Andre klasser

"Selvfølgelig er det gået op for mig hvad der sket, men jeg har ikke helt accepteret og vænnet mig til det endnu," berettede Jason da han blev spurgt om hvordan han opfattede hans nye situation. Men det har især været den store støtte fra venner og folk der ønsker alt det bedste for Jason som har gjort at han er kommet igennem. Han var meget glad for de 5000 breve og emails der var sendt som opbakning fra de mange fans. Derudover var Jason også meget taknemmelig for de penge som racerkollegerne har kørt hjem ved forskellige arrangementer.

Et comeback til motorsport er måske det som især giver Jason mod på livet. Flere folk i Danmark arbejder hårdt for at Jason kan komme tilbage - og meget tyder på at det bliver DTC/Pro AM-serien som Jason kommer til at deltage i. Det var slet ikke noget han havde tænkt over da han lå på Rigshospitalet. "Det kan være et lille pust i hverdagen," siger Jason. Der vil blive bygget en specialbil, hvor der er speeder på rattet og en håndbetjent bremse. Det gav Jason blod på tanden, som han sagde, efter at have set en video med en kører der klarede sig godt i en standardvognsserie. "Det at man kan tæve nogle almindelige mennesker kan give ekstra motivation," siger Jason.

Drømmen om motorsport blev ikke helt opfyldt, selvom han har været med i motorsport på topplan. "Der manglede toppen af kransekagen, det vil jeg altid være ærgerlig over," siger Jason om de ikke-opfyldte drømme om Formel 1. Men han vandt de sidste to løb han var med i, og vidste ikke om han skulle være bitter over ikke at have fået mere, men omvendt kunne blive husket for at have vundet sine to sidste løb. Det er dog en lettelse for Jason at han ikke nu skulle koncentrere sig på det hårdeste arbejde i motorsport - at finde et arbejde og sponsorer.

Budskabet om at Jason var blevet lam blev overgivet af lægen, men "da jeg vågnede op og så mine fødder stritte ud og forsøgte at bevæget benet og det lå helt stille vidste jeg godt hvordan det stod til," siger Jason og følte at det blot var som at være i en ond drøm. Venner og familien hjalp Jason over de negative følelser der selvfølgelig dukkede op. Som racerkører var Jason afklaret om den fare der er i motorsport - alligevel var det udenfor banen at det gik galt og Jason glemte hvor farligt det var at sætte sig op på en motorcykel.

Den kommende tid bliver fyldt med forandringer - det var en forandring at komme fra Rigshospitalet til Hornbæk hvor Jason er i gang med genoptræning. Der har han lært at klare nogle opgaver. "Den store omvæltning bliver at komme ud i det virkelige liv," siger Jason om den tid der kommer efter opholdet i Hornbæk. Alle de praktiske ting bliver meget sværere - svært at komme frem i dagligdagen i rullestol.

Jason klarede interviewet meget flot og heldigvis kan vi stadig se Jason smile, selv i den sværeste tid i livet. Jason skal nok kunne komme tilbage til en "normal" tilværelse, selvom det aldrig vil blive det samme som før.

I 1989 debuterede Serwin i go-kart. Det skete efter at hans onkel var flyttet Mou, og nær Mou ligger Ålborg og i Ålborg, ja der ligger en go-kart bane. Det faldt hurtigt i Serwins smag, og da hans far kunne godt se hvor det gik hen af, så han købte en brugt go-kart til sønnen. Det viste sig dog, at den var for brugt, så hans far måtte købe endnu en go-kart, og nu begyndte der at ske noget…

Allerede i 1990 kunne Serwin så høste flere podium pladser i Formel Junior Gokart, hvilket jo er ret flot, når man tænker på khan kun havde kørt go-kart 1 år! Måske var der virkelig noget magisk over hans go-kart, den var trods alt prydet med "nr. 27", ligesom hans idol Ayrton Senna…

Så i 1991 begyndte der virkelig at ske noget. Forsynet med sit fighterinstinkt vandt han nemlig det danske mesterskab i POP DK Gokart, dette medførte også at han ville videre! Serwin var dog ikke interesseret i lette sejre, så han rykkede hurtigt frem. Næste skridt var så international go-kart...

I 1992 kørte Serwin så europamesterskabet og verdensmesterskabet i international Junior Go kart og blev samtidig vinder af det danske region mesterskab. Dette betød at der pludselig blev lagt ekstra meget mærke til den 15-årige århusianer, også selvom EM og VM havde været måske lidt for meget for Serwin, til EM udgik han nemlig ved et uheld,, hvor han lå bevidstløs og ved VM måtte han udgå med motorproblemer.
Men folk kunne tydeligt se, at han havde viljen, og det er jo det der tæller

I 1993 kørte han samme klasse som i ’92, dog med flere podium pladser. Desværre blev han nægtet starttilladelse i europamesterskabs finalen på grund af en ulykke. Verdensmesterskabet blev heller ikke som ønsket da han endte på en 12. plads efter masser tekniske problemer.

I 1994 kørte Serwin så Interkontinental A i go-kart og sluttede på en 3. plads i Nordic Cup, dette gjorde ham til en af ’94 mest vindende danskere, og han stod nu til at blive kører for den italienske go-kart fabrik Tony-Kart.

I 1995 kørte han så som fabrikskører for Tony-Kart. Forventningerne var høje, desværre for høje…Det viste sig nemlig at materiellet ikke var godt nok. Tony-Kart kunne gudskelov se at det ikke var Serwin der lavede fejlene, så de tilbød ham endnu en sæson i 1996, men Serwin havde allerede fået lovning på noget meget bedre: en testkørsel i en rigtig formel racer…

1996 var så Serwins første år i Formel Ford Zetec. Mange havde været lidt betænkelige, for hvordan klarer en 18-årig dreng, som først lige har erhvervet sig et kørekort til en almindelig bil, i en racer med en topfart på 250 km/t. Tja, han klarede det til UG. 1996 skulle bare være et læreår, men endte med mange flotte topplaceringer.

Kristian Kolby fortæller om hvorfor valget faldt på DAMS i Formel 3000. Teamet er kendt som værende godt funderet – og det har tidligere ført til mesterskaber og flere kørere der er kommet videre til Formel 1. Derudover betyder det meget hvem der bliver hans holdkammerat, nemlig franskmanden Franck Montagny. "Det er egentlig første gang at jeg har mulighed for at lære fra en anden og erfaren kører," siger Kolby om Montagny der i år udraderede et andet talent David Terrien. Blandt andet hæfter Kolby sig i hvor mange point Montagny var i stand til at hente i hans første år, og han glæder sig til at få Montagny som en slags lærermester. "Derudover betyder det også meget at der er mulighed for at deltage i Le Mans med Cadillac," røber den unge dansker.

Hvad er så målsætningen for det første år i Formel 3000? "Der er ikke noget pres på mig. Det er meningen at jeg skal lære og derfor ikke slå Montagny med det samme, men det er målet at jeg henover sæsonen skal komme tættere på ham og mod slutningen af sæsonen slå ham," siger Kolby på det spørgsmål – "men det ville da være godt hvis jeg kan slå ham med det samme," griner Kolby. Derudover er presset også mindre eftersom Kristian er helt klar på at det nok bliver til to år i Formel 3000 får han kan begynde at se sig om efter nye udfordringer.

Om udfordringen hedder Formel 1 vil Kolby ikke spå om. "Nu skal jeg lige overstå Formel 3000, så får vi at se," kommer det prompte. Kristian har ellers meget gode kontakter til Formel 1-sporten, blandt andet gennem hans to søstre der arbejder henholdsvis for McLaren og BAR. Derudover har familien andre gode kontrakter til folk indenfor Formel 1-verden. Især har Jordan-teamet haft et vågent øje på danskeren, og især følges Kolby af Trevor Foster der også har skaffet Kristian kontakter hos Jordan, blandt andet får Kristian hjælp til den fysiske træning og har adgang til Jordans træningsfaciliteter.

Nu blev det DAMS i år – men var der også kontakt til andre teams i Formel 3000? "Ja, til stort set alle teams. Problemet har været at de etablerede teams vil have en kører med mindst et års erfaring i Formel 3000, andre vil have mange penge. DAMS er derfor det rette valg under disse omstændigheder." Og igen er Le Mans et godt incitament. Resultatmæssigt satser Kolby på point og måske med lidt held en podieplacering.

Økonomi er ellers ikke noget der er et stort problem for Kristian Kolby. De sidste tre år har det ellers kun været egne sponsorer der har givet cool cash til karrieren. Kolby kommer ellers fra en økonomisk ret velfunderet racerfamilie, men det er ikke der Kristian vender sig når karrieren skal finansieres. "Men selvfølgelig er der altid familien at falde tilbage på," konkluderer Kolby.

En anden ting som Kristian Kolby også hæfter sig meget ved er hans manager. Han har kun Kolby at markedsføre og dermed er han sikret at han ikke bliver kørt ud på et sidespor af manageren.