Den obligatoriske crashtest er efterhånden i fuld gang rundt omkring hos teamene. Ferrari crashtestede forleden en del af crashtesten af den nye monocoque på den nye bil. Men det var ikke helt uden problemer.
Crashtesten blev udført på CSI laboratioriet i Bollate lige uden for Milano under de af FIA udstukne retningslinier. Der var også en godkendt observatør til stede, så alt foregik efter foreskrifterne. Monocoquen bestod testen, men man observerede et mindre brud på selve overfladen af monocoquen, men ikke noget der var alvorligt nok til at monocoquen ikke bestod testen.
Den Aldo Costa ledede design afdeling kunne ånde lettet op, især fordi man har anvendt en væsentligt ændret opbygning af monocoquen. Designet er anderledes ligesom anvendelsen af composit materialer også er ændret væsentligt. Ferrari kan nu forberede sig på de næste crashtests der vil finde sted i nærmeste fremtid.
Hvis 'Blick' har ret i deres påstand, betyder det at italieneren Vitantonio Liuzzi nu er ude på det fri marked, selv om han havde en to-årig kontrakt med Force India teamet!
Ligeledes oplyser 'Blick' at den tidligere Williams kører Nicolas Hülkenberg er hyret som Force India's test og reservekører, samt at han skal deltage i fredagens fri træninger på Grand Prix weekenderne.
Samtidig med Force India oplysningerne, løfter 'Blick' sløret for at Toro Rosso teamet på vej over på arabiske hænder.
Heikki Kovalainen mener så absolut at hans arbejdsgiver, Team Lotus, har potentialet til at blive et topteam i nær fremtid. Han vover endda at påstå at man kan gøre Red Bull Racing kunsten efter og blande sig i topkampen med McLaren og Ferrari også.
Heikki Kovalainen
(Foto: Lotus Racing)
Jarno Trulli tror også på det, men maner alligevel til besindighed. For som han siger så kommer sker det ikke hverken i dag eller i morgen. Han har også noget at have det i. Han bemærker blandt andet hvor lang tid det har taget for Red Bull Racing at nå dertil hvor de er i dag. Og så nævner han også hans tidligere arbejdsgiver Toyota, for hvem det aldrig lykkedes at komme helt til toppen, og det endda trods ubegrænsede økonomiske midler.
Jarnp Trulli
(Foto: Lotus Racing)
De to kørere er dog enige om at ambitionerne og motivationen fra top til bund i teamet er de samme. Man skal fremad og helst helt til toppen. Jarno Trulli tror også på at man allerede i 2011 vil se de første trin op ad stien. Team Lotus sluttede da også bedst af de nye teams i 2010 sæsonen.