Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.10.2009
 Nu er det ganske vist - Fernando Alonso til Ferrari
 Så er det slut med KERS
 Mario Theissen bekræfter aftale om Ferrari motorer
 
30.9.2009
 Loeb forbereder sig til Formel 1 forsøget
 

Hop til top1.10.2009

Nu er det ganske vist - Fernando Alonso til Ferrari

Det mange rygter i de seneste måneder har beskæftiget sig med, blev bekræftet i går. Fernando Alonso skifter til Ferrari på en 3 årig kontrakt. Dermed kan Kimi Raikkonen angiveligt foretage sit ønskede skifte tilbage til McLaren teamet. Dette mangler dog en bekræftelse.

De seneste måneders rygter om Fernando Alonso og eventuelt skifte til Ferrari, blev i går bekræftet af Ferrari teamet. Dermed kan kørerrokaden så småt begynde efter at et af de store navne har fundet sit fremtidige sæde.

Fernando Alonso indrømmede efter offentliggørelsen, at han tidligere på året faktisk havde lavet en kontrakt med Ferrari, som dog først skulle gælde fra 2011 og med et lidt andet indhold. Ferraris teamchef, Stefano Domenicali, bekræfter at man tidligere på året lavede en kontrakt med Fernando Alonso gældende fra 2011. Det bliver så i stedet fra og med 2010 på en 3 årig kontrakt. Det er endnu ikke kommet frem, hvor meget Fernando Alonso får for at køre hos Ferrari. Mange har gættet på både 20 - 25 - 30 millioner euros om året og endda mere, men ingen officielle tal er endnu kommet frem.

Fernando Alonso siger også at Ferrari sandsynlig er det sidste team som han kører for i Formel 1. Han siger blandt andet at Ferrari ikke bare er et racerteam, men meget, meget mere. Der er historie, sjæl og selvfølgelig racing så dybt liggende i teamets rødder, at her får man det hele.

Som teamkammerat får Fernando Alonso ikke uventet Felipe Massa, som allerede nu så småt begynder at indfinde sig på racerbanerne igen, omend det er i mindre format, nemlig som gokartkører. Giancarlo Fisichella som i øjeblikket vikarierer for Felipe Massa, vil i næste sæson få status af reserve- og testkører.

Ferrari teamchef, Stefano Domenicali, udtrykker selvfølgelig at man ser frem til et nyt og spændende samarbejde med en kører som allerede har vundet 2 verdensmesterskaber. Samtidig udtrykker Stefano Domenicali også en stor tak til Kimi Raikkonen som ved sæsonens udgang forlader teamet.
"Det er med Kimi Raikkonen i teamet lykkedes at vinde 50 % af de verdensmesterskaber der var muligt at vinde i de tre år som Kimi Raikkonen har kørt for Ferrari. Derfor er det med et vist vemod, at vi siger farvel til Kimi Raikkonen."

I løbet af de tre år hvor Kimi Raikkonen har kørt for teamet, har Ferrari vundet ét kørermesterskab samt to konstruktørmesterskaber. Kimi Raikkonen forventes at skifte tilbage til McLaren, dette er dog ikke bekræftet, længere end at man har lavet en slags forhåndskontrakt.

PDL  


Hop til top
Så er det slut med KERS

Anvendelsen af KERS ser ud til at være slut når denne sæson er afsluttet. Kun få teams har anvendt systemet, og McLaren og Ferrari er vel de eneste der har haft en egentlig succes med KERS. Stort set alle andre har kæmpet med at få det til at fungere, og det har kostet dyrt økonomisk.

I søndags samledes alle Formel 1 teams i Singapore til et møde omkring anvendelsen af KERS systemet. Og nu er det slut med systemet i hvert fald indtil videre. De eneste der har haft succes med systemet er McLaren, Ferrari og til dels Renault. De fleste andre teams der har arbejdet med det, har for så vidt ikke haft gavn af det.

Og nu skulle det være slut. Alle teams er blevet enige om ikke at anvende systemet i næste sæson. Williams teamet som har ført en lidt radikal holdning til flere ting i denne sæson, har også indvilget i ikke at bruge systemet. Williams teamet gik fra FOTA tidligere, men er trådt ind igen. For mindre end måned siden bekendtgjorde teamet at man i næste sæson ville være klar til at anvende KERS, men er enedes med de andre teams om ikke at anvende KERS alligevel. Måske er teamet ikke så langt som antaget.

KERS har været et rigtigt dyrt bekendtskab for alle som har arbejdet med det, og det er vel ikke lige det Formel 1 teamene har brug for i denne tid. Udviklingsomkostningerne har været enorme. Arbejdet har dog ikke været helt spildt. Noget tyder på at systemet vender tilbage inden for en kort årrække, men så er spørgsmålet om konstruktørerne skal udvikle hvert deres eller lade en standard model blive monteret i alle biler, så konkurrencen på det punkt bliver ens for alle.

PDL  


Hop til top
Mario Theissen bekræfter aftale om Ferrari motorer

Som de fleste nok er bekendt med, har BMW meldt ud, at de ønsker at trække sig efter indeværende sæson. Siden da er der arbejdet flittig på at finde såvel, en arvtager til teamet, som en motor leverandør. Sidst nævnte er nu faldet på plads og en kommende ejer vil kunne se frem til motorer fra Ferrari.

De nye ejere er også fundet. En investor gruppe kaldet Qadbak Investment, har givet tilsagn om de ønsker at overtage teamet. Grundet den lange forhandlingsprocess og usikkerheden forbundet med overtagelsen, har FIA dog valgt og give BMW's plads i mesterskabet til Lotus i stedet. Noget af et problem for den kommende ejer.

Mario Theissen ser dog fuld af fortrøstning mod fremtiden og med god grund. Flere af de 13 tilmeldte teams, rygtes allerede nu, ikke at være i stand til at stille ved start næste år, grundet dårlig økonomi. Og det vil selvfølgelig kunne bane vejen for Qadbak Investment's indtræden i mesterskabet.

Modsat flere af de andre nybegynder teams, har Qadbak Investment allerede faciliteter og mandskab. En anden mulighed der diskuteres er, at udvide mesterskabet med endnu et team. Men lur mig om ikke Qadbak overtager en af de andre nybegynder pladser i stedet. I hvert fald rygtes det at USF1 er yderst tvivlsom.

PDL  


 

Hop til top30.9.2009

Loeb forbereder sig til Formel 1 forsøget

Den franske rally verdensmester Sebastien Loeb fortsætter med at gøre sig klar til sin forventede debut i årets finaleløb i Abu Dhabi. I næste uge tester han en GP2 racer med henblik på at blive klar til løbet i november.

Der er som bekendt testforbud i forhold til Formel 1 så derfor kan han ikke blot teste den Toro Rosso som det forventes at han stiller til start i. Franskmanden tester for David Price Racing når der køres test på Jerez i næste uge. Blandt andet har han også påbegyndt træning med en tungere hjelm for at få trænet nakkemusklerne - alt sammen indikationer på at han er ved at bygge formen op til et forsøg i Formel 1.

Der er ellers en del om ørerne på Loeb der overvejer hvor fremtiden skal ligge. Efter at have vundet WRC mesterskabet et rekord antal gange, er det spørgsmålet om der skal findes nye udfordringer. Blandt andet har han også vist interesse for Le Mans hvor Peugeot ville være en oplagt arbejdsgiver. Formel 1 bliver nok en kort fornøjelse, eftersom Loeb er på vej mod den sidste del af 30'erne.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk