Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.1.2010
 Fire testsessions i februar måned
 
4.1.2010
 Rundt om Sauber teamet
 

Hop til top6.1.2010

Fire testsessions i februar måned

Mens der er vinterpause for Formel 1 kørerne, hersker der stor travlhed i de enkelte teams med at få de nye racere klar til testforbudet ophører den 31. januar.
Og allerede den 1. februar starter den første af fire Formel 1 testsessions på Valencia banen i Spanien, hvor vi for første gang (måske) får en forsmag på styrke forholdet i 2010, samt ikke mindst får nogle af de nye teams at se.

Som reglerne er i øjeblikket må hvert team maksimalt teste 15.000 kilometer per sæson, som bliver fordelt cirka 15 testdage, og netop testdagene op til sæson premieren er ekstra vigtig for teamne, så der kan regnes med stor deltagelse til de fire testsessions der er planlagt i løbet af februar måned.

Februar Formel 1 testdage:
1. til 3. februar Valencia - Ricardo Tormo
10til 13. februar Jerez
17. til 20. februar Jerez
25. til 28. februar Circuit de Catalunya

Alle tre baner er beliggende i Spanien.

AN  


 

Hop til top4.1.2010

Rundt om Sauber teamet

Teamchef og -ejer Peter Sauber der fornyligt købte sit Formel 1 team tilbage fra BMW Motorsport oplyser at han ikke har travlt med at skifte teamets navn.
Samtidig er der nu rygter om at den tidligere McLaren testkører Pedro de la Rosa skal køre for Sauber teamet i den kommende sæson, som teamkollega til Kamui Kobayashi.

Siden BMW Motorsport op købte Sauber teamet har det kørt under navnet BMW Sauber, og det er også under dette navn at teamet er tilmeldt 2010 sæsonens Formel 1 mesterskab, og det på trods af at teamet i 2010 skal køre med Ferrari motorer!

I et interview med NZZ oplyser Peter Sauber at navnet på teamet er et mindre problem:
"Teamet hedder på nuværende tidspunkt BMW Sauber F1 Team, for det er sådan vi er registreret hos FIA, og det er sådan vi tilmelder os. Det er endnu ikke besluttet om vi vi ansøge om at få lov til at ændre navnet" - udtaler Peter Sauber.

På rygteplan forlyder det at Pedro de la Rosa skal køre for Sauber teamet i 2010.
Hvis han skifter sin testkører plads hos McLaren teamet ud med et plads som kører i Sauber teamet, bliver det første gang siden 2002 at den 39 årige spanier har et fast sæde i Formel 1 feltet.

Der har ellers været flere rygter fremme omkring Nick Heidfeld og Sauber teamet, men dem afviser Peter Sauber, der dog holder fast i at Sauber teamet vil have en erfaren kører som teamkollega til japaneren Kamui Kobayashi.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk