Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.1.2000
 Mere i vente fra Coulthard
 Benetton B200 klar til test
 Ferrari & Jordan tester
 
3.1.2000
 Senna århundredes bedste kører
 Rubens Barrichello
 BMW V10 på slankekur
 

Hop til top4.1.2000

Mere i vente fra Coulthard

1999 var en skuffende sæson for David Coulthard, i hvert fald når han selv skal sige det. DC siger, at han meget vel er klar over, at han nu har nået en alder hvor han skal til at vise noget og lover, at publikum ikke har set det bedste fra ham endnu. " Jeg ved at jeg skal forbedre mig selv og være mere konstant. Jeg ønsker indflydelse på hvordan bilen skal udvikles, og også forstå lidt mere af det der sker der, fordi det er noget grundlæggende. "

DC er citeret i Autorace for at udtalt, at han har hvad der skal til for at blive verdensmester, og at han kan gøre det med den nødvendige opbakning.
Det vil vise sig om det kan lade sig gøre. I hvert fald er der nu kun godt 2 måneder tilbage til sæsonstarten i Australien, og DC vil bruge noget af tiden inden sæsonstarten, til at overbevise specielt de britiske fans om, at han er deres nye helt efter at Damon Hill er stoppet. Eddie Irvine og "smiling" Johnny har også et rimelig godt tag i publikum, specielt Johnny Herbert efter hans sejr for Stewart-teamet (deres første sejr).

Og måske skaber DC lidt røre i andedammen med nogle af sine udtalelser: " Jeg vil ikke tage noget væk fra det som Eddie Irvine præsterede i sidste sæson, men han ved, at han var heldig med at komme i den position. Jeg forstår ikke den påstand om at jeg ikke er aggressiv nok, faktisk er det kun Jacques Villeneuve og jeg der virkelig har kunnet overhale Michael Schumacher på banen. "

Hm, det må vist stå for hans egen regning. Hvor mange husker ikke hvor, mange gange i den sidste sæson, hvor DC havde store problemer med at overhale kørere fra både topteams og specielt de dårligere teams. Og der er da også andre kørere, det har kunnet overhale Schumacher. Han sætter sig selv under et større pres ved sådanne udtalelser. Der går således mange rygter om at, hvis DC ikke præsterer noget bedre i denne sæson, så står den nye tyske komet Nick Heidfeld klar i kulissen, han har allerede vist i testkørslerne, at der er stof i ham. Han kan så vidt vides ret nemt hentes over fra Prost- teamet, hvis det skulle være nødvendigt.

Men det er da lykkedes DC at gøre opmærksom på sig selv, nu skal han " bare " leve op til det.

PDL  


Hop til top
Benetton B200 klar til test

Så skulle Benetton B200 være klar til at blive teste for første gang. Da Benetton ikke dukkede op til nogle af de planlagte test i december, begyndte der at gå rygter om at deres nye design på bilen ikke levet op til deres forventninger og at man skulle starte forfra.
Efter en elendig 1999 sæson, satser man på at komme stærkt tilbage i den nye sæson.

Benetton vil offentligøre deres nye model for pressen den 17. januar i Barcelona, derefter vil de teste i 3 dage, det bliver så Benettons første test med den nye bil.

Wurz og Fisichella vil begge være tilstede ved den første test, så de kan få kørt så mange omgange som muligt.

BKP  


Hop til top
Ferrari & Jordan tester

Ferrari var det første team der begyndte med at teste i dette år tusind, de begyndte i går at teste på deres egen bane i Fiorano. Det var ikke de bedste betingelser de havde at teste i, det var høj solskin, men det var meget koldt og der var nogle steder is på banen. Luftens temp. var 2 til 4 grader varm, mens banens temp. var -3 til -1 grader kold.

Luca Badoer nåede at kører 12 omgange før man stoppede testen. Luca Badoer's hurtigste tid var 1.05.424.

Det mærkelige ved testen var at Ferrari bruget en model F300 som er fra 1998. De afprøvede forskellige nye dele til F320. Ferrari skulle også prøve en ny computer til F320, der skulle være 5 nyudvikligt computerprocessor, de skulle så kunne holde øje med alt hvad der er værd at holde øje med i bilen.

Rubens Barrichello vil begynde at teste i denne uge, efter en vellykket operation i brystkassen lige før jul.

Imens holder Michael Schumacher juleferie i Trysil som ligger i Norge, der fejre han sin 31 års fødselsdag sammen med familien. Michael Schumacher begynder ikke at teste før F320 er helt færdig.

Testen vil vare fra 3. til den 6. januar. Når de er færdige på Fiorano, så vil de pakke alt deres grej sammen, og de vil så køre til spanien, hvor de vil teste sammen med andre teams fra den 8. til 10. januar.

Der er ikke så meget at skrive om når det gælder Jordan.
Der arbejder på højtryk for at få fjernet de sidste problemer der er med den nye model EJ10 inden den skal præsenteres for pressen.

BKP  


 

Hop til top3.1.2000

Senna århundredes bedste kører

Læserne på formel-1.dk har haft mulighed for at stemme på den kører der står som den bedste i det foregående århundrede (vi tager ingen diskussion om år 2000 er et nyt eller gammel århundrede). Med lige lidt over en tredjedel af stemmerne er Ayrton Senna kåret til den bedste foran Michael Schumacher.

Ayrton Senna begyndte som så mange andre kørere i gokart - og den 1. juli 1973 markerede hans første sejr. De følgende mange år blev der arbejdet med talentet og det blev til flere mesterskaber - men faktisk ikke et eneste VM som kartkører! Men det var egentlig også ligegyldigt. I 1981 blev han engelsk mester i Formel Ford 1600 - året efter var han mester i Formel Ford 2000 - både i Europa og England. Den 22. august 1982 vandt han et Formel Ford løb på Jyllands-Ringen. Det gik videre til Formel 3 - og mere succes hvor han slog alle rekorder (siden hen slået af en dansker.)

Senna fik Formel 1-debut den 25. marts 1984 på hjemmebanen, Rio Jacarepagua, hvor han kørte for Toleman. Resultat var dog ikke prangende - han udgik efter 8 omgange. Allerede i debutåret viste han sig at være noget særlig, hvor han blev nummer to i det krævende løb i Monaco, og kunne måske have vundet løbet. Der understregede han overfor alle at han var i en klasse for sig. Han skiftede året efter til Lotus og kvitterede hurtigt. Det andet løb for Lotus vandt han! Det var på Estoril i øsende regnvejr.

Flere sejre fulgte men det kunne ikke give et mesterskab. Derfor skiftede han i 1988 til McLaren og vandt sit første VM. Året efter var der masser af ballade - da der var krig på kniven mellem ham og Alain Prost. Mesterskab nr. 2 kom i hus i 1990 efterfulgt med endnu et i 1991. McLaren-racerne kunne derefter ikke rigtig følge med tiden og blev overhalet af rivalerne fra Williams. I 1994 skiftede Senna derfor til Williams, men han nåede aldrig at komme i gang med sæsonen. Senna døde efter et uheld på Imola-banen den 1. maj 1994.

Det kunne have været blevet til flere mesterskaber for århundredes bedste kører. Formel-1.dk arbejder på en mindre biografi over Sennas liv der følger op på kåringen af Senna som århundredets bedste kører i Formel 1.

Tak til The Ayrton Senna Homepage!Eksternt link for billeder.

BB  


Hop til top
Rubens Barrichello

Rubens Barrichello som skal køre for Ferrari i år er nået til et punkt i sin formel-1 karriere, det er nu han skal vise sin værdi som Ayrton Sennas afløser. Iflg. Barrichello selv kom de store ændringer i hans karriere 1 1996 da han stoppede hos Jordan. Det startede da han havde læst bogen "Many lives, many masters" det satte hans liv i et noget andet perspektiv, nu ville han tag vare for sin egen karriere og sit eget liv. Barrichello udtaler "Nu var det slut med at gøre andre mennesker glade, bare for at føje dem. Jeg holdt op med at tænke på hvad pressen skrev om mig, og begyndte at tænke på mig selv, og det at kører race og får det bedste ud af mig selv og de biler jeg kørte i". Barrichello begyndte også at straffe sig selv når han lavede fejl, han siger dog ikke noget om hvad straf han gav sig selv. Men han udtaler også "Jeg er en af verdens heldigste mænd, jeg laver det jeg aller bedst kan lide at lave, nemlig at køre race, så har jeg fået en chance for livet i det bedste formel-1 team, og jeg vil gøre mit til ikke at bringe det i forlegenhed".
BKP  


Hop til top
BMW V10 på slankekur

BMW som er motorleverandør til Williams i år er løbet i i de første problemer med deres første motor, den er for tung. Ralf Schumacher som kører for Williams-BMW og har prøvet den nye bil med BMWs motor udtaler " Det er en god og solid motor, men den er for tung, men BMW skulle efter planen komme med en ny motor i starten af januar" Det næste problem der så kan komme for Williams-BMW er at den nye motor ikke er teste nok. Man kan så håbe at tingene ikke bliver presset igen bare for at prøve at opnå succes. Det kan jo gå gruligt galt når tingene ikke er testet igen, spørg bare Stewart teamet og Jan Magnussen om det !!!!
BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk