Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.1.2005
 Williams FW27 præsenteret
 Heidfeld til Williams
 
30.1.2005
 Smuldrer Jordan teamet?
 

Hop til top31.1.2005

Williams FW27 præsenteret

Som skrevet andetsteds her på siden, så har Williams idag præsenteret deres 2005-lineup. Dette var dog ikke det eneste der blev præsenteret, da også den nye 2005-racer så dagens lys.

Her følger billeder af den nye racer, som blev præsenteret præcist klokken 12:00 dansk tid.

Begge kørere fik lov til at prøve den nye bil og på trods af at det ikke blev til ret mange omgange, var de enige om at bilen besidder et stort potentiale.

SR  


Hop til top
Heidfeld til Williams

Williams har netop løftet sløret for hvem der skal besætte det ledige sæde hos teamet i 2005. Som overskriften antyder, er det Nick Heidfeld der bliver teamkollega til Mark Webber.

Williams teamet offentliggjorde her til formiddag hvem der skal sidde i det ledige sæde i teamet. Kørerkonstellationen hos teamet hedder i 2005 Mark Webber og Nick Heidfeld. Dermed blev Antonio Pizzonia droppet i denne omgang. Afgørelsen som Patrick Head og Sir Frank Williams her har truffet, har været hemmeligholdt til sidste øjeblik, også overfor kørerne, der dog sikkert har været underrettet inden man er gået til offentligheden med meddelelsen.

Det er ikke første gang at Williams foretrækker at offentliggøre en sådan beslutning på den måde. Det samme var tilfældet i 2000 hvor valget mellem Jenson Button og Bruno Junqueira blev afgjort og offentliggjort på samme vis.

Men hvad nu med Pizzonia? Hvad vælger han nu? Der er stadig mulighed for at forblive som test og reservekører i teamet. Det kan dog være at skuffelsen over at blive vraget er så stor at han helt vælger at forlade teamet til fordel for et sæde hos Jordan, eller som flere andre kørere har gjort, nemlig at tage til USA for at søge lykken der.

Beslutningen om at vælge Nick Heidfeld, falder ikke i god jord i det brasilianske. Teamets benzin og olie leverandør, Petrobras, har længe skubbet på for at få sædet besat af en brasiliansk kører. Beslutningen kan også give et problem for Williams. Hvis Pizzonia vælger at forlade teamet, står teamet pt. uden en egentligt kvalificeret reservekører. Man er sikkert ikke interesseret i at skulle hente en kører ind uden erfaring med bilen. Bare spørg Renault om hvordan det gik sidste år da Jarno Trulli og Renault valgte at skilles. Men inden for ret kort tid får vi sikkert at vide hvad Pizzonia vælger at gøre. Vælger han at blive, vil problemet med en kvalificeret reservekører være løst, ligesom man til dels vil stille Petrobras tilfreds.

PDL  


 

Hop til top30.1.2005

Smuldrer Jordan teamet?

Efter overtagelsen af Jordan teamet, ser det ud til at Midland F1 får problemer med de ansatte i teamet. Den tekniske direktør har forladt teamet.

Hensigtserklæringerne fra både Alex Shnaider og Eddie Jordan i forbindelse med overtagelsen af teamet, om at bevare nøglepersonerne i Jordan teamet, har fået et ordentligt skud for boven. Flere nøglepersoner med den tekniske direktør Mark Smith i spidsen, har forladt eller vil forlade teamet inden for kort tid.

Ifølge bl.a. Autosport og F1.Racing har Mark Smith efterladt en telefonbesked om at han ikke længere ønsker at være disponibel for teamet. Tilsyneladende har flere andre ansatte, bl.a. ingeniører og teknikere valgt at gøre det samme. Midland F1 har derfor i øjeblikket travlt med at finde erstatninger for de mennesker der har forladt skuden. Det nye personel hentes angiveligt bl.a. hos Carlin i Formel 3. Carlin chefen er allerede ansat hos Midland F1.

Om Mark Smith forlyder det at han sandsynligvis allerede nu er i kontakt med Toyota, hvor hans gode ven og kollega, Mike Gascoyne, er chefdesigner. Noget tyder på at Midland F1 har haft til hensigt at spare depositumet for at få adgang til Formel 1 verdenen frem for at redde Jordan teamet. I hvert fald har Midland F1 i øjeblikket travlt med at få plantet kvalificerede folk på de tomme pladser i teamet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk