Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.1.2010
 Ny ændring i pointsystemet på vej?
 Mercedes Benz præsentation den 25.
 
7.1.2010
 Sauber præsentation den 31. januar
 

Hop til top8.1.2010

Ny ændring i pointsystemet på vej?

At pointsystemet i Formel 1 verdensmesterskabet trængte til en opdatering var de fleste nok enige om, men det ser derimod ikke ud til at man kan blive enige om hvordan det nye pointsystem skal se ud, for flere gange er de nye forslag blevet både revideret og godkendt.
Og nu er der igen et nyt forslag på vej!

Det foregående forslag, der blev godkendt i december 2009 nåede altså ikke at blive en måned gammelt, før der igen er rører om pointberegningen til den kommende sæson.

I december godkendte man point tabellen der belønner de 10 bedst placerede kørere således:
25-20-15-10-8-6-5-3-2-1

Kritiske rygter vil nu have denne point tabel ændret, så der bliver et større spring fra nummer 1 til nummer 2, samtidig med at de øvrige placeringer 'rykker tættere sammen'.
Dette for at give et større incitament til at kæmpe med om sejren, og ikke bare køre taktisk på de sekundære top placeringer.

Den nu foreslåede point tabel øger point afstanden mellem nummer 1 og nummer 2 fra 5 til 7 point, ligesom forskellen mellem nummer 2 og 3 skrumper ind fra 5 til 3 point, ligesom der er et par andre mindre justeringer i tabellen der ser således ud:
25-18-15-12-10-8-6-4-2-1

Om denne nye point tabel bliver vedtaget vides endnu ikke!

AN  


Hop til top
Mercedes Benz præsentation den 25.

I følge flere tyske medier vil Mercedes Benz / Mercedes Grand Prix præsenterer deres Formel 1 racer den 25. januar på Mercedes-Benz Museum i Unterturkheim.
Den første Mercedes Benz Formel 1 Grand Prix racer i mange årtier kommer i følge de samme rygter til at hedde:
Mercedes-Petronas RB1.

Grunden til navnet 'Mercedes-Petronas RB1' ligger lige for; dels kan teamet på den måde fremhæve deres hovedsponsor, dels står 'RB' for teamchef Ross Brawn's forbogstaver, og 1 tilkendegiver at det er den første Mercedes Benz racer i nyere tid.

Med en præsentationsdag knapt en uge før årets første testdag, kan det undre at Mercedes Grand Prix teamet endnu ikke har meddelt om nogle af deres to kørere skal deltage på den første testdag i 2010 - den 1. februar på Valencia banen i Spanien - hverken Michael Schumacher eller Nico Rosberg er pt. på startlisten.

AN  


 

Hop til top7.1.2010

Sauber præsentation den 31. januar

Dagen inden den første Formel 1 testsession starter på Valencia banen i Spanien, præsenterer BMW Sauber teamet deres nye racer på banen, om teamet også præsenterer deres anden kører er dog endnu uvist.
Sikkert er det dog at BMW Sauber teamet, som i 2010 skal køre med Ferrari motorer, løfter sløret for af den nye racer den 31. januar klokken 14:30.

Tilstede ved præsentationen vil være teamejer og -chef Peter Sauber, teknisk direktør Willy Rampf samt den eller de kørere der er under kontrakt med teamet på det tidspunkt.

På nuværende tidspunkt er det kun japaneren Kamui Kobayashi der har kontrakt med Sauber teamet.
Blandt de mulige kandidater til pladsen ved siden af Kamui Kobayashi nævnes i øjeblikket Nick Heidfeld som mulig kandidat, selv om dette benægtes af Peter Sauber. Flere og vedvarende rygter forbinder nu også McLaren teamets mangeårige testkører Pedro de la Rosa samt italieneren Giancarlo Fisichella som mulig kørere hos BMW Sauber.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk