Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.10.2002
 Ren Ferrari front på Suzuka
 
11.10.2002
 Orange ud af Arrows
 Villeneuve bliver i F1
 Irvine til McLaren?
 Paschen ny leder af BMWs F1-udvikling
 Japans Grand Prix - Ferrari preview
 McLaren kørte fra de andre
 

Hop til top12.10.2002

Ren Ferrari front på Suzuka

Ferrari slog til igen og sikrede sig en ren front til årets sidste løb på den japanske Suzuka bane. Samtidig blev resten af feltet sat godt til vægs.

Kvalifikationen bliver ikke den store duel man kunne have håber. McLaren var hurtigere end Williams, som pressede hinanden men oppe foran var der intet der tydede på at Ferrari ville blive slået. Et stort uheld stopper dog kvalifikationen, da Allan McNish - i sit sidste Formel 1-løb i denne omgang, og så endda på Toyotas hjemmebane - kører af i et stort uheld. Han bliver simpelthen fanget i dækmuren og kan ikke komme fri. Bilen er total smadret, men heldigvis kan den skotske kører gå fra uheldet uden skrammer. Han mistede kontrollen på vej over en af kantstenen og så var han derefter godt på vej mod muren. Der tages senere i dag beslutning om hvorvidt skotten deltager i løbet i morgen.

Da der igen bliver grønt flag slår Michael Schumacher til igen. Oppe foran har Barrichello ellers lagt sig i spidsen foran de to Williams-kørere, men med en tid der er 7/10 hurtigere sætter han tingene godt og grundigt på plads. I de sidste forsøg er der ingen der kommer tættere på - Michael Schumacher tager karrierens 50. pole position!

Ferrari

Resultatet kunne ikke være meget bedre som finale på nok Ferraris bedste sæson nogensinde. "Det er ingen hemmelighed at vi har en god racer, og dette resultat viser det. Jeg er slet ikke overrasket over vores præstation, især med det arbejde som Bridgestone har gjort for os her," siger Michael Schumacher. Hans holdkammerat, der for 14 dage siden sejrede efter den bizare afslutning på Indianapolis, havde en god dag i Ferrari-raceren. "Jeg nød at køre i dag, og raceren var især sjov at køre gennem 'Esses'," forklarer Rubens Barrichello der i år er sikker på at slutte som nummer 2 i kørernes mesterskab.


Ferrari satte sig suverænt på fronten til det japanske Grand Prix
(Foto: Ferrari)

McLaren

Det må siges at være tilfredsstillende for teamet at have begge kørere i anden række efter Ferrari. Og noget kunne tyde på at teamet er ved at finde formen - en lille smule for sent, kunne man roligt sige. "Vi har forbedret vores præstation i kvalifikationen gennem sæsonen. Mit andet forsøg gik rigtig godt, men jeg måtte afbryde det på grund af Alans uheld, og jeg er glad for at han er uskadt," siger Coulthard. Kimi Raikkonen der var hurtigst i går var også tilfreds med sin præstation.

"Det røde flag kom ikke til at påvirke mig, da jeg allerede havde afbrudt min flyvende omgang, fordi jeg lavede en fejl i den første sektor. Raceren kørte godt under hele kvalifikationen," siger den finske kører der ser frem til et spændende sidste løb - i en sæson som har været meget spændende for finnen.


McLaren gør gode fremskridt - og slog begge Williams-racere
(Foto: Daimler Chrysler)

Williams

Som udfordrere til Ferrari i år - noget som de ikke har kunnet leve op til - så har de nu fået et andet team at slås med. Afstanden til Ferrari er stor - over et sekund, så egentlig burde der var lidt skuffelse i Williams-teamet. Ralf Schumacher var en af 'ofrene' for det røde flag. "Det kørte ret godt indtil McNish havde sit uheld, og jeg derfor måtte afbryde min omgang og blev kaldt tilbage til pitten, men det er der intet at gøre ved," siger Ralf Schumacher. "Vi er ikke glade for at se begge McLaren foran os, men jeg er også sikker på at vi kan gøre livet surt for dem i løbet," fortsætter han - og er samtidig også glad for at have slået holdkammeraten!

Montoya sloges med en bil der ikke var i balance, samt at han begik en masse fejl. "Desværre har jeg i dag tangeret min dårligste k

BB  


 

Hop til top11.10.2002

Orange ud af Arrows

Ikke helt overraskende har Orange valgt at afstå for at forlænge sponsoraftalen med Arrows. Det skrantende team, der endnu ikke har fået styr på fremtiden mister dermed en stor indtægskilde.

Om Orange er at finde på et andet team i 2003 vides endnu ikke. "I de sidste tre år af Formel 1-programmet har Orange opnået alle de forventninger der var, både til at blive kendt på verdensplan og at bygge en platform for at fremvise Oranges produkter og serviceydelser i et high-tech miljø som der er i Formel 1," udtaler Jean-Francois Pontal fra Orange. Noget kunne tyde på at udtalelsen indikerer at Orange er færdig med Formel 1!

BB  


Hop til top
Villeneuve bliver i F1

Modsat de mange rygter om at Jacques Villeneuve måske alligevel var på vej tilbage til CART, så er det nu bekræftet at canadieren bliver hos BAR i yderligere en sæson. Men det må også forventes at blive den sidste!

Dermed er BAR klar med deres line-up for 2003. Den kommer til at bestå af Villeneuve og Williams' 'overflødige' kører, Jenson Button. Senest havde canadierens manager, Craig Pollock ellers luftet at han var klar til at indsætte sit eget CART-team og dermed trække Villeneuve tilbage til USA. Men det bliver ikke til noget - i denne omgang!

Et skifte til CART har dog været oppe og vende. "Det blev diskuteret for nogle måneder siden og det handlede om at han kunne køre for Player-teamet," siger David Richards der dog mener at tilbudet ikke var noget der kunne få Villeneuve til at vende hjem. "Han er villig til at arbejde med teamet og vil gerne blive i Formel 1. Han er en Formel 1-kører, og er opsat på det og ønsker at være her. Så jeg er meget glad for at han er i vores team næste år," siger BAR-teamchefen, der blandt andet måtte lade teamets måske p.t. bedste kører, Olivier Panis slippe til Toyota, der var klar med en større gage.

BB  


Hop til top
Irvine til McLaren?

Med fare for at det igen-igen er en and, så er Eddie Irvine nu på vej til McLaren. Godt nok har McLaren allerede Wurz som testkører, men Irvine vil fortsat gerne køre Formel 1 - selvom det så bliver uden at køre Grand Prix'er.

For en decideret chance for at køre Grand Prix'er er stærkt tvivlsomt, eftersom Ron Dennis er meget konservativ i sit valg af kørere. En hel anden vinkel på rygtet er hvordan det vil spænde af at sætte Irvine og Coulthard i samme team. De to har flere gange haft deres småkrige i pressen om forskellige holdninger. Ron Dennis har indikeret at teamet overvejer at udvide teamet til at omfatte fire kørere. De har på det seneste haft anvendt Darren Turner i noget testarbejde, men en kører af Irvines kaliber kan flyttet teamet endnu mere. Derudover ventes det at McLaren vil stille en kører til rådighed for alene at udvikle dæk - sådan som Ferrari gør det i dag med Luciano Burti som decideret dækudvikler for Bridgestone.

"Hvis jeg ikke får et sæde, så er det sådan. Der er masser af andre ting som kan underholde img. Hvem ved hvad jeg ønsker? Måske et år som testkører," siger Irvine der hele tiden har holdt pressen hen om hvad han skal foretage sig næste år.

Hos Jaguar har man indikeret at de har tre kandidater til sæderne i 2003. Pedro de la Rosa er meget oplagt at pege på, mens det andet sæde enten går til Mark Webber eller Antonio Pizzonia.

BB  


Hop til top
Paschen ny leder af BMWs F1-udvikling

BMW har udpeget Heinz Paschen som ny ansvarshavende designer af deres motorer. Det sker efter at Werner Laurenz er blevet fritstillet. Han er efter alt at dømme på vej til konkurrenterne Mercedes.

Den 49-årige, tidligere aktive motorcykelkører, tiltræder som lederen af projektet. Han kom til BMW i starten af 2000 hvor han blandt andet har været en del af designerafdelingen. Tidligere var han hos Toyota i deres CART-projekt og arbejdede på det tidspunkt også sammen med Juan Pablo Montoya. "Werner Laurenz har gjort et godt stykke arbejde i at etablere BMWs Formel 1-afdeling, og ser sig nu om efter nye udfordringer. Heinz Paschen har været involveret i designet og udregningerne til V10-motoren, og er nu glad for at overtage ansvaret for hele motorudviklingen," siger BMW Motorsports leder, Mario Theissen der samtidig hæfter sig ved at BMW er stærke nok til at flytte egne personer frem i større opgaver, fremfor at hente folk udefra. En slet skjult hentydning til Mercedes interesse for BMW-folkene...

BB  


Hop til top
Japans Grand Prix - Ferrari preview

Schumi vil lukke munden på kritikerne - med en sejr i finaleløbet i Japan. Spørger du en af kørerne fra Grand Prix-cirkuset om hans favoritbane, vil Suzuka og Spa-Francorchamps garanteret blive nævnt i samme åndedrag. Den japanske bane, der nu traditionelt lukker og slukker for sæsonen, er en kombination af hurtige sving, langsider og små, snævre hårnåle og chikaner, og stiller dermed store krav til opsætningen af bilerne. Rammer du rigtigt med setup'et, er der oceaner af tid at hente i den første kombination af sving, S-kurverne efter start/mållangsiden.

"Hemmeligheden er, at have nok downforce til at være hurtig i sektion 2, også selvom det betyder tidstab i sektion 1 og 3", siger Ross Brawn, teknisk chef hos Scuderia Ferrari-Marlboro. "Sidste år var vi langsomme i de to andre sektioner, men hentede et helt sekund i Sektion 2", pointerer Brawn. Og mon ikke Ferrarierne rammer plet også i år?

Ud over de to Scuderia-kører, er det også værd at holde øje med Jenson Button, Renault, og Kimi Raikkönen, som sidste år begge var i særklasse gennem de krævende S-sving.

Men Suzuka handler ikke kun om S-kurverne. På banens bagside findes den lynhurtige venstrekurve, 130R, som tidligere er blevet omtalt i samme, ærefrygtige tone som Eau Rouge i Belgien. Nu da Spa-Francorchamp har fået ny asfalt, og Eau Rouge er 'easy-flat', må 130R være et af de mest udfordrende sving i Grand Prix-serien. Og respekten bliver ikke mindre af, at det er essentielt at have en god udgang af svinget, da langsiden fører op til en af de mest oplagte overhalingsmuligheder på Suzuka - chikanen før start/mållangsiden.

Schumacher vil tage sejr med i kufferten
Efter at have slappet af sammen med børnene, er Michael Schumacher klar til at lukke munden på kritikerne, som var efter ham (igen) efter det kontroversielle målfoto i USA's Grand Prix - en foræring til Barrichello, som ikke var planlagt, trods mange kritikeres forsøg på at overbevise resten af verden om det modsatte.

Det er med et nyudviklet, blødt Bridgestone-dæk, at Schumacher skal fortsætte den rekordstime, Ferrari og Bridgestone er inde i. Suzuka er Bridgestones hjemmebane, og det er et løb slidbaneeksperterne vil vinde, og også et løb, som deres yndling, Schumacher, favoriserer:

"Jeg kan i særdeleshed godt lide dette løb," siger han, "fordi, for kørerne er det en udfordring. Det bliver interessant allerede umiddelbart efter startlinien, og de næste fem kurver er endnu bedre. Kombinationen af sving, alle op ad bakke, er helt unik i Formel 1. De er en stor udfordring for køreren, så hvis du får det til at fungere, er det utroligt tilfredsstillende. Men faktisk er hele banen god, en ganske stor udfordring, som jeg nyder at køre på hver gang."

Selv om Schumacher og Ferrari nok har ganske god grund til at være optimister, så tillader verdensmesterens beskedenhed ham ikke, at tage glæderne på forskud. "Vi så i Indianapolis, at forholdene hurtigt kan ændre sig. Vores forspring ned til McLaren-racerne var meget mindre end tidligere, og havde vi været på samme strategi, ville forspringet have været endnu mindre. Man kan aldrig tage noget for givet i Formel 1. Det har vi indset, og vi vil derfor være forberedte og ekstremt motiverede op til dette løb. Jeg vil tage på ferie med en frisk sejr!"

Ny, virtuel taktiker hos Ferrari
Overskriften til trods, har Ferrari ikke opfundet noget teknisk revolutionerende i den henseende. Grundet smerter i ryggen. må Ross Brawn overvære Grand Prix'et fra lænestolen. Via satellitopkobling skal Brawn fungere i sin vanlige rolle fra stuen i England, og han vil kunne samtale med kørerne, to ingeniører og hans højre hånd, Luca Baldisserri. Med hjælp fra digital-modtager og monitorer, vil det næsten være som at stå ved pitmuren, siger han selv. "Og kørerne vil få helt frie hænder i løbet", fortsætter han. Hermed er der lagt op til en spændende afslutning på årets Formel 1-sæson.

BS  


Hop til top
McLaren kørte fra de andre

Det var overraskende nok ikke Ferrari der kørte lysår hurtigere end alle andre. Det var McLaren der satte sig på de bedste tider, da de to timers træning var kørt på den japanske Suzuka bane.

Drama var der i den første times træning, hvor Jacques Villeneuve kørte sig selv af i et stort uheld, der total smadrede hans BAR-racer. Flere kørere når da også at få et par spin og småture af banen, men ikke noget alvorligt. Det største uheld i den sidste times træning står Juan Pablo Montoya for - han ryger i muren og smadrer sin Williams-racer.

Raikkonen kører på den bedste tid, hvor han har anvendt de blødeste Michelin dæk. "Alt gik godt i dag, og vi brugte begge træninger på at arbejde med set-up i forhold til vores planlagte program. Suzuka er en svær bane hvor der ikke er store afkørselsarealer, og hvis man mister kontrollen er man næsten sikker på at skade bilen. I morgen er det anden dag, og som altid vil vi gøre vort bedste og så se hvad der sker. Vi har stadig et stykke vej at gå, og jeg er sikker på at vi kan optimere vores bil yderligere," siger dagens hurtigste mand, Kimi Raikkonen.


Kimi Raikkonen var hurtigst på den svære Suzuka-bane
(Foto: Mercedes Benz Motorsport)

Han var godt et halvt sekund hurtigere end Coulthard, mens der igen var et godt hul ned til de to Ferrarier. Bedste Ferrari-kører var Rubens Barrichello mens Michael Schumacher sluttede dagen på 6. pladsen, efter de to Williams-kørere.

Jaguar viste gode takter igen, og kan måske igen være på vej frem. Irvine og de la Rosa lagde sig ind på pladserne lige efter Michael Schumacher. Til gengæld havde BAR masser af problemer - dels med Villeneuves smadrede racer, og Panis havde problemer med elektronikken.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk