi ikke der hvor vi gerne vil være. Der er brugt mange kræfter på at komme tilbage, og jeg er sikker på at vi har en chance, men som Formel 1 historien ofte viser, så er det sjældent at man bare lige sådan vender tilbage og vinder."
Jeg er sikker på at vi kan vinde sejre i år, og måske også være med i kampen om mesterskabet. Jeg er her på en opgave, og den har jeg til hensigt at fuldføre. Lykkedes det ikke i 2011, så prøver vi igen i 2012."
Mange stiller stadig tvivl om det lykkedes for Michael Schumacher igen at være med helt i toppen, men Adrian Sutil mener at Michael Schumacher nok skal være der når det gælder.
"De nye Pirelli dæk vil passe meget bedre til Michael Schumacher, især i de langsomme sving."
Jos Verstappen mener også at Michael Schumacher nok skal kunne klare at komme tilbage i toppen:
"En racerkører af Michael Schumachers kaliber, mister ikke sit talent. Hvis han kan få en bil der passer til hans kørestil, kan han stadig være med i kampen om mesterskabet. Det kan godt være at han er blevet 42, men han er altså stadig skarp."