Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.1.2003
 Verstappen til Minardi
 Snekaos for Sauber
 Sperafico stadig tilknytter Williams
 Jerez test - onsdag
 Nyt job til Allan McNish
 Verstappen igen på tale hos Minardi?
 John Barnard i nyt job
 
8.1.2003
 Jerez test - tirsdag
 

Hop til top9.1.2003

Verstappen til Minardi

Efter et år uden Formel 1, er Jos Verstappen igen tilbage. Nu venter Minardi i 2003, efter at sponsorduellen mod landsmanden Christijan Albers måtte strække våben.

Dermed bliver det til endnu et comeback til Jos Verstappen, der blev udeladt af Arrows op til sæsonen 2002 - en sæson der alligevel ikke ville have ført til så meget. "Jeg er meget glad for at være tilbage i Formel 1, og at have skrevet kontrakt med Minardi i 2003. Det har altid været kendt at Minardi bygger gode racere og det er et stærkt lille team som kun er blvet hindret i at nå dets fulde potentiale hen over årene på grund af manglende sponsorer," siger Jos Verstappen. Uagtet hans pæne ord er Minardi dog stadig det mindste og langsomste af alle team i feltet...

Samtidig er det efterhånden også blevet det sidste trin på Formel 1-stigen som Jos Verstappen er endt på, så der er efterhånden ikke meget at gøre end at tage den chance der nu er - godt støttet af Trust Computer der sender millioner af euro efter Minardi og Verstappen. Derudover støtter software-firmaet Lost Boys (meget sigende om Verstappen???) også med en pæn portion penge.

Dermed får Minardi en kombination af en ny kører og en erfaren ræv, hvilket er fordelagtigt for et team som Minardi. "Det er virkelig godt nyt. Kombinationen af Jos Verstappen og Justin Wilson vil - håber jeg - give Minardi den stærkeste kørerbesætning nogensinde," mener Paul Stoddart. Teamet håber at have en stærkere pakke end i 2002, og Stoddart kan ikke vente til åbningsløbet i Melbourne. "Jeg vil dog gerne tro at Minardi kan være det team der slår igennem i 2003," håber Stoddart - lad os nu se!

Et hurtigt overblik over Jos Verstappens F1-karriere

Aktive år: 1994-2001
Tilstedeværelse: 91 Grand Prix løb
Antal startede Grand Prix'er: 90

Bedste løbs placering: 3. plads (2 gange)
Ungarns Grand Prix 1994 Benetton Ford
Belgiens Grand Prix 1994 Benetton Ford

Bedste grid position: 6. plads
Belgiens Grand Prix 1994 i en Benetton Ford

Bedste placering i VM er en 10. plads i 1994

Jos har kørt for:
1994: Benetton Ford
1995: Simtek Ford
1996: Footwork Hart
1997: Tyrrell Ford
1998: Stewart Ford (afløste Jan Magnussen)
1999: Deltog ikke
2000 + 2001: Arrows Supertec

Dermed er der blot ét enkelt sæde tilbage som ikke er blevet besat - der er ét sæde hos Jordan der endnu ikke er sat navn på. Her står Eddie Irvine som et af de bedste bud, hvis parterne ellers kan komme overens med de økonomiske forhold.

BB  


Hop til top
Snekaos for Sauber

Sauber havde ellers planlagt at køre de første meter med den nye Sauber C22, men på grund af sne på Fiorano må det aflyses. Det er altså ikke kun her i Danmark, at sneen sætter sit præg!

Derimod tager teamet nu til mere varme forhold i Barcelona, hvor de kører første dag den 13. januar med Heidfeld og Frentzen. Derefter går turen til Valencia fra den 29. januar. Ifølge Sauber er der tale om en total anderledes racer i forhold til sidste års C21 - så vi kan næsten ikke vente på at se mere til den nye Sauber-Petronas. Den testes i første omgang uden sponsorer - den endelig "farvning" præsenteres først den 9. februar.

BB  


Hop til top
Sperafico stadig tilknytter Williams

Ricardo Sperafico fortsætter med at være tilknyttet Williams i 2003. Efter at Antonio Pizzonia er sprunget videre til Jaguar som Grand Prix-kører, kan han få en chance for flere tests.

Ifølge Williams teamets hjemmeside, bliver Sperafico i 2003 udnævnt til en tilknyttet kører som der kan trækkes på i det tilfælde at Marc Gene eller de to øvrige Grand Prix-kørere har hænderne fulde. Det må ventes at Sperafico kører i Formel 3000 i 2003, eller har Formel Nissan som alternativ.

BB  


Hop til top
Jerez test - onsdag

Regn kom til at præge tiderne i onsdagens test på Jerez. Her kørte Luca Badoer og Luciano Burti på de bedste tider for Ferrari. Williams og Renault var også til stede.

For Williams handlede det om at prøve nye ting til FW25'eren, samt dæk. "Størstedelen af dagen gik til at teste regnvejrsdæk med Michelin. Det var ikke nogen speciel dag på banen, og vi missede de bedste baneforhold hvor begge racere var i garagen, før vejret ændrede sig igen," siger Tim Newton der står for Williams testarbejde - men understreger at det var perfekt at få kørt i regnvejr.

Renault var tilbage igen for første gang i 2003. Alonso og Trulli kørte i R202-hybriden. Trulli kørte shakedown på det nye chassis, mens Alonso var optaget af at arbejde med udvikling af ophæng - et ophæng der har været en del furore om, da det menes at være et nyt system der er under udvikling. Mike Gascoyne betegner dagen som frustrerende - på grund af vejret.

Tider fra Jerez, onsdag den 8. januar 2003

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Luca BadoerFerrari1:27,21552
2.Luciano BurtiFerrari1:27,70650
3.Ralf SchumacherWilliams-BMW1:28,05963
4.Marc GeneWilliams-BMW1:28,45554
5.Fernando AlonsoRenault1:31,06427
6.BB  


Hop til top
Nyt job til Allan McNish

Allan McNish der blev fyret fra Toyota i sidste sæson, har muligvis fundet et nyt job i Formel 1. En mulighed som testkører lurer.

Allan McNish fik sidste sæson at vide af sin arbejdsgiver Toyota at han godt kunne begynde at se sig om efter et nyt job. Og nu ser det ud til at det er lykkedes for ham at finde noget i Formel 1. Det ser ud til at han siger ja til et job som testkører for Renault.

Dermed ser det ud til at han takker nej til et sæde i IRL. Det er dog endnu ikke officielt at McNish tager jobbet, men ifølge engelske medier er det så godt som sikkert. Der er også forlydender om at franskmanden Franck Montagny skal have en rolle som testkører for teamet. Der er endda også snak om at Montagny skal foretage de egentlige testkørsler, mens Allan McNish skal køre de meget afgørende tests fredag formiddag før de nye kvalifikationer, som er indført om fredagen.

PDL  


Hop til top
Verstappen igen på tale hos Minardi?

Rygterne om Jos Verstappen svirrer på livet løs i øjeblikket. Nu er han igen på tale til et sæde hos Minardi.

Jos Verstappen er igen sat i forbindelse med Minardi teamet. Tilsyneladende er en anden aspirant, Christjan Albers, ude af billedet. Og det har i hvert fald i Holland sat gang i rygterne om at Verstappen skal til Minardi. Jos Verstappen skulle ellers have budt på en plads hos Jordan, men er tilsyneladende blevet afvist af Jordan, da budet var ca. 2 millioner dollars for lavt til at det kunne lade sig gøre. Det bringer så Jos Verstappen tilbage til Minardi. Christjan Albers havde ellers set sig varm på det ledige sæde, men med de flere penge som Jos Verstappen har formået at rejse, har Albers mere eller mindre trukket sig.

Christjan Albers var i sidste sæson testkører for Minardi, og måske må han nøjes med den plads igen i år. Det kan så sideløbende ske med hans andet job hos Mercedes i den tyske DTC serie. Men det kan ske at følelserne mellem de to hollændere så ikke vil være så gode. Men måske er deres indbyrdes forhold så godt at det ikke kommer til at spille nogen rolle. Men nu skal vi jo altså lige vente og se om Jos Verstappen i det hele taget får det ledige sæde.

PDL  


Hop til top
John Barnard i nyt job

John Barnard, en af øverst rangerede troldmænd i Formel 1 gennem tiderne, skifter de firehjulede ud med de tohjulede.

John Barnard, som specielt de lidt ældre motorsportsfans husker godt, skifter fra de firehjulede til de tohjulede. Han har nemlig sagt ja til et job som teknisk direktør for Kenny Roberts team i MotoGP klassen. John Barnard tiltræder stillingen med øjeblikkelig virkning. En ny verden åbner sig for den noget excentriske konstruktør.

John Barnard har en hidtil 35 år lang karriere bag sig. Hidtil har hans interesse været primært Formel 1, hvor han har stået bag flere vinderbiler. Bl.a. har McLaren nydt godt af hans specielle, men også fremragende evner. F.eks. var han den første som lavede en monocoque i kulfiber. Det var til den daværende McLaren MP4/1 som i sin debutsæson i 1981 vandt det engelske Grand Prix på Silverstone. Tidligere designede han også M23 som McLaren blev verdensmester med. Men også CART bilerne har han haft indflydelse på. I 1980 blev hans design af Chaparral 2K vinder af både Indy 500 og den samlede Indy serie, som det hed dengang. I Formel 1 har han udover McLaren været beskæftiget hos Ferrari, Benetton, Lola, Arrows og Prost.

John Barnard:
"Der er en masse ting som kan gøres ved motorcykler. Det ser meget spændende ud. Der er nye måder at skabe tingene på, ligesom der kan findes nye måder at opnå tingene på generelt set. Men først og fremmest må vi være realistiske. Der skal skabes et godt fundament, vi skal beholde fødderne på jorden, og så må vi arbejde ud derfra."

Kenny Roberts:
"Ved at bringe John ind i vores organisation, håber vi at kunne tage yderlige skridt fremad for at kunne nå et endnu højere niveau. Det være sig det ingeniørmæssige, den overordnede ekspertise og konkurrenceevne. Jeg har kendt John i mange år og har en meget stor tiltro til hans evner til at kunne hjælpe os til at udvikle vores organisation og vores team."

John Barnard får ansvaret for alle de ingeniørmæssige opgaver, ligesom han skal stå for den tekniske udvikling. Det gælder også for den nye Proton KR V-5 racer som teamet skal anvende i år.

PDL  


 

Hop til top8.1.2003

Jerez test - tirsdag

To teams var ude på den spanske Jerez bane og teste i går, det var Williams og Ferrari, som stillede med hver to kørere.

Dagen startede med regnvejr, og først sent på dagen var banen tørret helt op.

Det var anden dag for Williams teamet, og ligesom mandag, så var det Ralf Schumacher og testkøreren Marc Gene der stod for dagens opgaver.
De testede forskellige setup, bremser samt udførte dæktest for Michelin.

For Ferrari teamet var det første dag på Jerez i denne omgang, og de stillede med deres to testkørere, Luca Badoer og Luciano Burti, og de havde tre F2002 chassier til rådighed i tirsdagens test (chassis nr. 217, 220 and 221), og de blev benyttet til test af elektroniske komponenter og dæk test for Bridgestone.

Tirsdagens tider:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Luca BadoerFerrari1:20,87159
2Ralf SchumacherWilliams1:21,00978
3Luciano BurtiFerrari1:21,02958
4Marc GeneWilliams1:22,24157

Begge teams fortsætter testkørslerne onsdag.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk