Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.10.1998
 Test før det sidste GP
 
10.10.1998
 Slut på læretiden for Villeneuve
 Montoya til Ganassi ubekræftet
 

Hop til top12.10.1998

Test før det sidste GP

Prost tester ny bil. Prost-Peugeot teamet var på Magny Cours i sidste uge, for at teste deres nye bil, som er baseret på AP01 chassiset men udstyret med en ny Peugeot motor og ny gearkasse, som skal bruges i 1999 bilen. Oliveir Panis kørte bilen tirsdag og onsdag, hvorefter Jarno Trulli overtager bilen torsdag og fredag. Banen var våd det meste af tiden, men trods alle odds sagde begge kører at var meget nem at køre, og at den nye gearkasse er et kæmpe fremskridt i forhold til dette års gearkasse. "Det var en rigtig god test , og det er et godt tegn for os til næste sæson," siger Alain Prost.

Williams blev hjemme
Williams teamet blev hjemme i sidste uge, for at forberede sig på en test i næste uge på Magny Cours banen. Her er det planen at testkørene Juan Pablo Montoya og Max Wilson skal teste bilerne, sammen med Villeneuve og Frentzen. Team planlægger også at teste på Silverstone den 19. og 20. Oktober, for at lave den sidste test før det Japanske GP.

McLaren forbereder sig til Barcelona test
McLaren Mercedes teamet blev også hjemme i sidste uge. "For første gang i mange måneder, er vores ingeniører samlet i vores hovedkvarter, for de har ellers opholdt sig på løbs-baner eller test baner," udtaler en McLaren medarbejder. Både Mika Häkkinen og David Coulthard forventes at teste på Barcelona fra den 14. Til 16. Oktober, hvilket efterfølges af den afsluttende test på Silverstone, den 19. Og 20. oktober.

Benetton tester ikke
Benetton Playlife teamet tog heller ikke del i sidste uges test. Men teamet kommer dog til Barcelona, for at deltage i 3 dags testen, som starter den 14. Oktober.

Jordan tester på silverstone
Jordan teamet tager ikke så langt væk hjemme fra, for at foberede sig til det Japanske Grand Prix. De testede dog ikke i sidste uge, men har dog planlagt to test på Silverstone inden afrejsen til Japan. Schumacher og de la Rosa skal køre den 13. Og 14. oktober og Damon Hill skal så køre den 19. Og 20. oktober

Stewart tester F3 køre
2 dage efter at have deltaget i årets sidste Britiske F3 løb, for Paul Stewart racing, kom Mario Haberfield og Luciano Burti tilbage til Silverstone for at fortsætte udviklingsarbejdet, på serie 6 versionen af Ford's Zetec-R V10 motor , og komponenter til Stewart SF3. Haberfield, som i øvrigt blev Britisk F3 mester, kørte Tirsdag morgen på regnvejrsdæk imens Burti kom ud at køre om eftermiddagen hvor banen var blevet næsten tør, og han kørte derfor på intermediate dæk.
Teamet har ikke villet frigive nogle tider fra denne test "Da det er deres først tur i en formel 1 racer på en international racerbane, var hele formålet med denne test at få kørt så meget som muligt," forklare en medarbejder. Det forventes at Jos Verstappen skal test for Stewart på Silverstone, den 14. Og 15. oktober.

Arrows blev hjemme
Arrows teamet testede heller ikke i sidste uge. De har planlagt en shakedown test med Mika Salo, i næste uge på Silverstone. Der er ikke noget nyt om hvem der skal afløse Pedro Diniz i 1999.
HVJ  


 

Hop til top10.10.1998

Slut på læretiden for Villeneuve

Jacques Villeneuve startede sin Formel 1 karriere, da han som succesrig og regerende Indycar mester fra 1995 skiftede til Formel 1 arenaen i 96.

Jacques første år startede bag rattet på den uovervindelige Williams racer og han kvitterede da også med en anden plads i sit debutløb, lige efter Damon Hill. Hele 96' sæsonen var han hele tiden meget konkurrencedygtig og sluttede da også sæsonen med en samlet andenplads lige efter teamkammeraten og verdensmester Damon Hill.

Hans andet år ved Williams, 1997, var hans hidtil bedste, selv med feltets bedste bil og team taget i betragtning, et verdensmesterskabet.

Første halvår af 1998 blev det foreløbige lavpunkt i Jacques karriere, hvor han måtte kæmpe hårdt med Williams raceren i et forsøg på at følge de forreste. Med et løb tilbage i 98'sæsonen, står han med 20 point på kontoen til at besætte 5. pladsen i kørernes mesterskab, hvis det ellers lykkes for ham at holde Damon Hill med 17 point bag sig på Suzuka. Det kan blive svært, da Damon benytter de 5 ugers ventetid til at teste for Jordan som forberedelse til løbet i Japan. Villeneuve derimod er blevet forbudt at teste for Williams, da han skifter BAR i 99. Selv siger han, at ventetid vil blive brugt til afslapning, og på at bringe sig i topform til december måned, hvor han begynder at teste for BAR.

Så sammen med sæsonens sidste løb nærmer sig, slutter også Jacques Villeneuve's læretid. Efter løbet på Suzuka, er han hverken regerende verdensmester eller vil køre for de sidste 10 års mest succesfyldte team. Taget i betragtning, hvor lang tid det har taget Ferrari eller McLaren at blive konkurrencedygtige, er det nu Jacques skal til at bevise sit værd.
(KLH)

AN  


Hop til top
Montoya til Ganassi ubekræftet

Ejeren af Target Ganassi teamet, Chip Ganassi, afviste fredag rygtet om kontrakten med F3000 mesteren Juan Pablo Montoya med ordene: " Columbianeren optagelse i teamet kan ikke bekræftes for nuværende. Han er en meget rar ung mand og meget hurtig. Han har stor kontrol over bilerne og jeg er da helt sikkert også interesseret i ham; men der er også nogle andre jeg er interesseret i ! Jeg har ikke taget nogen beslutning endnu. "

Om sidstnævnte betyder, at David Sears, der samtidig er manager for Montoya, Jason Watt og Jan Magnussen m.fl., har benyttet lejligheden til at forelægge danskernes navne for Chip Ganassi, har ikke kunnet verificeres.

Chip mødtes med Juan Pablo i sidste uge, da han var på Circuit de Catalyana for at følge Alex Zanardi's første test for Williams og iagttage Montoya på arbejde som testkører for Williams. Med sig på turen havde Chip sin cheftekniker Morris Nunn, der havde til opgave at assistere med observationer på Montoya's køreevner.

Nunn udtalte om Juan Pablo: " Montoya gjorde indtryk på mig ved at være meget aggressiv og hurtig! Jeg tror han vil være at finde forrest i gade- og baneløb; men får han sædet i Target/ Chip Ganassi, er vi nødt til at give ham noget tid på ovalerne og samtidig forsøge tilpasse hans kørestil til CART bilerne. Jeg tror, det kan lykkes. "
(KLH)

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk