Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.1.2005
 Nyt dækreglement kan drille Ferrari - siger Niki Lauda
 
6.1.2005
 Både Liuzzi og Klien fik Red Bull kontrakt
 Montoya om McLaren MP4-19B
 

Hop til top7.1.2005

Nyt dækreglement kan drille Ferrari - siger Niki Lauda

Det nye dækreglement for i år, hvor en kører ikke må skifte dæk efter at kvalifikationen er påbegyndt, kan give Ferrari problemer ifølge Niki Lauda.

Niki Lauda mener at det nye dækreglement kan give Ferrari problemer i år. Dermed siger han også at Michelin teamene får en ekstra chance for at kan give Ferrari en alvorlig udfordring. Det nye dækreglement foreskriver at man skal køre på de samme dæk i både kvalifikation og løb. Det betyder at når man har valgt dæk til kvalifikationen må de ikke skiftes senere.

Ifølge Niki Lauda betyder det at eftersom det kun er Ferrari blandt topteamene der kører på Bridgestone, vil Michelin teamene får en ny fordel. Det skal ses i lyset af at antallet af testdage i år er begrænset til 24. Det betyder for Ferrari at de ikke mere i samme omfang kan muntre sig på deres private testbane Fiorano, og dermed opsamle data i samme omfang som konkurrenterne, der sammenlagt vil få adskillige flere dage til rådighed, og dermed også langt flere data til dem selv og Michelin.

Modsat mener Jean Todt, at det nye testreglement som de ni andre teams har godkendt - Ferrari har ikke - er et direkte angreb på Ferrari som konstruktør. Ifølge et interview med Autosprint mener Jean Todt at begrænsningen af testdage, er for at forhindre Ferrari i at drage fordel af at de har deres egen testbane.

Som Jean Todt temmelig retorisk siger:
"Hvorfor skulle vi miste det - for at gøre andre glade? Vi har en opgave i at gøre vores aktionærer, vores kunder og vores fans glade, men vi behøver absolut ikke at skal gøre vores konkurrenter glade."

Jean Todt udtaler også at Ferrari vil være repræsenteret til det kommende stormøde mellem FIA og alle teams d. 28. januar. Jean Todt udtaler at det vil blive den mest vigtige dag i år i Formel 1. Har Ferrari et alternativ på bedding som de andre ikke bare sådan lige kan afvise?

PDL  


 

Hop til top6.1.2005

Både Liuzzi og Klien fik Red Bull kontrakt

Det nye Red Bull Racing Formel 1 team, der er opstået på resterne af det tidligere Jaguar team, går utraditionelt frem når der skal ansættes kørere.

Teamet har tidligere skrevet kontrakt med David Coulthard, hvor han blev sikret en plads i den ene af teamets to racere.
I går oplyste teamet så at de nu også har skrevet kørerkontrakter med Vittantonio Liuzzi og Christian Klien til den kommende sæson.

Men da reglerne er sådan at et team kun må stille med to biler, så er der nu 'rod i regnskabet' med antallet af kørere i Red Bull Racing teamet.

Det forlyder at de unge kørere har skrevet under på to enslydende kontrakter, og dermed er det op til teamet hvem de vil benytte som henholdsvis kører og testkører.
Eller barsler Red Bull Racing måske med en helt anden plan, at bruge Liuzzi og Klien som testkørere, og så hyre endnu en kører til pladsen ved siden af Coulthard. Denne tanke har strejfet en del, men afvises nu fra teamets side:
"Det er korrekt at vi har skrevet kontrakter med både Liuzzi og Klien" - udtaler en talsmand fra Red Bull Racing - "og der bliver ikke ansat flere kørere i teamet i år, en af de to vil få pladsen som kører i teamet".

Både Liuzzi og Klien har tidligere været en del af Red Bull Junior Team, og det oplyses at deres nye kontrakter med Red Bull Racing er et årige.
Christian Klien kørte sidste år for Jaguar teamet i Formel 1, og Vitantonio Liuzzi kørte i det internationale Formula 3000 Championship, som han vandt suverænt.

Red Bull Racing har planlagt et stort testprogram i februar måned, et testprogram som både Liuzzi og Klien skal deltage i, og først når dette testprogram er overstået vil teamet beslutte hvem af de to unge kørere der skal sidde i deres racer ved Australiens Grand Prix den 6. marts.

Det forlyder samtidig, at selv om teamet kun er få måneder gammelt, og endnu ikke har kørt deres første løb, så er der allerede udskiftninger på vej i teamledelsen - mon det hænger sammen med den noget utraditionelle måde de ansætter kørere på?

AN  


Hop til top
Montoya om McLaren MP4-19B

Kort før jul var Juan Pablo Montoya ude at teste for sin nye arbejdsgiver McLaren. Det skete i sidste års MP4-19B model. Montoya var ikke specielt imponeret.

Her i januar og februar vil McLaren på lige fod med de fleste andre teams teste for at være klar til sæsonen 2005. Teamets nye kører, Montoya, har dog ikke været specielt imponeret over sidste års model. Det har han givet udtryk for i et interview.

Montoya:
"Umiddelbart er bilen god, men ikke perfekt. Vi skal virkelig til at arbejde med at tilpasse min kørestil til bilen. I øjeblikket hænger det ikke sammen, men det skal nok komme."

Udtalelsen kom efter en af de første tests Montoya havde i McLaren raceren. Efter flere år i Williams racerne, skal stilen nok lægges noget om. Også set i lyset af det nye reglement, som foreskriver hårdere dæk og en væsentligt ændret aerodynamik. Montoya har indtil nu også været forholdsvis beskeden om sine chancer for et eventuelt mesterskab i 2005. Der er mange ting at vænne sig til i et nyt team, samt at det nye reglement også kræver ændringer hos kørerne. Selv Michael Schumacher erkender dét.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk