Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.10.2010
 Samme information til alle teams
 
13.10.2010
 Porsche Formel 1 team?
 

Hop til top15.10.2010

Samme information til alle teams

Lige siden det blev kendt at Pirelli skulle være dækleverandør til Formel 1, har der været en vis bekymring om at enkelte teams skulle komme for tæt på Pirelli i form af få oplysninger før alle andre.
I forbindelse med det japanske Grand Prix blev der lavet en aftale mellem alle teams som også involverer Pirelli, idet man er blevet enige om at ingen teams skal være forfordelt med informationer om data.

Da Bridgestone i sin tid skulle være dækleverandør til Formel 1, blev en stor del af udviklingsarbejdet udført af Ferrari teamet. Det hjalp givetvis Ferrari til at forstå hvordan dækket arbejdede, hvilket dengang ganske givet hjalp Ferrari til en fordel. En lignende situation skete også da Michelin valgte at være dækleverandør, omend der var et par teams som kørte en del af udviklingstestene.

Det korte af det lange er at den situation vil man gerne undgå. Derfor er alle teams blevet enige om at man udformer en aftale hvor essensen er at ingen teams må have et nærmere samarbejde med Pirelli end andre.

Aftalen er endnu ikke nedfældet på papir men det er undervejs. Et af punkterne som der er sluppet lidt ud om er, at såfremt at et enkelt team anmoder om data af den ene eller anden slags, så skal disse oplysninger være tilgængelige for alle teams. Der diskuteres om svaret på disse anmodninger automatisk skal sendes til alle teams.

Med andre ord, så vil man have en større gennemsigtighed omkring dækdata fra Pirelli. Ingen skal have en fordel fremfor andre.

PDL  


 

Hop til top13.10.2010

Porsche Formel 1 team?

Efter at det er kommet frem at Porsche er begyndt at interesserer sig for Formel 1, omend at det er på behørig afstand, så kommer flere og flere brudstykker frem om interessen.
Man skal dog passe på med at samle disse brudstykker til en samlet enhed endnu. Seneste nyhed omkring Porsche omhandler et nyt team og ikke kun muligheden som motorleverandør.

I sidste uge kunne vi fortælle at Porsches nye bestyrelsesformand, Matthias Müller havde luftet tanken om at genindtræde i formel 1, og nu bakker Wolfgang Durheimer fra Porsche op om rygtet, så der er nok lidt mere end varm luft i denne sag.

Det er dog stadig meget sparsomt med information omkring det reelle projekt, men Wolfgang Durheimer siger at hvis Porsche skal med i formel 1, bliver det med en hel bil, og ikke bare som motor-leverandør.

Her er der så to indlysende muligheder:

Men som tidligere nævnt kan det være varm luft. Det er det for så vidt indtil Porsche selv meddeler noget andet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk