Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.1.2009
 Ferrari i samarbejde med Peugeot?
 Er det tidligere Honda team stadig i spil?
 Ny bane i Spanien håber på Formel 1 tests
 De la Rosa har ikke givet op
 To finske verdensmestre klar
 Algarve i position som testbane
 
8.1.2009
 Ferrari støtter Honda
 

Hop til top9.1.2009

Ferrari i samarbejde med Peugeot?

Ferrari har længe udtrykt sin modstand mod indførslen af KERS systemet. Det er for dyrt og besværligt. Men indføres skal det, så måske er et samarbejde med Peugeot igang.

Ferrari er modvilligt igang med KERS systemet. Hidtil har det givet ganske store problemer for Ferrari, som sammen med sin sædvanlige partner udi det elektroniske Magneti-Marelli prøver at udvikle systemet.

Det har dog givet store vanskeligheder at få systemet til at virke ordentligt. Ifølge flere rygter i Formel 1 verdenen har Ferrari derfor indgået et samarbejde med Peugeot om et testarbejde. Angiveligt skal Ferraris version af KERS testes i en Peugeot 908 TDI testbil. På den måde omgår Ferrari begrænsning på antallet af testkilometer.

De samme rygter siger også at Ferrari vil teste systemet i andre klasser. Såfremt at rygterne er sande eller delvis sande, tyder det på at Ferraris problemer med KERS er større end som så. En interessant ting er at Peugeot allerede sidste år, meddelte at man hvis alt går vel, vil køre med deres egen version i dette års Le Mans Series.

PDL  


Hop til top
Er det tidligere Honda team stadig i spil?

Honda lukkede og slukkede for Formel 1 butikken i slutningen af 2008, men tilsyneladende er teamet stadig i fuld gang.

Skal man tro de seneste udmeldinger fra Japan, så er det nu tidligere Honda team på vej over i nye hænder. Ifølge Ross Brawn så arbejdes der stadig med bilen, og faktisk ser man sig om efter en motorleverandør. Her har Ferrari meldt sig på banen ifølge Ross Brawn.

Ross Brawn og Nick Fry er angiveligt i gang med at opbygge og videreføre teamet i forbindelse med et kommende salg. I hvert fald har Ross Brawn i den seneste tid haft megen kontakt med sin tidligere arbejdsgiver Ferrari, som sandsynligvis vil levere sine kundemotorer til teamet. Om den nuværende situation siger Ross Brawn blandt følgende:

"Honda har meddelt at de ikke vil levere motorer, så derfor tog jeg kontakt til Ferrari. Vi har ikke underskrevet noget som helst endnu, men jeg værdsætter virkelig den støtte jeg har fået fra Luca di Montzemolo og Stefano Domenicali. De behandler stadig som var jeg en af deres egne."

Om hele den nuværende situation omkring teamet siger Ross Brawn blandt andet:
"Lige nu kan jeg kun sige at der er mere end interessant køber til teamet. Men min fornemste opgave lige nu er at sikre medarbejdernes deres job. Man skal ikke forvente at se os på testbanerne her i vinter. Bilen skal modificeres til en anden motor end den oprindelige. Dog ser tingene lige nu meget optimistiske ud."

Hvem der er de interesserede købere, vil Ross Brawn af naturlige årsager ikke ud med. Det er dog klart at der føres forhandlinger med de interesserede. Og når der snakkes om kundemotorer - i dette tilfælde Ferrari - må man konkludere at forhandlingerne er nået temmelig langt. Men med hvem?

PDL  


Hop til top
Ny bane i Spanien håber på Formel 1 tests

En ny Grand Prix bane er under opbygning i det nordlige Spanien. Et Grand Prix til banen får man nok ikke lige med det samme, men Formel 1 tests skulle der ikke være noget i vejen for.

I det nordlige Spanien er man i øjeblikket ved at bygge en ny Grand Prix bane. Målet er selvfølgelig at få et Grand Prix, hvad enten det så skal hedde det Spanske Grand Prix eller Europas Grand Prix. Det er dog nok mest en drøm i øjeblikket hvor der køres i henholdsvis Barcelona og Valencia.

I stedet håber baneledelsen at få Formel 1 feltet forbi til tests. Det skulle der i og for sig ikke være noget til hinder for. Banen er designet af den allestedsnærværende Herman Tilke. Ydermere har McLarens ene testkører, Pedro de la Rosa, været tilknyttet projektet som konsulent. Banen skal være færdig i løbet af 2009, og det skal den fordi sæsonfinalen i World Series of Renault skal køres her i oktober måned.

Grunden til at man allerede nu gør opmærksom på sig i forhold til Formel 1 er, at banen i følge sin egen baneledelse, er yderst lukrativ som testbane. Blandt andet fordi banen får yderst lange langsider, som blandt andet kan bruges til aerodynamiske tests. Pedro de la Rosa siger om hele projektet, at det ikke bare er en bane man bygger. Hele projektet med bane og diverse faciliteter bliver simpelthen det nye udgangspunkt for hvordan moderne motorsportsfaciliteter i fremtiden vil blive. Pedro de la Rosa nævner blandt andet at udenoms faciliteterne er planlagt med henblik på at man tager familien med. Altså er det ikke kedsommelighed der skal præge familien mens farmand er til motorsport.

PDL  


Hop til top
De la Rosa har ikke givet op

Det er ved at være en del år siden spanieren Pedro de la Rosa var fast mand i Formel 1. Han har siden 2003 været testkører for McLaren og det har tidligere sendt kørere tilbage i Formel 1-feltet. Chancerne for et eventuelt skifte til Force India har været til stede, men selvom det måske nok ikke bliver i 2009 at han vender tilbage, så har han ikke givet op.

Det er budskabet fra de la Rosa - og han forlader ikke et testsæde til fordel for en anden klasse. Det vil simpelthen sende ham helt væk fra enhver comeback chance. "Jeg bliver nødt til at være hos de bedste og at teste for de bedste og dermed blive en mere intelligent og komplet testkører. Det er min eneste chance for at vende tilbage, men det kommer jeg også til en dag," siger han.

Selv hvis det ikke indenfor den kommende tid skulle vise sig muligt at få en plads i feltet, så er han godt tilfreds med at være hos McLaren. "Hver dag bliver jeg bedre takket været dem. Jeg nyder mit arbejde og jeg tror stadig at McLaren kan vinde flere mesterskaber i fremtiden og jeg håber fortsat at kunne være involveret i dem," lyder det fra Pedro de la Rosa.

BB  


Hop til top
To finske verdensmestre klar

Så er der mulighed for at se to tidligere finske Formel 1 verdensmestre i aktion og i direkte kamp mod hinanden. Underlaget er dog skiftet ud med is og løs overflade, når Kimi Raikkonen og Mika Häkkinen stiller op i det finske VM rally.

Häkkinen skulle så godt som være sikker på at deltage - han kører en Mitsubishi Lancer, mens Raikkonen forventes at stille til start i en Fiat Abarth S2000-racer. Løbet køres i slutningen af januar, og mon ikke det kommer til at tage en del overskrifter hvis de to kørere kommer til start?

BB  


Hop til top
Algarve i position som testbane

2009's første større Formel 1 test er undervejs. Den 18. januar åbnes der igen op for testarbejdet hvor der fire dage bliver kørt på den nye Algarve bane i Portugal. Dermed begynder den nye bane at få en plads som teams'enes foretrukne testbane.

Testen åbner op fra den 18. januar og her stiller mindst tre teams til start: Renault, Toyota og Williams. Senere kommer også McLaren og Red Bull også med på banen. Andre teams holder sig dog lidt for sig selv. Blandt andet tager BMW til den permanente bane i Valencia, Ricardo Tormo for at teste for sig selv med deres 2009-racer.

BB  


 

Hop til top8.1.2009

Ferrari støtter Honda

Hondas farvel til Formel 1 har sendt teamet ud i markedet for at finde alternative løsninger. Heldigvis hentede teamet Ferraris tidligere tekniske ansvarlige, Ross Brawn ind. Og det er jo heldigt at han er på meget god fod med det italienske team. Det betyder at Honda-teamet i dets fremtidige udformning er stort set sikker på at køre med Ferrari-motorer. Nu mangler der så at finde en køber til teamet.

Og det er bliver den næste udfordring, og tiden begynder at være knap, da der er godt to måneder til den nye sæson åbner. Om ikke andet har det betydning at der ikke også skal forhandles om udvikling af motorer men at dette er på plads et godt signal for en eventuel ny køber. Ferrari har i hvert fald bekræftet at der foreløbig er sagt ja til Browns henvendelse. "De har spurgt om vi ville være i stand til at levere motorer til dem, og det har vi sagt ja til," lyder det fra en talsmand hos Ferrari.

Under alle omstændigheder har de mulighed for at overflytte den leverance der i år gik til Force India - de skifter som bekendt fra 2009 til Mercedes motorer. Det andet team i feltet der også kører med Ferrari motorer er Toro Rosso.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk