Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.10.2002
 Ingen ændringer i Formel 1-kalenderen
 Jaguar interesseret i Castroneves
 Amerikansk Formel 1 team på vej?
 Regelændringer på vej?
 
30.9.2002
 Richards - Schumacher fumlede!
 Ny Ferrari-farce
 

Hop til top1.10.2002

Ingen ændringer i Formel 1-kalenderen

FIA har præsenteret deres udspil til 2003-kalenderen. Og den indeholder ingen ændringer i forhold til i år. Altså ingen race i Rusland, Tyrkiet, Libanon, Sydafrika og hvor der ellers har været rygtedes at skulle være Formel 1 i 2003.

Som altid lægges der ud i Australien - der bliver den 9. marts 2003 at årets første Grand Prix afholdes i Melbourne. Finaleløbet bliver - ligesom det nu har været tradition siden 1998 afholdt på den japanske Suzuka-bane.

Det eneste problem i kalenderen er fortsat løbet på Spa. Her forbeholder FIA sig retten til at tage løbet af kalenderen, hvis det viser sig at det ikke bliver tilladt at køre med tobaksreklamer, hvilket der har været en del tvivl om, grundet forskellig opfattelse af hvilken lov der gælder for det belgiske Grand Prix.

Formel 1-kalenderen 2003

BB  


Hop til top
Jaguar interesseret i Castroneves

Penske-køreren, Helio Castroneves der p.t. slår sine folder i IRL-serien, er nu måske på vej til Jaguar. Han har tidligere testet en Toyota F1-racer, men menes ikke at have chance for at få et sæde dér.

Hos Toyota er Christiano da Matta nemlig Toyotas umiddelbare førstevalg. Jaguar har stadig ikke bekræftet deres kørerbesætning for 2003, men skinner igennem at de meget vel kommer til at beholde Pedro de la Rosa. Men spørgsmålet er om der er så meget i rygtet. "Jeg vidste intet om det indtil Roger Penske fortalte mig at han talte med Jaguar for mig, og han ønskede at jeg skulle tale med en bestemt person fra Jaguar, men jeg var ikke i stand til at finde ham," siger den brasilianske kører der var til stede da Formel 1-feltet gæstede Indianapolis.

Men sidenhen fandt han Jackie Stewart som blev meddeler - men så forlyder historien også at der ikke skete mere. Intet er blevet tilbudt, så det er tvivlsomt om der er noget seriøst i den henvendelse, andet end at teamet af høflighedshensyn blot ville have en kort snak med Castroneves. Der er jo intet som et godt billede til pressen, så de kan begynde at kaste sig over nye rygter...

BB  


Hop til top
Amerikansk Formel 1 team på vej?

Tilsyneladende er der et amerikansk Formel 1 team på vej. Rygterne svirrede i hvert fald ved det amerikanske Grand Prix på Indianapolis.

Et amerikansk Formel 1 team. Ja det er sikkert ikke nogen dårlig ide hvis Formel 1 skal have et ordentligt greb i det amerikanske publikum og ligesådan i de amerikanske tv-seere. Nu er der alvorlig snak om planerne. Men en ting er tanke, noget andet handling. Især når det drejer sig om Formel 1.

Den tidligere amerikanske Formel 1 kører, Dan Gourney, har gang i nogle planer om et team som måske kan deltage allerede næste år. Han indrømmer at det er en svær proces men også at man er nået langt med planerne.

Dan Gourney:
"Det er meget vanskeligt, men stadig meget sandsynligt. Vi har overstået alle de indledende diskussioner og forhandlinger. Vi har de vigtigste nøglepersoner og lignende forhold på plads. Når og hvis vi får en aftale på plads med Ford, så vil det give en større bedre mulighed for at få alting på plads."

Dan Gourney har ligeledes talt med Bernie Ecclestone som har givet Gourney grønt lys til bare at gå i gang. Det er også kommet frem at den tidligere amerikanske Formel 1 verdensmester, Phil Hill, også skulle være involveret i projektet, men det afviser Phil Hill selv. Han har ifølge ham selv ikke hørt noget om det før det blev offentliggjort i en af Indianapolis aviserne. Til gengæld har både Michael Schumacher og Ron Dennis reageret positivt på meddelelsen om planerne om et amerikansk team. Begge er enige - for en gangs skyld - om at det vil være godt for Formel 1 specielt i USA at der kommer et amerikansk team.

Og så går snakken jo selvfølgelig videre. Starter man helt fra bunden eller køber man et team? Starter man helt fra bunden er der nok ikke de store chancer for at kunne deltage i 2003 som det mere eller mindre er annonceret. Derimod går de fleste spekulationer i retning af en overtagelse af Arrows teamet. Arrows situationen er vel åbenbar for alle efterhånden.

PDL  


Hop til top
Regelændringer på vej?

Bernie Ecclestone har som så mange andre erfaret at det nok bliver nødvendigt med nogle regelændringer hvis interessen for Formel 1 skal bevares.

Et faldende interesse for Formel 1 specielt i år efter Ferraris totale dominans gør at der skal ske noget. Der er simpelthen for stor forskel mellem Ferrari og de andre. Selvom et eller to teams måske til næste år kan markere sig, er det stadig en tand for uinteressant for mange. Spændingen skal helst udløses i et af de allersidste løb på sæsonen.

Et stort fald i antallet af tv seere og også et faldende antal tilskuere på lægterne får nu Bernie Ecclestone til at komme frem nogle tanker om regelændringer på det tekniske område. Han har gjort sig nogle tanker om hvordan det evt. kunne gøres.

"Problemet er at teknikerne og teknikken har overhalet kørerne. Det er ikke for at nedgøre hvad Michael Schumacher og de andre kørere præsterer, men livet er blevet for let for dem. Jeg har flere gange fulgt Michael Schumacher med et onboard kamera, og det ser jo nærmest ud til at han på vej hen for at handle. Hvis jeg kunne ville jeg introducere flere ting som skal gøre det vanskeligere at køre. Ét dækfirma som leverandør, en oprydning i den megen elektronik og så én begrænsning på den aerodynamiske effekt på bilerne. Det vil være et stort skridt fremad. Vi bliver nødt til at stramme op på nogle ting, det ser ikke for godt ud i øjeblikket. Man kan egentligt ikke bebrejde nogen. Man kan ikke bebrejde Ferrari for at de vinder, de har alle det samme reglement."

Ét dækfirma som leverandør? Tja hvem vil betale mest til leverandøren for de bedste dæk. Så er der allerede forskel. Elektronikken ser mere interessant ud. Man kunne fjerne launch kontrollen, tracktionkontrollen og flere andre ting, så vil kørernes højre fod igen blive afgørende.

PDL  


 

Hop til top30.9.2002

Richards - Schumacher fumlede!

Det var ikke med vilje at Barrichello skulle vinde. Det var slet og ret et mega-brøler af Michael Schumacher der gav afslutningen på det amerikanske Grand Prix.

Igennem hele løbet havde Michael Schumacher ellers været i spidsen, mens Barrichello godt nok havde presset på - dog uden at komme til overhalingsforsøg. På selve målstregen slipper brasilianeren dog forbi - og det blvier af BARs teamchef oplevet som ren fumleri.

"Det var ikke en opstaltet afslutning - det var fumleri! Det eneste de forsøger er at dække sig ind. Michael slap speederen og det gjorde Rubens ikke. Han havde ikke i sinde at lade Rubens komme forbi," mener David Richards.


Hovsa - det var nok ikke meningen at Rubens skulle vinde!
(Foto: Shell Ferrari)

I stedet blev den fornemme parade til et uheldigt kiks hvor Barrichello slap forbi. Richards forsøger dermed også at mane alle konspirationsteorier til jorden. "Vi laver alle fumlenumre i livet, og det var så Michaels i år," mener teamchefen og forklarer videre: "Sådan er sport - sport leverer usædvanlige forhold." Så det er vel at sidestille med en noget uheldig fodboldmålmand der på selve målstregen får fedtet et ufarligt forsøg ind i mål. Heldigt for Schumacher at han spiller angriber i sin fodboldklub...

BB  


Hop til top
Ny Ferrari-farce

Ferrari kørt, så og sejrede. Men igen blev der stillet spørgsmål ved den måde som løbet blev afsluttet. Michael Schumacher havde ført fra start til næsten mål. Side om side kørte de to stort set over målstregen - med Barrichello marginalt foran - blot 0,011 sek. hurtigere.

Efterfølgende var der noget tvivl om hvorvidt det var med vilje eller ej. Michael Schumacher: "Måske". Rubens Barrichello: "Det var ikke planlagt!" Det sætter igen gang i en masse debat - men glem det! Det kan godt være at det ligner den rene farce set udefra, men hvad betyder det egentlig? Vi ved jo at der sker ting og sager når Ferrari kører på sidste omgang. Så har vi da en grund til alligevel at forsøge at holde sig vågen de mellemliggende omgange efter starten er gået!

Lidt halv-arrogant (det er selvfølgelig en total subjektiv holdning) var kommentaren fra Schumacher efter løbet: "Nu har vi så mange rekorder og en af dem er nu den tætteste afslutning. I dag var der en god mulighed for at køre over stregen sammen. Vi forsøgte men vi missede lidt," lød det fra Schumacher. Men Ferrari har så efterhånden også fået en ny rekord - i antallet af kontroversielle "sidste omgangs overhalinger!"

Ellers bød løbet ikke på den store oplevelse. David Coulthard sikrede sig en plads på podiet, uden at kunne matche Ferrari. Montoya og Ralf Schumacher havde deres problemer - de havde kontakt med hinanden, hvilket kostede tyskeren resten af løbet da han tabte bagvingen.

Jarno Trulli sikrede sig en 5. plads, mens der var point for en anden tidligere Indy 500-vinder, Jacques Villeneuve på 6. pladsen.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk

DatoGrand PrixBane
9. martsAustralienMelbourne
23. martsMalaysiaSepang
6. aprilBrasilienInterlagos
20. aprilSan MarinoImola
4. majSpanienBarcelona
18. majØstrigA1-Ring
1. juniMonacoMonte Carlo
15. juniCanadaGilles Villeneuve
29. juniEuropaNürburgring