Det betyder at Ferrari ikke længere har 118 point i konstruktørernes VM, men at McLaren nu har 120 efter at Hakkinen er blevet udråbt til vinder af det malaysiske grand prix. Dermed har McLaren og Hakkinen hver vundet de to mesterskaber. Der hersker kaos i Malaysia hvor det svirrer med rygter. Det vil dog være en bitter måde at skulle afgøre et VM – vi vil hellere se det på banen!
Der kommer sandsynligvis mere om dette emne i de kommende dage! Hvis diskvalifikationen bliver opretholdt vil det ikke være første gang at Ferrari taber mesterskabet så tæt på mål!
Løbet begyndte med Michael Schumacher i topform da han fra pole position kørte fra alt og alle. Han overlod dog siden hen føringen til Irvine og skulle så forsøge at holde de to McLaren-kørere bag sig. Dog viste David Coulthard at han var kold nok og var i stand til at køre forbi den tilbagevendte tysker. Skotten måtte dog nogle omgange senere udgå med en teknisk defekt.
Det var tydeligt at Michael Schumacher ikke gav sig 100% eftersom Irvine fik frit spil oppe foran. Dog så det på et tidspunkt ud til at Ferraris taktik var ved at gå i galt, men Hakkinen var også på en to-stop strategi. Michael Schumacher kørte med et-stop og det viste sig at være den bedste strategi. Til sidst kunne Schumacher overlade sejren til Irvine der nu har lagt sig 4 point foran Hakkinen.
Johnny Herbert var også godt med og kunne måske have fået en 3. plads men blev overhalet af Hakkinen på de sidste omgange. Herbert var på en 1-stop strategi mens holdkammeraten Rubens Barrichello kørte med to stop. Det gav brasilianeren en 5. plads. En af VM-kandidaterne, Heinz-Harald Frentzen er nu ude af VM efter at det blot blev til en 6. plads i Jordan-raceren.
Samtidig er Ferrari også foran i konstruktørernes verdensmesterskab ser det meget lyst ud for Ferraris VM-håb, mens McLaren stadig ser ud til at gøre det svært for sig selv. Der er sæsonfinale om 14 dage på Suzuka, Japan.
Warm-up'en forløb meget fredeligt og uden den store dramatik. Det eneste dramatiske var at Jarno Trulli parkerede en Prost-racer ude på banen! Så nu er der lige mulighed for yderligere et par timers søvn. God fornøjelse med morgen-TV'et. Der er ChampCar fra kl. 6:00 og Formel 1 begynder to timer senere.
Det der dog er det mest overraskende er at teamet vælger netop dette dæk når det ventes at der kommer masser af byger under løbet, hvorved fordelen forsvinder totalt eftersom der kommer masser af pitstops. Det kan i den sidste ende gøre at Ferrari kan køre deres eget løb - og så har McLaren satset hele butikken. Chancerne for at gamblingen holder lader ikke til at være særlig store, eftersom det stort set har regnet på et eller andet tidspunkt i det tidsrum hvor Formel 1-løbet bliver afholdt. Der er dog meget der tyder på at det ikke kun har været dækkene der har gjort forskellen. Yoshihiko Ichikawa fra Bridgestone siger at der er en tidsforskel "mellem de to typer dæk på godt 0,3 til 0,5 sek. pr. omgang," og det kan man ikke sige at McLaren var efter.
Men selvom man spiller højt spil i McLaren-teamet er man godt klar over at der er arbejde der endnu skal udføres. "Vi har lidt af et hul fra os op til Schumacher hvilket var lidt af en overraskelse, og selvom det er baseret på en enkelt omgang, ser det ud til at vi har noget arbejde at udføre før løbet," siger David Coulthard der blev den bedste af de to McLaren-kørere i dag. Mika Hakkinen var dog mere kølig: "Selvfølgelig ville jeg have foretrukket at være længere fremme til starten af løbet, men min startplacering er ikke et problem. Det vigtigste er løbet, og jeg vil være totalt fokuseret på at opnå det bedste resultat jeg kan."
Det ligner en satsning der kan koste dyrt - men det vil ikke være første gang i denne sæson at McLaren går galt i byen. Men Ron Dennis håber selvfølgelig at det er den der ler sidst, der ler bedst!
I anden halvdel af træningen blev billedet mere tydeligt: Ferrari var kommet lettest over tilvænningsproblemerne. De var klart hurtigere end resten af feltet. Eddie Irvine havde kun sat 9.-bedste tid i de første 45 minutter, men nu slog han Herberts tid fra første session og blev ved med at forbedre den. Det var i sidste øjeblik at Michael Schumacher strøg ind foran. De to Ferrarier var begge over et halvt sekund hurtigere end Hakkinen som 3'er og Herbert, der døjede med Stewart'ens understyr og ikke var i stand til at forbedre sin tid. Det var David Coulthard heller, men Villeneuve skar 4/10 af sin tid, men blev dog stadig skubbet en plads ned til nr. 6. Olivier Panis' nedtur forsatte, da han efter endnu 6 omgange kørte af banen og stallede. Udenfor banen fandt man en række gengangere: Trulli, Hill, Diniz , Zonta og Alesi var af banen igen. Diniz spandt faktisk af to gange og det lykkedes ham at beskadige fronten anden gang. Også Minardi havde problemer: Badoer og Gene spandt af og da Ford-motorerne havde en tendens til at blive overophedede, måtte der skiftes i begge biler.
Man må formode der blev skævet en del til Ferrari-pitten, for mange havde problemer med set-uppet og nåede ikke at finde frem til en acceptabel løsning. Vejrudsigten for kvalifikationen siger skyet vejr med mulighed for regn. Tiderne finder du som sædvanligt på Resultat-siden.