Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.1.2001
 CART - Ganassi Racing test på Laguna Seca
 
8.1.2001
 GT - Det sidste løb for ORECA Viperne
 

Hop til top9.1.2001

CART - Ganassi Racing test på Laguna Seca

De to nye kørere hos Ganassi Racing, brasilianske Bruno Junqueira og franske Nicolas Minassian, fik for alvor deres ilddåb, hvad almindelige racerbaner i CART serien angår, da de begge to i sidste uge testede på Laguna Seca banen i Californien. Deres første møde med bl.a. den berømte Corkscrew-chikane var en helt speciel oplevelse.

Den 23-årige Junqueira havde bl.a. følgende kommentar:
"Denne bane er virkelig en stor udfordring for enhver kører. Hver eneste sving kræver uhyre stor koncentration, og det tog mig lidt tid inden jeg havde vænnet mig til det. Men da jeg så først havde lært banen at kende, så var den tilgengæld også sjov at køre, og når det for alvor går løs, så er jeg 100% klar."

27-årige Minassian satte også stor pris på Laguna Seca banen:
"Man skal lede meget længe for at finde en bane, der bare minder en lille bitte smule om denne. De forskellige typer af sving, højdeforskellen, beliggenheden, de smukke omgivelser, og så ikke mindst den fantastiske Corkscrew-chikane, der mindede mig om en tur i en rutsjebane, var en kæmpe udfordring. Det er bestemt ikke en bane, der er let, men jeg ser alligevel frem at vende tilbage hertil igen."

De to Ganassi Racing kørere fik kørt ikke mindre end 340 mile på banen i Californien. Hidtil har teamet testet på de to oval-baner i Nazareth og Phoenix, men denne test-kørsel var den første på en almindelig bane.

Den næste test-kørsel for teamet finder sted d. 15. januar på højhastigheds ovalbanen California Speedway i Fontana.

www.cart.dk

XT  


 

Hop til top8.1.2001

GT - Det sidste løb for ORECA Viperne

Det Amerikanske ORECA team kørte deres sidste racerløb med deres Viperer i Australien den 31. december.

Der er sikkert mange der vil savne ORECA Viperne fremover, for hvem skal overtage den plads i GT klassen. Det bliver helt naturligt Corvetterne som kommer til at tage den plads, men vi kommer alligevel til at savne en eller flere Vipere.

ORECA vil satse på prototype racing fremover, og det sker ikke unaturligt i et samarbejde med Chrysler.

ORECA startede med at race i Viperne i 1996 hvor de stillede op i BPR GT serien. Klassen hed dengang GT2 og her dominerede de klassen, med bl.a. Justin Bell og Olivier Beretta bag rattet. De vandt iøvrigt klassen i 1997 & 1998, hvorefter serien iøvrigt døde.

Herefter flyttede ORECA deres aktiviteter over i ALMS serien, hvor de også deltog i GT2 klassen og de vandt serien i 1999.

I 2000 sæsonen kørte teamet også i ALMS serien, og det lykkedes endnu engang for Beretta at vinde mesterskabet, selvom det overhoved ikke var lige så overlegent som i 1999, og det skyldes selvfølgeligt at Corvetterne var kommet på bane.

I år 2000, kan ORECA Viperne også prale af en 1-2 GTS klasse sejer på Le Mans. men det bedste resultat ORECA nogensinde har lavet er nok overall sejeren på Daytona i år 2000, hvor Beretta, Karl Wendlinger og Dominique kørte deres Viper til sejr.

Racing Tours - HVJ

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk