Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.1.2000
 Benetton styrkes
 
7.1.2000
 Jordan marker et årti i F1
 Jaguar klar
 Sauber rammes af ny lov
 Barrichello tilbage efter operation
 Hård sæson for Schumacher?
 

Hop til top8.1.2000

Benetton styrkes

Og det skal forstås sådan, at de to Benetton-kørere, Giancarlo Fisichella og Alexander Wurz, skal i en bedre træning, og derfor påbegyndte man i denne uge et specielt lavet træningsprogram for de to kørere, og det er planen, at det skal køre i 14 dage.

Det er Benettons fysioterapeut Bernard Shrosbree og fitnesstræner Mike Chapman, der har sammensat programmet og som leder forløbet. Det indeholder bl.a. en del fysisk træning, cykling, jogging, svømning og tennis. Desuden bliver der også sessioner med sportspsykologi.

Det er et led i Benettons forberedelser til den nye sæson, som man forventer bliver væsentlig bedre end den forrige.

Om alt dette siger Fisichella: " Jeg har lavet en aftale med teamet om en lidt længere pause, og så denne grundige forberedelse. Jeg er ved at være sulten efter at sidde bag rattet igen. Den nye bil har jeg ikke rigtig set endnu, kun nogle tegninger og billeder, men det ser interessant ud, den virker mere enkel, og er kortere end -99 modellen. Og efter en skidt sæson hvor vi alle lavede mange fejl, så har vi noget at rette op på."

Så hvis nogen skal til Lanzarote i løbet af de næste dage, så kan man være heldig at møde Benetton-kørerne der.

PDL  


 

Hop til top7.1.2000

Jordan marker et årti i F1

Sæsonen år 2000 bliver den tiende for Jordan-teamet. Det britiske team som Eddie Jordan fik op i Formel 1 i 1991 har siden debuten bidt sig fast i sporten og er nu at regne som et af de største teams. Det var først i 1998 at de scorede den første sejr, men 1999-sæsonen overskyggede totalt 98-sæsonen. Enmandshæren Heinz-Harald Frentzen blev nr. 3 i mesterskabet og førte teamet til en placering som det 3. bedste team i Formel 1 - det bedste resultat for Jordan.

Sæsonen 2000 bliver det tiende - og efter at have vundet løb og klaret sig godt, vil teamet gerne have mere i den forestående sæson. Teamet har dog ikke 100% fokus fra Honda, eftersom de går ind i Formel 1 som samarbejdspartner til BAR, men det forventes ikke at teamet falder totalt fra hinanden. Den nye EJ10-racer er blevet forbedret under ledelse af Mike Gascoyne så den er klar til at føre Frentzen og Trulli mod nye succeser. Raceren bliver præsenteret den 31. januar 2000 og kort efter vil teamet være at finde på de europæiske testbaner.

BB  


Hop til top
Jaguar klar

Ligesom BAR har dette års 'debutant' også haft vanskeligheder med at finde det rigtige udseende til bilen. Den skulle være grøn, der er Englands traditionelle motorsports farve, besluttede man og gik i gang med at eksperimentere med farveladen. En 1999-Stewart, 'klædt' i grønt, blev derfor præsenteret under stor mediebevågenhed, på motorshowet i Frankfurt. Men. det viste sig desværre bare, at den grønne farve var noget af det mest ufotogene, der kunne anbringes på en tv-skærm. Farven så nærmest gullig ud. Planerne blev opgivet, men nu forsøger Jaguar sig igen. Det er ikke lang vej igen, lyder det fra talsmænd. "Grøn er stadig den foretrukne farve, men det ernødt til at være en anden nuance. Vi taler om brøkdele nu," lyder det fra teamet.

Raceren blev testet i forgårs, d. 5. på Silverstone, men motorproblemer indtraf, så teamet valgte at blive banen i stedet for, at tage til Jerez i morgen og blive der til mandag. Der skal kigges nærmere på problemer med motoren, men der bliver utvivlsomt også kigget nærmere på overflade-designet gennem kameraerne. Næste gang Jaguar tester, er så d. 19. - 20. på Barcelona-banen. Derefter vil man koncentrere sig om præsentationen, der foregår den 25. januar. Vi glæder os til at se resultatet!

CBA  


Hop til top
Sauber rammes af ny lov

Forbudet mod beryllium i Formel 1-motorerne kommer i høj grad til at ramme Sauber - ligeså vel som de andre teams - om end på en anden måde. Sauber er aftager af Ferraris gamle motor fra 1999, men den indeholder beryllium og er derfor ulovlig i forhold til reglementet i 2000.

Det lette metal er især med til at minimere friktionen i motoren, hvilket giver højere ydeevne og i sidste ende flere hestekræfter. I og med Ferrari har måttet hive berylliumet ud af motoren bliver den langt fra så stærk. Derudover tager det også tid og ressourcer hos Ferrari at sørge for dette, selvom det må antages at det sker i et tæt samarbejde med Sauber.

Det som Sauber så kan drage fordel af er at Ferrari-motoren i 1999 var ekstrem pålidelig. Det ventes at Mika Salo kommer til at have to "kasketter" - som udvikler for Ferrari og for Sauber især med fokus på udviklingen af Ferrari/Petronas-motoren. Det ventes derfor at Sauber på motorsiden vil være et godt stykke efter ved sæsonstarten, men at de vil arbejde hårdt for at få motoren forbedret.

BB  


Hop til top
Barrichello tilbage efter operation

Rubens Barrichello og Michael Schumacher er specielt i Italien altid i mediernes bevågenhed. Og her op til sæsonstarten fokuseres der endnu mere på dem.

For Rubens Barrichello er det specielt, idet han er ny i Ferrarilejren. Noget af fanatismen kender han dog fra sit hjemland, Brasilien, især efter Ayrton Senna's død, hvor han nærmest blev udråbt som en ny gud til at efterfølge Senna. Det gav en masse ufrivillig pres, som vel nok hæmmede ham i lang tid efter. Nu er det nok mere en masse publicity, berømmelse, penge og alt det der følger med, når man er en topkører, der kan blive et pres. Men tiden i Stewartteamet har modnet ham, og selvom skiftet til Ferrari måske er en naturlig del af hans udvikling, så er der ingen tvivl om, at den kommende tid vil prøve ham af. Men som han selv tidligere har udtalt: " Jeg tror, at beslutningen om mit skifte til Ferrari, er gjort på det rigtige grundlag, og jeg er sikker på at det vil blive en succes".

Efter at Barrichello er kommet tilbage efter en kort rekreation efter hans operation, siger han om hans medkører, Michael Schumacher: "Jeg tror jeg kan lære af, og jeg kan komme tæt på ham, både på banen, men også personligt. Jeg respekterer ham, jeg tror at han er en fin fyr". En af tingene skulle være muligt, idet Barrichello efter sigende ikke har en andenkørerklausul i sin kontrakt. Men det vil vise sig efter de første løb, hvem der er nummer et i teamet.

PDL  


Hop til top
Hård sæson for Schumacher?

Ifølge flere aviser og magasiner så venter der Michael Schumacher en hård sæson i år. Man mener at følgevirkningerne fra hans uheld på Silverstone gør, at han ikke har den samme superfysiske form som før hans uheld. Og mange mener også at hans nye teamkollega Rubens Barrichello, er bedre i stand til at give ham kamp til stregen end Eddie Irvine var. Efter forlydender skulle Barrichello ingen andenkørerklausul have, så i princippet er de ens stillet, både materielt, men også rangeringsmæssigt. Men Ferrari har tradition for at give teamordre, når man har set efter de første løb, hvor det bærer hen ad. Barrichello kan også få en psykologisk fordel, i og med at han har været ude og teste, med en ny banerekord på Fiorano til følge, mens Schumacher har tilkendegivet, at han ikke vil teste før den nye bil er klar. Det kunne også tyde på at Schumacher måske ikke er helt i orden endnu.

I et interview med Damon Hill som interviewer (debut), som også har været bragt her for nyligt, siger Schumacher på spørgsmålet om hans arrogance, at han egentlig ikke er arrogant. " Det gælder om at være naturlig og lukke af for meget af det måske useriøse, der foregår omkring én. Det er et spørgsmål om at have en professionel indstilling".

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk