Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.1.2009
 Nye verdensmestre med medaljesystem
 Ferrari ændrer udstødningen på den nye F60 2009
 
28.1.2009
 Bernie Ecclestone - "Flere biler i feltet"
 

Hop til top31.1.2009

Nye verdensmestre med medaljesystem

Havde Bernie Ecclestones foreslåede medaljesystem været indført fra start, ville listen over verdensmestre have set helt anderledes ud.

Statistikere hos FIA har leget lidt med Bernie Ecclestones foreslåede medaljesystem, hvor vinderen får guld, toeren får sølv og treeren får bronze. Ifølge disse statistikere som har gennemgået pointstabellerne siden 1950, ville listen over verdensmestre have set helt anderledes ud. Eksempelvis ville Keke Rosberg ikke være blevet verdensmester i 1982 ligesom Lewis Hamilton heller ikke ville have været i 2008 sæsonen.

FIA er gået ud fra det system som Bernie Ecclestone har foreslået. Den der har flest guldmedaljer når sæsonen er slut er verdensmester. I tilfælde af lighed er det antallet af sølvmedaljer der er afgørende, og så fremdeles hvis det også er lighed ved antallet af sølvmedaljer.

Her er FIA's liste over de år hvor verdensmesterskabstitlen ville have skiftet ejer under Bernie Ecclestones system:

1958 Stirling Moss - erstatter Mike Hawthorn
1964 Jim Clark - erstatter John Surtees
1967 Jim Clark - erstatter Denny Hulme
1977 Mario Andretti - erstatter Niki Lauda
1979 Alan Jones - erstatter Jody Scheckter
1981 Alain Prost - erstatter Nelson Piquet
1982 Didier Pironi - erstatter Keke Rosberg
1983 Alain Prost - erstatter Nelson Piquet
1984 Alain Prost - erstatter Niki Lauda
1986 Nigel Mansell - erstatter Alain Prost
1987 Nigel Mansell - erstatter Nelson Piquet
1989 Ayrton Senna - erstatter Alain Prost
2008 Felipe Massa - erstatter Lewis Hamilton.

PDL  


Hop til top
Ferrari ændrer udstødningen på den nye F60 2009

Da den nye Ferrari F60 blev præsenteret, lagde mange mærke til dens udstødningsrør. Det blev også iagttaget ved tests. Nu ændrer Ferrari designet.

Mange iagttagere og dermed også konkurrenterne, lagde mærke til udstødningsrørerne på den nye Ferrari F60. Ret hurtigt blev der rejst tvivl om lovligheden af disse.

Den megen kritik - og nok også lidt selvransagelse - har nu fået Ferrari til at rette op på udformningen. Som de var udformet ville Ferrari angiveligt drage visse aerodynamiske fordele, nu hvor winglets og andet er blevet forbudt.

Ferrari har nu ændret designet så udstødningen ligger inden for de i reglementet beskrevne regler. Allerede i september 2008 kom der retningslinier fra Charlie Whiting om dette.

PDL  


 

Hop til top28.1.2009

Bernie Ecclestone - "Flere biler i feltet"

Bernie Ecclestone bakker nu op om et forslag fra Max Mosley om flere biler i feltet. Årsagen er den samme. Hondas fravær.

For et efterhånden godt stykke tid siden, tilbød Max Mosley at de største teams kunne få 3 biler med i feltet for at fylde feltet op til det reglementerede mindste antal på 20 biler. Det er Bernie Ecclestone nu på linie med.

Med Hondas fravær, er der nu 18 biler i feltet, og det skal som reglementet beskriver helst være 20. Bernie Ecclestone har til flere officielle pressebureauer udtalt, at han vil anbefale og tilbyde de største teams, at de må deltage med 3 biler. Det sker i lyset af Hondas fravær og såfremt at teamet ikke bliver solgt til en køber inden sæsonstarten.

Bernie Ecclestone udtaler også at der måske kan være flere teams, som må bøje sig for den globale finansielle krise. Derfor tilbydes det nu til de store teams og de motorfabrikanter der leverer kundemotorer til andre teams, at de kan deltage med 3 biler. Disse tredjebiler kan dog ikke indkøre points i henhold til Max Mosley og FIA.

Bernie Ecclestone har faktisk selv praktiseret en indsats med 3 biler. Det var da han selv ejede det nu forhenværende Brabham team. I Canadas Grand Prix i 1978. stillede han op med 3 biler, kørt af Grand Prix kørerne Niki Lauda og John Watson. Den tredje bil blev kørt af den dengang unge, talentfulde og senere verdensmester, Nelson Piquet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk