Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.10.1999
 Ecclestone redder Jean Todt
 Toyota tager første skridt mod F1
 Nu kommer der teamordre
 Jordan giver ikke op
 
10.10.1999
 Williams øger Ralfs kontrakt
 Har Honda den kraftigste motor i 2000 ?
 Schumacher - Derfor er jeg tilbage
 Krav om deling af motorer?
 Irvine jubler
 Diniz er ikke helt klar
 Ferrari rygter
 Gode BMW tests
 Travle Irvine
 

Hop til top11.10.1999

Ecclestone redder Jean Todt

Hvem anden en cirkusdirektør Bernie Ecclestone har haft en finger med i spillet om Michael Schumachers comeback. Efter hvad formel-1.dk erfarer var det Ecclestone der blev den der overbevidste Schumacher om det fornuftige i et comeback.

Blandt andet skal Bernie Ecclestone havde fortalt Schumacher om konsekvenserne hvis han valgte at stå ved sit ord og holde pause sæsonen ud. Jean Todt har nemlig været udsat for meget stor kritik og den eneste der kan redde den lille franskmand fra at blive fyret fra Ferrari er: Michael Schumacher. Det er det Ecclestone har fortalt Michael Schumacher og det er noget som tyskeren kan forstå. Schumacher og Jean Todt er de to personer der styrer teamet enerådende, og Schumacher er Jean Todts mand. Derfor betyder det meget at Schumacher gør comeback – ikke kun for denne sæson men også for hans forhåbninger om at vinde VM til næste år.

Hvis der var nogen der troede at Bernie Ecclestone var ved at miste følingen med Formel 1, så er det vist modbevidst. Uncle Bernie holder stadig Formel 1 i live!

BB  


Hop til top
Toyota tager første skridt mod F1

Det har ligget i luften at Toyota ville bekendtgøre deres fremtidsplaner i denne måned. Den japanske bilgigant satser især på VM i Rally og på LeMans som de har forsøgt at vinde adskillige gange, men hver gang har de været ramt af sort uheld. I dag blev det så officielt: Toyota trækker sig ud af WRC, eller rally-VM efter denne sæson.

Det er værd at bemærke at Toyota kun har meddelt at de trækker sig ud af WRC og de nævner intet om at de nu i stedet vil koncentrere sig om Formel 1. Gwyn Dolphin, talsmand for Toyota afviser at give en kommentar på hvad japanerne i stedet vil kaste sig over. Dette vil først blive offentliggjort sidst på året. Men der er meget der kan tyde på at det er Formel 1 der har fået dem til at trække sig ud. Det er nemlig Toyotas europæiske "division" der skal forestå Formel 1-eventyret med base i Köln. Der er dog især forlydender om at det kan blive svært for Toyota at overtale ingeniører og teknikere til at flytte til Tyskland, eftersom langt de fleste holder til i England, men mon ikke en pæn check kan hjælpe på det!

Teamet har to muligheder til den fremtidige F1-deltagelse: enten stabler de deres eget team på benene og betaler et depositum til FIA på 48 millioner dollars eller også opkøber de et eksisterende team for at få et bedre udgangspunkt. Flere gange er Toyota sat i forbindelse med Arrows-teamet, samt som en mulig samarbejdspartner med Benetton, men det lader til at Toyota helst vil have den dominerede position i teamet. Den 12. plads i formel 1-feltet er efterhånden forhåndsreserveret til netop Toyota, men der er altså endnu ikke taget noget endeligt skridt.

Men samtidig er det også ret dårligt nyt for dansk motorsport. Henrik Lundgaard der netop i disse dage kører rally-VM i San Remo må nok se sine planer om en hel sæson i WRC gå i vasken. Danskeren har de sidste par år fået mere og mere støtte af Toyota og med Toyotas farvel til WRC er hans grundlag for at komme videre mod toppen af rallyverden forsvundet, hvilket er meget ærgerligt eftersom Lundgaard har kæmpet hårdt for at få den støtte har får fra Toyota på nuværende tidspunkt. Vi håber naturligvis at vi stadig har mulighed for at se Henrik Lundgaard ved VM-afdelinger.

BB  


Hop til top
Nu kommer der teamordre

Med to løb igen, og med Michael Schumacher tilbage hos Ferrari kan McLaren-teamet ikke længere fortsætte deres politik med at lade både Coulthard og Hakkinen forsøge deres egen chance. Godt nok viste teamet sig at være godt med under testen i Barcelona, men det faktum at Michael Schumacher er tilbage gør at Ferraris chancer for en VM-titel er blevet markant bedre.

Det ventes derfor at teamet vælger at lade Coulthard køre for Hakkinen, hvis det bliver i forholdet til Eddie Irvine. Der er flere indikationer på at Michael Schumacher først og fremmest vil køre Ferraris chance for at vinde konstruktørernes verdensmesterskab. Scenariet kunne blive sådan: Michael Schumacher ligger to pladser foran Irvine og derfor kører Schumacher sit eget løb - og han dermed overholder han sit mål med sit comeback: at sikre point til konstruktørernes VM. Men hvis Irvine er lige efter Schumacher er det logisk at han vil give sig.

Dertil kommer at også Frentzen måske kan blande sig - så kampen er ikke mellem to parter, hvilket jo kun gør det hele endnu mere interessant. Det er også et åbent spørgsmål om Schumacher kan klare en hel løbsdistance. Vi kan kun glæde os - der er kun få dage til at showet fortsætter.

BB  


Hop til top
Jordan giver ikke op

Nyheden om at Michael Schumacher gør comeback berører ikke kun McLaren som udfordrer mod Ferrari-teamet, men også Heinz-Harald Frentzens ambitioner. Alligevel er teamet meget optimistiske og tror på et godt resultat på Sepang. Afstanden op til Hakkinen er på tolv point og det kan på papiret se ud til at blive meget svært at de ti nødvendige point der skal hentes hjem for at blive i kampen om VM. "Jeg ved at vi har nogle interessante detaljer med i tasken til Malaysia," siger Frentzen, ikke om hans kuffert, men om Jordan-raceren. Blandt andet kommer Honda med en opdateret motor der har godt 7-10 flere hestekræfter end den motor der blev anvendt i det forgående løb på Nürburgring. Dertil kommer at teamet får en supermotor til kvalifikationen i det japanske grand prix. Jordan viste dog ikke ved den netop overståede test i Barcelona at de var så godt med. Frentzen var efter de to McLaren-kørere! Men Jordan giver ikke op!
BB  


 

Hop til top10.10.1999

Williams øger Ralfs kontrakt

Ralf Schumacher bliver nu hos Williams, i mindste til 2002. Ralf har for en mindre erkendtlighed (5 millioner USD) aftalt at annullere visse klausuler i sin kontrakt. Disse anses for at være muligheder for at trække sig ud i ‘utide’, hvilket beviser at Williams har været alvorligt nervøse, for at den unge tysker skulle blive fristet af tilbud fra andre top-teams.

Schumacher udtalte: "Vi har ændret lidt på aftalen. Den har nu et mere langsigtet mål - uden mulighed for afbrydelser."

For 10 dage siden blev det rapporteret, at team-chefen Frank Williams havde indledt drøftelser med tyskerens manager, Willi Weber. Måske på baggrund af rygter der ville vide, at Weber havde forsøgt at vriste Ralf fri af Williams i næste sæson, for så i stedet at få et sæde hos det ‘nye’ Jaguar team.

I henhold til kilderne skulle Ralf Schumacher modtage omkring 31 mio USD over de næste tre år – plus de førnævnte 5 millioner dollars for at annullere disse særlige fratrædelsesbetingelser. Dermed skulle der da være mulighed for at lægge lidt til side til pensionen, hvis ellers den slags overvejelser indgår i den 24-årige tyskers tanker.

GRN  


Hop til top
Har Honda den kraftigste motor i 2000 ?

Kilder placeret tæt på Hondas udviklingsafdeling har antydet, at næste års V10-motor vil udvikle op mod 100 HK flere end den version, der anvendes i indeværende sæson, samt at den er både mindre og lettere. Det skulle betyde en max-ydelse på omkring 850 HK. Velinformerede skøn anslår at de nuværende Mercedes- og Ford-motorer topper 1999-skalaen med omkring 800-810 HK, så selvom om man tager højde for deres udviklingsplaner, kunne det godt tyde på, at Honda slår dem med omkring 20 HK.

Med valget at de to teams Honda vil være motorleverandør for i 2000 (BAR og Jordan - skønt sidstnævnte skal have en Mugen-Honda motor), har man åbenbart valgt at satse så bredt som muligt. På den ene side står Jordan for et godt chassis, stor erfaring og sikre præstationer, mens BAR har et massivt budget at kaste ind i udviklingen af et perfekt chassis.

Der er imidlertid ingen tvivl om at Honda er i Formel-1 for at vinde. Og hvis ikke BAR beviser, de har fået hold på tingene indenfor de første løb i næste sæson, vil Honda ifølge kilderne satse alt på Jordans chancer for at vinde mesterskabet. Selskabet skal have mere end antydet, at det betyder mindre om næste års vinder bliver Honda eller Mugen-Honda, bare det er en af dem.

GRN  


Hop til top
Schumacher - Derfor er jeg tilbage

På fem dage vendte Michael Schumacher sit farvel til resten af denne sæson til et comeback i de to sidste løb af sæsonen. Pressen har hele tiden fået at vide at Schumacher først ville komme tilbage når han var 100% klar, og at han stadig manglede de sidste 15-20% før han var tilbage i topform. Da han vendte tilbage for at teste Ferrari'en fortalte han alle at man ikke skulle forvente at se ham tilbage i år - der var simpelthen for mange problemer med benene. Men så vendte han 180 grader, og nu fortæller han hvorfor han alligevel er blevet klar. "Troen på at jeg er i stand til at klare det, er blevet større lidt efter lidt over de sidste par dage," forklarer han. "Det der var det vigtigste var at se hvor meget teamet ønskede at jeg var der. Jeg er ikke 100% klar, men jeg har fundet ud af at jeg skal være der," siger han videre og flere peger på at det har været Luca di Montezemolo der har vist gode overtalelsesevner og har fået Schumacher tilbage igen.

"Det er klart at jeg ønskede at gøre comeback, men jeg måtte overbevise mig selv, og disse testdage, først på Mugello og siden hen på Fiorano, bekræftede det for mig," siger han videre. I første omgang kommer han tilbage for at hjælpe teamet til at vinde konstruktørernes VM og i anden række for at hjælpe Irvine. Udtalelser der ikke ligefrem maner rygterne om et anstrengt forhold mellem Irvine og Schumacher i jorden!

Mange har undret sig over at det kun tog 5 dage at bliver overbevist om noget andet og man kunne måske have troet at det hele blot var et bluff-nummer der skulle få McLaren til at blive forvirret. "Da jeg fortalte at jeg ikke ville køre løb, bluffede jeg ikke. Jeg følte mig god, men et er at gå en tur i parken, noget andet er at komme igennem et Formel 1-løb," siger han. Michael Schumacher gør comeback på et tidspunkt hvor Ferrari virkelig har brug for ham, og Irvines chancer for at vinde VM er blevet væsentligt forbedret.

BB  


Hop til top
Krav om deling af motorer?

Hvis det står til FIA kan motorfirmaer som Mercedes og Ford blive nødsaget til at leverer deres motorer til yderligere teams, og dermed kan de ikke kun holde sig til et team. Det kommer blandt andet efter at der er ved at blive mangel på motorer, hvilket ser ud til at ramme det lille Minardi-team meget hårdt efter at Ford trækker sig ud som leverandør af kundemotorer. Derudover menes det at FIA vil forsøge at minimere afstanden mellem de gode og de dårlige teams på denne måde. Dermed kan lovgivningen på dette område komme til at ligne det i ChampCar hvor der skal leveres motorer til mere end ét team.

Som det ser ud nu lever kun tre af motorleverandørerne op til dette til den kommende sæson. Det er Supertec (Benetton og Arrows), Ferrari (til dem selv og Sauber) samt Honda (BAR og Jordan). To af de stærkeste motorer er dog kun leveret til et team og der er ingen tvivl om at flere af de mindre teams gerne vil have fingrene i Mercedes og Ford. Der kan dog komme nogen problemer med dette forslag, eftersom der til næste år vil være 7 motorleverandører, men der er ikke 14 teams at levere til... Indtil videre er det altså kun et forslag, men det overvejes seriøst.

BB  


Hop til top
Irvine jubler

Eddie Irvine farer i disse dage verden rundt og er i Dubai i disse dage. Det var gode nyheder der kom til ireren da det blev meddelt at Michael Schumacher alligevel gør comeback, efter at Irvine var noget skuffet over at Schumacher nogle dage forinden havde fortalt at der ikke var flere grand prix for ham i 1999. "Det er kanon. I tre et halvt år har jeg forsøgt at få Michael til at vinde VM. Nu har han ikke nogen chance for at vinde titlen, men fokus er på mig, og jeg håber at vi med hans hjælp kan vinde VM, og så vil missionen være fuldført," siger Eddie Irvine og fortsætter med at sige at han nu endelig kan være med til at give Ferrari succes efter at have kæmpet for teamet i snart fire år. "Nu har jeg en endnu større chance med Michaels hjælp. Jeg er meget glad for at han skal køre i Malaysia og Japan," jubler Irvine der vel mest af alt ser frem til at Schumacher skal hjælpe ham frem til sejr ved at være andenkører.
BB  


Hop til top
Diniz er ikke helt klar

På trods af at Pedro Diniz igen er kommet tilbage i sin Sauber-racer kan han stadig mærke til uheldet der fandt sted kort efter starten på grand prix'et på Nürburgring. "Min hals er stadig ret stiv, men jeg fik en masse omgange, hvilket betyder at jeg er i god fysisk form efter uheldet på Nürburgring," siger brasilianeren efter at han havde forestået alt Sauber-teamets testarbejde på Barcelona-banen. Diniz bliver stadig behandlet af teamets fysioterapeut. Han ventes til start I de resterende to løb.
BB  


Hop til top
Ferrari rygter

Ferrari's Ross Brawn har benægtet alle rygter om at Ferrari ikke giver hele deres støtte til Irvine. Hvis Irvine vinder verdensmesterskabet, "scorer" han 2.25 mill.$ ekstra fra Ferrari. Da Ross Brawn blev spurgt, om rygterne omkring hvor vidt hele holdet ikke er bag Irvine, svarede han: "Sikke en gang sludder! Vi har ikke vundet mesterskabet i 20 år og vi er to points fra at fører, hvorfor skulle vi ikke bakke Eddie op?" Ferrari har annonceret at de tager fire biler med til Malaysia og de medbringer også en helt ny udgave af den kendte 048 motor, til de to sidste runder af mesterskabet.
JMS  


Hop til top
Gode BMW tests

William's Patrick Head har udtalt at han er meget tilfreds med de fremskridt som BMW har opnået i løbet af den sidste uges testkørsel på A1-ringen, forud for deres indtræden i formel-1 i næste sæson. Udover at en olieslange sprang på første omgang, så er motoren virkelig blevet udviklet meget. "De bedste tider var omkring to sekunder langsommere end vores regulere biler klarede det i det australske grand prix. Så det er en meget optimistisk start," sagde Patrick Head. BMW starter først i december med at teste fuldt ud sammen med Williams.
JMS  


Hop til top
Travle Irvine

Eddie Irvine kan se frem til tre meget travle uger hvor han skal deltage i de to sidste løb i sæsonen, i kampen om mesterskabet, samt rejse en del. Han blev færdig med at teste tirsdag morgen og udtalte her. "De sidste par dage har været meget positive og vi gør alt hvad vi kan i de to sidste grand prix'er." Med kun to løb tilbage er Eddie Irvine to points bag Mika Hakkinen og der er 20 points tilbage. Irvine's program er som følger: På tirsdag flyver han til Cairo hvor han skal på lidt "sight seeing" ved pyramiderne og ved Sphinz. Så tager han til Dubai hvor han skal besøge en Ferrari samler og herfra flyver han så til New Delhi hvor han tilbringer søndagen før han flyver til Phuket for at få tre dages ferie. Så skal han kører i det Malaysiske grand prix fra den 14. til den 17. okt. Så flyver han til Bangkok i to dage og videre til Macau. Han bliver i Macau fra den 20 okt. og til den sidste runde af mesterskabet i slutningen af Oktober.
JMS  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk