Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.10.2004
 Det britiske Grand Prix ude
 
30.9.2004
 Jerez og Fiorano test - onsdag
 

Hop til top1.10.2004

Det britiske Grand Prix ude

Tilsyneladende skal der ikke køres noget britisk Grand Prix i 2005. BRDC som står for promoveringen, og FOM er ikke blevet enige om en aftale.

Det britiske Grand Prix er ude af kalenderen for 2005. Sådan står sagerne i øjeblikket hvis den udtalelse som præsidenten for BRDC, Sir Jackie Stewart, er kommet med til britisk radio holder stik.

Forhistorien er den - kort fortalt - at den tidligere promotor for det britiske Grand Prix, Octagon, tidligere i år gav fortabt og opsagde alle indgåede aftaler. BRDC, som står for British Racing Drivers Club, og som ejer Silverstone banen, overtog promotionen, men på betingelse af at man kunne forhandle en ny aftale i stand med FOM, Formula One Management, hvis ejer er Bernie Ecclestone. Samtidigt skal man også slås med en mulig kommende lov i Storbritannien, der forbyder tobaksreklamer i England og udlandet også, hvis britisk relaterede firmaer, selskaber osv. er involveret.

Fristen for indgåelse af en aftale udløb i går torsdag d. 30. september. Og ifølge Sir Jackie Stewart har BRDC ikke fået nogen accept på det tilbud man har afgivet til FOM. Det betyder at det britiske Grand Prix ikke køres i 2005. Det skulle da lige være hvis enten BRDC kan finde de nødvendige økonomiske midler så man kan forhøje tilbuddet, eller at FOM bøjer sig og siger ok til det tilbud som BRDC har afgivet.

Sker det at parterne ikke kan mødes, vil det være første gang siden 1950 hvor det første Formel 1 Grand Prix blev kørt - på netop Silverstone - at det britiske GP ikke vil være med på kalenderen. Den seneste foreløbige løbskalender som for øvrigt blev publiceret torsdag, indeholder ikke det britiske GP. Der er umiddelbart kun én chance tilbage, nemlig at de to parter kan blive enige om en aftale, inden det næste møde i WMSC, Verdens Motorsports Rådet, afholdes d. 13. oktober.

Kommer det britiske GP ikke med, vil der sikkert lyde et ramaskrig af dimensioner ud over hele motorsportsverdenen. Man er ikke forvænt med at det britiske GP ikke er med, ej heller at det for så vidt er højborgen i nyere motorsportshistorie der ikke er med. Mange vil begræde den mulige kendsgerning. Problemet er tilsyneladende en mindre forskel økonomisk. Dog skal der også huskes på at Bernie Ecclestone i indtil flere år, har gjort opmærksom på at Silverstone ikke hører til de mest tidssvarende anlæg, og at forholdene skal ændres væsentligt. Der er sket ændringer, men tilsyneladende ikke nok. Vi kan kun håbe det bedste for det engelske Grand Prixs skyld. En flot tradition kan få et afbræk.

PDL  


 

Hop til top30.9.2004

Jerez og Fiorano test - onsdag

I forbindelse med onsdagens test på Jerez banen i Spanien, så var det Williams køreren Ralf Schumacher der satte den hurtigste tid, ud af de 10 kørere der var på banen i går.

Udover Ralf Schumacher, så testede Marc Gene også for Williams teamet i går, og han sluttede med 7. bedste tid.
Schumacher udførte test på chassisdele om formiddagen, og kørte dæktest om eftermiddagen, Gene testede dagen igennem starter og forskellige 'traction' opsætninger.

Næsthurtigst på Jeres var McLaren teamets testkører østrigeren Alexander Wurz, som havde selskab af teamets anden testkører Pedro de la Rosa, som havde 6. hurtigste tid.

3. hurtigste tid havde BAR's testkører Anthony Davidson, hvorimod teamets anden testkører Enrique Bernoldi var på 9. pladsen.
Bernoldi deltog i dæktest for Michelin, mens Davidson testede nue aerodynamiske tiltag om formiddagen og dæk om eftermiddagen.

Også Renault teamet stillede med to testkørere, det var Franck Montagny og Heikki Kovalainen, og de sluttede på henholdsvis 4. og 5. pladserne.

Jarno Trulli var ene om at teste for Toyota teamet, og det indbragte dem en 8. plads.

Ligesom i tirsdagens test, så er det Ferrari der runder feltet af, og det er igen med testkøreren Luca Badoer som sluttede på 10. pladsen, mens han testede dæk for Bridgestone..
Og ligesom i tirsdags, så var der problemer med bremserne på Ferrari raceren, så Badoer havnede langt ude i sandfanget, denne gang dog uden at beskadige bilen.

Tiderne fra onsdagens test på Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Ralf SchumacherWilliams1:16,83180
2Alexander WurzMcLaren1:16,85680
3Anthony DavidsonBAR1:16,86594
4Franck MontagnyRenault1:16,92710
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk