I de seneste par år har det belgiske grand prix hængt i en tynd tråd, eftersom den belgiske regering flere gange har lagt op til at forbyde tobaksreklamer. Ved årsskiftet blev der i hele Belgien indført et forbud der er langt mere strenge end det forbud som EU først gennemfører fra år 2005. Men den regionale region har udstedt sin egen lovgivning på dette område - og det har fået landets regering til at få sagen prøvet ved landets domstole. Vinder regeringen og der dermed kommer et forbud mod reklamer allerede i 1999 vil det belgiske grand prix sandsynligvis blive strøget af kalenderen, eller måske fra år 2000 hvis sagen trækker i langdrag. I Concorde-aftalen gives der ikke rum for flere løb uden cigaretreklamer da der allerede er nok løb uden tobaksreklamer i Tyskland, England og Frankrig. Det vil være ærgerligt hvis Spa ikke er med i Formel 1, da det for kørere og tilskuere
er en af verdens bedste og mest udfordrende baner. Hvis det så endelig skulle være: Kunne man så ikke droppe det franske grand prix på Magny-Cours? Løbene på den franske bane har aldrig været
rigtig spændende!