Teamet har tidligere skrevet kontrakt med David Coulthard, hvor han blev sikret en plads i den ene af teamets to racere.
I går oplyste teamet så at de nu også har skrevet kørerkontrakter med Vittantonio Liuzzi og Christian Klien til den kommende sæson.
Men da reglerne er sådan at et team kun må stille med to biler, så er der nu 'rod i regnskabet' med antallet af kørere i Red Bull Racing teamet.
Det forlyder at de unge kørere har skrevet under på to enslydende kontrakter, og dermed er det op til teamet hvem de vil benytte som henholdsvis kører og testkører.
Eller barsler Red Bull Racing måske med en helt anden plan, at bruge Liuzzi og Klien som testkørere, og så hyre endnu en kører til pladsen ved siden af Coulthard. Denne tanke har strejfet en del, men afvises nu fra teamets side:
"Det er korrekt at vi har skrevet kontrakter med både Liuzzi og Klien" - udtaler en talsmand fra Red Bull Racing - "og der bliver ikke ansat flere kørere i teamet i år, en af de to vil få pladsen som kører i teamet".
Både Liuzzi og Klien har tidligere været en del af Red Bull Junior Team, og det oplyses at deres nye kontrakter med Red Bull Racing er et årige.
Christian Klien kørte sidste år for Jaguar teamet i Formel 1, og Vitantonio Liuzzi kørte i det internationale Formula 3000 Championship, som han vandt suverænt.
Red Bull Racing har planlagt et stort testprogram i februar måned, et testprogram som både Liuzzi og Klien skal deltage i, og først når dette testprogram er overstået vil teamet beslutte hvem af de to unge kørere der skal sidde i deres racer ved Australiens Grand Prix den 6. marts.
Det forlyder samtidig, at selv om teamet kun er få måneder gammelt, og endnu ikke har kørt deres første løb, så er der allerede udskiftninger på vej i teamledelsen - mon det hænger sammen med den noget utraditionelle måde de ansætter kørere på?
Her i januar og februar vil McLaren på lige fod med de fleste andre teams teste for at være klar til sæsonen 2005. Teamets nye kører, Montoya, har dog ikke været specielt imponeret over sidste års model. Det har han givet udtryk for i et interview.
Montoya:
"Umiddelbart er bilen god, men ikke perfekt. Vi skal virkelig til at arbejde med at tilpasse min kørestil til bilen. I øjeblikket hænger det ikke sammen, men det skal nok komme."
Udtalelsen kom efter en af de første tests Montoya havde i McLaren raceren. Efter flere år i Williams racerne, skal stilen nok lægges noget om. Også set i lyset af det nye reglement, som foreskriver hårdere dæk og en væsentligt ændret aerodynamik. Montoya har indtil nu også været forholdsvis beskeden om sine chancer for et eventuelt mesterskab i 2005. Der er mange ting at vænne sig til i et nyt team, samt at det nye reglement også kræver ændringer hos kørerne. Selv Michael Schumacher erkender dét.
Præsentationen den 11. januar er blevet aflyst for at vise teamets medfølelse for ofrene i den voldsomme naturkatastrofe.
Der var ellers lagt op til en præsentation af de større i år, da denne samtidig skulle markere 10-året for Petronas indtræden i Formel 1.