British American Tobacco som ejer BAR teamet, har for et godt stykke tid siden udtalt, at de sandsynligvis vil sælge BAR teamet, når forbuddet mod tobaksreklamer træder i kraft. De mister for så vidt deres interesse i at have et team idet deres produkter ikke mere er lovlige at reklamere for. Honda har hele tiden afvist at de vil købe teamet, men nu lader det til at der blæser nye vinde. Afvisningen er vendt til en vis interesse.
Shoichi Tanaka fortæller bl.a. at da Honda i 2000 igen startede sin deltagelse i Formel 1, var det baseret på at man udelukkende ville koncentrere sig om den tekniske udvikling. Det lader dog til at den succes som BAR teamet har opnået i år, hvor man ligger til at blive nr. 2 i konstruktørernes mesterskab og allerede har Jenson Button på en sikker tredjeplads hos kørerne, at det har ændret opfattelsen hos Honda ledelsen. Tanaka siger at alt er muligt, men meget afhænger af hvordan BAT vil afhænde sit ejerskab af teamet.
Honda er dybt involveret i BAR teamet. De har i lang tid været involveret i udviklingen af aerodynamik, mekaniske dele, simuleringer osv. Der er ca. 25 Honda ingeniører placeret på fabrikken i Brackley i forskellige afdelinger, hvor de er dybt involverede i det daglige arbejde.
Blandt de nederste fem teams er stillingen forsat uændret. Sauber scorer point mens de andre intet får. Det er billedet efter det japanske GP. Udover Saubers ene point, var det positive at Trulli fik kørt nogle gode omgange og han placerede sig da også bedst af de sidste når man ser bort fra Sauber.
Sauber - 33 points:
Sauber forsætter med at imponere. Igen blev det til point til det svejtsiske team. Det er slet og ret Saubers bedste sæson nogensinde. Allerede nu har man scoret over en tredjedel af det samlede antal points teamet i alt har kørt ind. I dag var det igen Fisichella der tog pointet. Massa var lige efter på niendepladsen. Havde Massa ikke skullet starte bagerst kunne han måske være sluttet endnu bedre end tilfældet var. Kørerne afsmitter det indtryk man får af teamet ved nærmere øjesyn. Fight. De er som regel altid gode for nogle overhalinger. Især Massa er en lille fighter, det er Fisichella også, han formår dog bl.a. takket være hans større erfaring at få det omsat i points. Det samme var tilfældet i dag, hvor Massa kørte sig godt op fra nittendepladsen, men sluttede lige udenfor pointene. Fisichella startede i pointene og sluttede også der. Og det er jo det der tæller.
Jaguar - 10 points:
Mark Webber kvalificerede sig fremragende på en tredjeplads, men den placering røg allerede i ved starten. Og ligeså stille røg han baglæns i feltet og til sidst udgik han. Bilen begyndte at overophede, årsagen er endnu ikke klarlagt, men Mark Webber sagde efter løbet, at der blev utroligt varmt i sidebrønden. Klien havde aldrig kørt på banen før og heller ikke i tørvejr før selve GP'et i dag. Han vænnede sig dog forholdsvis hurtigt til banen så hans tolvteplads én omgang efter vinderen er ganske ok. Denne gang så det trods Webbers mislykkede race, ud til at der er en anelse mere fart i bilerne. Det skal der også være hvis Jaguar skal sætte et flot punktum i sæsonens sidste GP. Ok indsats af Klien, også af Webber så længe bilen kunne.
Toyota - 9 points:
Trulli imponerede vel egentligt i det japanske GP. En flot placering i kvalifikationen gav dog ingen point, men Trulli gav indtryk af at der er mere i bilen end Toyotas andre kørere umiddelbart har vist. Der er noget at bygge på. Det japanske GP blev et farvel til Olivier Panis der efter mere end 150 GP'er nu stopper. Han forsætter dog hos Toyota i et andet job. Trulli sluttede uden for pointene, men viste god fight i en bil der er blevet udskældt gang på gang. Panis kunne ikke helt holde det samme tempo, men årsagen til det skal findes i dækvalget. De valgte dæk begyndte at smuldre for meget, hvilket selvfølgelig gør bilen mere vanskelig at styre. Trulli kører også årets sidste GP for Toyota, hvor Zonta får lov til at køre i sit hjemlands GP.
Jordan - 5 points:
Jordan gjorde igen ikke meget væsen af sig. Det meste man så til dem, var næsten når Timo Glock kørte af banen hvilket skete nogle gange. Han klagede efter løbet da også over understyring og overstyring, bilens balance var der nærmest ikke. Bilen var efter hans mening nærmest håbløs at køre race i. Nick Heidfeld var derimod rimelig tilfreds med hans bil. Der var dog nogle periodiske elektriske problemer der drillede undervejs, men han fuldførte løbet, endda foran Panis, Timo Glock og Bruni i Minardi. Bortset fra Minardi er Jordan ellers gode til at slutte feltet af.
Minardi - 1 point:
Minardi er næsten garant for at have en bil eller to der kører af banen. Det var også tilfældet i det japanske GP hvor det denne gang var Baumgartner der lavede dette stunt. Bruni derimod kørte faktisk et helt godt løb i en bil der betegnes som værende mere håbløs end én Jordan. Det er ikke det bedste ry for de to teams, men det har sine årsager, hvad vi vist alle er klar over. Men Bruni fuldførte og det er positivt for ham, da det ellers tit er ham der er
Det var ikke et af de mest oprivende Grand Prix'er i denne sæson. Det var omtrent lige så kedeligt som langt størstedelen af GP'erne i år. Alt er afgjort undtagen hvem der bliver nr. 2 i konstruktør vm. Og alt tyder på det bliver BAR, som har haft deres bedste sæson nogensinde.
Ferrari - 254 points:
Michael Schumacher gjorde det igen igen. Førte fra start til mål. Kedeligt, men det er ikke hans skyld. Det kedelige består i at der ikke er nogen der er gode nok til at udfordre ham over en hel sæson. Det er kun sporadisk at man ser nogen kører fra ham. Barrichello var ikke særlig heldig med kvalifikationen tidligere på dagen. Det gav en dårlig startplacering. Han fik sig dog kæmpet op gennem feltet, men kun til en midtergruppe. Derfra virkede det som at bilen ikke havde power nok til at komme videre. At det så skulle helt galt få omgange før mål, er han selv delvis skyld i. En lille sammenkomst med Coulthard, som tilsyneladende ikke havde set ham, førte til knækkede forhjulsophæng hos dem begge og så var det exit for dem. Hos Ferrari var man glade og tilfredse med at Michael Schumacher fik rejst sig efter fejlene i Shanghai. Nu er det kun at lave forberedelserne til det sidste løb, hvor især brasilianerne gerne ser at det Rubinho der vinder.
BAR - 116 points:
BAR fejrede deres GP nr. 100 med tredje- og fjerdepladsen. Det giver et forspring til Renault på 16 points, som Renault kun har en teoretisk chance for at indhente. En måske fejlslagen pitstrategi kostede Sato tredjepladsen på hjemmebanen. Det ene pitstop som han havde mere i forhold til Jenson Button, var nok til at sætte ned på tredjepladsen. Undervejs havde de to skiftet placering et par gange. De to BAR kørere kørte et vel nærmest fejlfrit løb under de vanskelige omstændigheder. Vanskelige fordi man ikke har kunnet træne i tørvejr på banen, så setuppet var - ligesom hos alle andre - lidt et skud i tågen. Men det lykkedes jo ganske godt for de to. Sato havde igen tilsyneladende problemer med et eller andet ved hjelmen. Et problem de begge har haft tidligere i sæsonen.
Renault - 100 points:
Teamet var lidt skuffede efter dagens GP. Man havde forventet mere men måtte nøjes med den femteplads som Alonso fik listet hjem. Alonso var involveret i flere dueller undervejs, men gjorde ellers ikke meget væsen af sig. Det samme kan man sige om Villeneuve, som var forholdsvis anonym ligesom i Shanghai. Begge havde lidt problemer med setuppet, men det var vist noget alle i større eller mindre grad havde. Briatore erkender at Alonso kunne have kørt hurtigere, hvis han havde haft bilen til det. Det lader til at Renault i de seneste GP måske har fundet grænsen for hvad bilen kan? Villeneuve var den der led mest. Kraftig understyring stort set hele løbet igennem, og det gør det ikke lettere for ham at præstere noget bedre end tilfældet var.
Williams - 74 points:
Williams teamet fik øget forspringet til McLaren med 7 points og er nu så godt som sikker på den samlede fjerdeplads hos konstruktørerne. Det skete bl.a. via en flot andenplads til Ralf Schumacher som fik vist at formen er god efter hans ufrivillige fravær. Andenpladsen til Ralf Schumacher var aldrig helt i fare selvom BAR kørerne havde den låns, men det var kun ved pitstoppene. Montoya må også være tilfreds efter at have kørt 2 points hjem. Det skete efter en noget skidt startplacering som nr. 13. Montoya var en af de få der turde satse lidt undervejs, det kostede også nogle placeringer, da han fik ramt chikanen noget uheldigt, men han formåede at indhente det tabte og sluttede som nr. 7. Der var da også tilfredshed i teamet efter løbet over resultatet. Mest forundret var man næsten over at have ramt så godt et setup som tilfældet var. Altså stort set ingen problemer for Williams.
McLaren - 61 points:
Der var ingen overraskelser i Japan, ingen alternative strategier og i alt for lidt spænding. Midt i feltet var der til tider dueller, men det er ikke nok når man sidder søndag morgen og kæmper for at ryste søvnen ud at øjnene. Gode dueller er en ting, men spænding om hvem der får de øverste placeringer er en endnu mere væsentlig ingrediens.
Nu skal man jo være mere en almindeligt naiv for at have troet på at der ville være spænding i Japan. Sæsonen har været ganske ensidig og der har ikke været tegn på at Japan skulle være anderledes. Men et kedeligt løb rammer lidt hårdere kl. 7.30 søndag morgen fra en af de bedste baner i kalenderen, end det gør en søndag eftermiddag for Hungaroring eller Magny-Cours. Fra de baner kan man med lidt god vilje bilde sig selv ind at det er banerne der er det største problem i Formel 1. Men fra Suzaka slår sandheden hårdere - Formel 1 er simpelthen for kedeligt i øjeblikket!
Schumachers sejr er der ikke så meget at sige til. Fra løbets start og til det ternede flag faldt var han i front, uden at blive truet på noget tidspunkt. En stille dag på kontoret for tyskeren. Lillebror Ralf startede som 2'er og sluttede som sådan. Heller ikke her er der meget at berette. For Ralf selv er der selvfølgelig tale om et rigtig godt resultat. Efter en sæson der blev ødelagt af ulykken på Indianapolis, det tvivlsomme comeback i Kina og de evindelige skænderier med teamledelsen, fik Ralf en fornem placering og personlig genoprejsning.
De to BAR kørere, Button og Sato, indtog de næste pladser, og her var der heller ikke den store dramatik. De trillede rundt og gjorde Honda folkene stolte. BARs problem er dog at de stadig, trods en fremragende sæson, ikke for alvor har lignet et bud på en vinder. Teamet er måske på vej frem, men de har stadig meget at vise for at man kan tage dem seriøst som topteam. I dag blev de slået af Williams (og Ferrari selvfølgelig), ved andre lejligheder er der andre der har slået dem. BAR har været meget mere stabile i resultaterne, men på banen kun lejlighedsvist fremstået som de næstbedste.
At Alonso, Raikkonen og Montoya indtog de næste pladser kan man da godt rose dem for, med deres startplacering i tankerne. Men, men, men - alle tre burde de være med længere fremme fra start. Ikke at nogen af dem har begået graverende fejl, men deres bagland er ikke godt nok. Måske Formel 1 i virkeligheden er blevet for dyrt for selv BMW, Mercedes og Renault. Flavio Briatore har i al fald været ude med udtalelser om at man fra Renaults side kan blive nødt til at overveje om man får nok for de penge man poster i sporten.
Ingen af de tre var for alvor overbevisende i dag, man kan forestille sig at de glæder sig til vinterpausen og håbet om at kunne starte i en mere konkurrencedygtig bil næste sæson. Måske er de bare blevet ramt af en efterårsdepression og har erkendt at de alligevel ikke kan stille noget op i år.
Det sidste point gik til Fisichella, der igen kom på tavlen. Den lille italiener har kørt en særdeles fornuftig sæson for Sauber. Hans afløser i teamet, Jacques Villeneuve, der pt. kører den Renault Fisichella skal have næste sæson, sluttede lige efter, men var kun en brøkdel mere imponerende end han var i Kina.
Suzaka 2004 vil ikke gå over i historien som noget som helst. Om nogle få år vil man kunne huske vinderen, alt andet vil være glemt. Et halvtrist løb i en trist sæson. Godt det snart er JUL!