Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.1.2000
 F1-film for tynd
 Rygproblemer ved Ferrari?
 Nyt og gammelt
 Ny kontrakt til Villeneuve
 Arrows-partner i krise
 Fiorano test - Dag 2
 
4.1.2000
 Mere i vente fra Coulthard
 Benetton B200 klar til test
 Ferrari & Jordan tester
 

Hop til top5.1.2000

F1-film for tynd

Som en del af Bernie Ecclestones store PR-cirkus er det meningen at der skal præsenteres en Formel 1-film for de amerikanske biografgængere når Formel 1 kommer til USA først på efteråret. Det vil være den første Formel 1-film siden "Grand Prix" i 1966 blev lavet. Som bekendt er det Sylvester Stallone der har fået lov til at kreere en film hvor Formel 1 er omdrejningspunktet - og filmen bliver, så vidt vides kaldt "Into thin air". Men selv her er Bernie Ecclestone ikke helt ude på sidelinien, og uden at bruge filmens titel som en kliche så er den allerede stemplet som tynd!

'Rocky F1 Stallone'

Det er i hvert fald det som rygterne vil vide. Ecclestone fik den første drejebog og den faldt langt fra i Formel 1-bossens smag - alt for klicheagtig skulle Ecclestone have sagt og sendt drejebogen tilbage. Man kan så sige at det eneste som Ecclestone helst vil se er dollars, så.

Flere andre rygter begynder også at pege på en anden aktionskuespiller som er på vej ind i teamet - Arnold Schwarzenegger! Godt nok har Arnold rødder i Østrig - men i en Formel 1-film??? Forhåbentlig bliver det ikke som kører! Om ikke andet skal der laves mange trick-shot for at Arnold kan blive 1,5 gange mindre!!!

Derudover er det endnu uvist om nogle af kørerne får mindre roller i filmen - men som det ser ud nu ligner det mest noget misk-mask - desværre!

BB  


Hop til top
Rygproblemer ved Ferrari?

Ifølge Eddie Irvine er der stor forskel på Ferrari og Stewart - ikke kun i den måde som raceren fungerer. Irvine har haft klaget over smerter i ryggen, og efter skiftet til Stewart/Jaguar har ireren fundet ud af at det nok skyldes Ferrari-raceren! Irvine havde store problemer med det smalle cockpit hos Ferrari - men hos Jaguar er det bedre hvor raceren passer til Irvines facon - (vi skal vist ikke nævne en vis hr. Mansell deri 1995 havde plads i sit McLaren-cockpit til mere end en almindelig bilstereo!) "Mine fødder er i den nye racer lagt langt mere ned i forhold til min bagdel. Det gør meget for min ryg," siger Irvine. Udover rygproblemer har Irvine også haft en del bøvl med skulderen, men dette bliver også afklaret.
BB  


Hop til top
Nyt og gammelt

Eddie Jordans evner som talentspejder er ubestridelige, men de seneste år har han, i stedet for unge talenter, hentet erfarne kørere til sit team i form af Damon Hill og Heinz-Harald Frentzen. I Jarno Trulli, som Jordan har hentet fra Prost, kombineres de to, for selvom Trulli debuterede i 1997 med Minardi, har han endnu ikke kørt en bil blandt feltets bedste. Det er hvad, Eddie Jordan forventer teamet vil være igen i år. Han spår, at sin nye kører er den "potentielt den største overraskelse i mesterskabet," og tilføjer at Trulli er ligeså god som Frentzen var da han kom til teamet. "Jeg tror, at omgivelserne i Jordan vil passe Jarno, på samme måde som det passede Heinz. Og så tror jeg du vil opdage han er noget ganske særligt." Trullis ankomst vil også påvirke Frentzen positivt: "Jeg er ikke i tvivl om at det vil være godt for Frentzen at have Trulli her. Heinz har brug for Trulli til at hjælpe sig med at forsøge at vinde mesterskabet." Og nok også være i stand til, at præstere lidt mere modspil end det Damon Hill halvhjertet udviste i 1999. "Jeg dadler ikke Damon," siger Eddie Jordan. "Han var på et sted i sin karriere, hvor han havde svært ved, at grave efter den lille smule ekstra. Jeg havde ondt af ham, men kløften mellem ham og Heinz var for stor. Frentzen vidste at han kunne ukvalificere Damon, og det er ikke en ideel situation."

"Jeg var selv en kører og selvom jeg aldrig opnåede noget som Damons succes, ved jeg hvordan det er når man når karrierens slutning. Bare det at overveje at trække sig tilbage er en meget hård ting at gøre. Så jeg tror ikke vi skal gøre det sværere for Damon. Vi bør huske ham af alle de rigtige grunde, de positive resultater og de gode ting han tog med sig til formel 1 og til Jordan. Han gav det lederskab vi ledte efter i hans første sæson med os og han gav os vores første formel 1-sejr. Det kan ingen tage fra ham."

CBA  


Hop til top
Ny kontrakt til Villeneuve

Ja, det er rigtigt. Jacques Villeneuve har midt under nytårsfestlighederne, underskrevet en ny kontrakt. Underskrivelsen fandt sted i Australien, under bevågenhed fra en lille gruppe nære venner og den nærmeste familie. Det hele blev afsluttet af sammenkomst med deltagelse af disse nære venner og familien og med et overdådigt fyrværkeri som et flot punktum.

Og hvad er det så for en kontrakt JV har underskrevet? Jo, han er nemlig blevet gift. Den udkårne Dannii Minogue, australsk sangerinde, og JV mødte hinanden til en BAR fest i maj måned sidste år og har været sammen siden. Og nu er de så blevet gift. Og herfra skal der også lyde et stort tillykke.

Men ellers er JV fra flere sider, specielt af hans gode ven, David Coulthard, blevet udråbt til at være en outsider forud for den kommende sæson. JV er i brede kredse anerkendt, som værende en af feltets 3 bedste kørere. Faktisk har han vundet en del anerkendelse for specielt de to seneste sæsoner, hvor han har kørt i først en middelmådig Williams, og senest en BAR, som i sin debutsæson mange gange slet ikke kom i mål. Forventningerne til bilen i år, er blandt kollegaer og konkurrenter væsentlig højere. For det første har teamet betalt nogle dyre lærepenge det første år, og for det andet får man i år en fabriks- Honda motor, som har imponeret indtil nu. Ydermere var BAR nogle af de første til at starte tests af sæsonens model. Så det bliver en gennemtestet bil som teamet sender af sted i Marts måned når sæsonen indledes.

PDL  


Hop til top
Arrows-partner i krise

Et af Europas største IT-firmaer og samarbejdspartner med Arrows-teamet er kommet i en større økonomisk klemme. I går oplevede børserne rundt om i verden et stort fald i kurserne på IT-aktier blandt andet i det amerikanske Nasdaq-indeks, men det gik særlig hårdt ud over hollandske Baan, der i den kommende sæson kommer til at være sponsor for Arrows.

Baan oplevede et fald på godt 32 procent i deres kursværdi på blot en enkelt dag. Baan har haft store økonomiske underskud og da chefen for software-giganten trak sig slog det helt igennem. Det ventes at det vil koste et par milliarder kroner at omstrukturere virksomheden.

Baan har en flerårig samarbejdsaftale, men det ventes ikke at den bliver brudt på grund af de økonomiske storme.

BB  


Hop til top
Fiorano test - Dag 2

Luca Badoer testede igen i går for Ferrari teamet på den 2,976 km. lange Fiorano bane i Italien. I løbet af de fire timer (10:30 - 14:30) han havde til rådighed, nåede han at køre 36 omgange. Der var tale om en test af nye komponenter til 2000 modellen, og disse blev testet på en F300 (chassis nr. 186) fra 1998!!

I løbet af de 36 omgange som han kørt, opnåede han en bedste tid på 1:02,637.
Til sammenligning så er Rubens Barrichellos banerekord fra 1999 på 1:00,712.

Luca Badoer fortsætter testkørslerne i dag.
Rubens Barrichello påbegynder sine testkørsler den 8. januar. Så skulle han igen være klar efter sin operation.
Michael Schumacher begynder først at teste når den nye model, F320, er klar. Michael Schumacher er fortsat på ferie i Norge, hvor han også fejrede sin 31 års fødselsdag i mandags.

AN  


 

Hop til top4.1.2000

Mere i vente fra Coulthard

1999 var en skuffende sæson for David Coulthard, i hvert fald når han selv skal sige det. DC siger, at han meget vel er klar over, at han nu har nået en alder hvor han skal til at vise noget og lover, at publikum ikke har set det bedste fra ham endnu. " Jeg ved at jeg skal forbedre mig selv og være mere konstant. Jeg ønsker indflydelse på hvordan bilen skal udvikles, og også forstå lidt mere af det der sker der, fordi det er noget grundlæggende. "

DC er citeret i Autorace for at udtalt, at han har hvad der skal til for at blive verdensmester, og at han kan gøre det med den nødvendige opbakning.
Det vil vise sig om det kan lade sig gøre. I hvert fald er der nu kun godt 2 måneder tilbage til sæsonstarten i Australien, og DC vil bruge noget af tiden inden sæsonstarten, til at overbevise specielt de britiske fans om, at han er deres nye helt efter at Damon Hill er stoppet. Eddie Irvine og "smiling" Johnny har også et rimelig godt tag i publikum, specielt Johnny Herbert efter hans sejr for Stewart-teamet (deres første sejr).

Og måske skaber DC lidt røre i andedammen med nogle af sine udtalelser: " Jeg vil ikke tage noget væk fra det som Eddie Irvine præsterede i sidste sæson, men han ved, at han var heldig med at komme i den position. Jeg forstår ikke den påstand om at jeg ikke er aggressiv nok, faktisk er det kun Jacques Villeneuve og jeg der virkelig har kunnet overhale Michael Schumacher på banen. "

Hm, det må vist stå for hans egen regning. Hvor mange husker ikke hvor, mange gange i den sidste sæson, hvor DC havde store problemer med at overhale kørere fra både topteams og specielt de dårligere teams. Og der er da også andre kørere, det har kunnet overhale Schumacher. Han sætter sig selv under et større pres ved sådanne udtalelser. Der går således mange rygter om at, hvis DC ikke præsterer noget bedre i denne sæson, så står den nye tyske komet Nick Heidfeld klar i kulissen, han har allerede vist i testkørslerne, at der er stof i ham. Han kan så vidt vides ret nemt hentes over fra Prost- teamet, hvis det skulle være nødvendigt.

Men det er da lykkedes DC at gøre opmærksom på sig selv, nu skal han " bare " leve op til det.

PDL  


Hop til top
Benetton B200 klar til test

Så skulle Benetton B200 være klar til at blive teste for første gang. Da Benetton ikke dukkede op til nogle af de planlagte test i december, begyndte der at gå rygter om at deres nye design på bilen ikke levet op til deres forventninger og at man skulle starte forfra.
Efter en elendig 1999 sæson, satser man på at komme stærkt tilbage i den nye sæson.

Benetton vil offentligøre deres nye model for pressen den 17. januar i Barcelona, derefter vil de teste i 3 dage, det bliver så Benettons første test med den nye bil.

Wurz og Fisichella vil begge være tilstede ved den første test, så de kan få kørt så mange omgange som muligt.

BKP  


Hop til top
Ferrari & Jordan tester

Ferrari var det første team der begyndte med at teste i dette år tusind, de begyndte i går at teste på deres egen bane i Fiorano. Det var ikke de bedste betingelser de havde at teste i, det var høj solskin, men det var meget koldt og der var nogle steder is på banen. Luftens temp. var 2 til 4 grader varm, mens banens temp. var -3 til -1 grader kold.

Luca Badoer nåede at kører 12 omgange før man stoppede testen. Luca Badoer's hurtigste tid var 1.05.424.

Det mærkelige ved testen var at Ferrari bruget en model F300 som er fra 1998. De afprøvede forskellige nye dele til F320. Ferrari skulle også prøve en ny computer til F320, der skulle være 5 nyudvikligt computerprocessor, de skulle så kunne holde øje med alt hvad der er værd at holde øje med i bilen.

Rubens Barrichello vil begynde at teste i denne uge, efter en vellykket operation i brystkassen lige før jul.

Imens holder Michael Schumacher juleferie i Trysil som ligger i Norge, der fejre han sin 31 års fødselsdag sammen med familien. Michael Schumacher begynder ikke at teste før F320 er helt færdig.

Testen vil vare fra 3. til den 6. januar. Når de er færdige på Fiorano, så vil de pakke alt deres grej sammen, og de vil så køre til spanien, hvor de vil teste sammen med andre teams fra den 8. til 10. januar.

Der er ikke så meget at skrive om når det gælder Jordan.
Der arbejder på højtryk for at få fjernet de sidste problemer der er med den nye model EJ10 inden den skal præsenteres for pressen.

BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk