Det må vist siges at være en ret speciel vinkel at anlægge i forhold til motivationen at sine kørere, når man tænker på at Benetton skal kæmpe for at bevare sin nuværende 4.plads i konstruktørernes mesterskabskamp kun 2 henholdsvis 3 points foran BAR og Jordan.
Holdets andenkører Wurz er forlængst afskrevet og Fisichella har ikke været i stand til at score points siden han gentagne gange var involveret i voldsomme sammenstød i det ene Grand Prix efter det andet i midtsæsonen. Skulle det lykkes for team'ets kørere at score points i sæsonens sidste løb må det vel nærmest være på trods af denne svada fra Briatores side, eller måske fordi de har haft godt af den korte ferie mellem de to GP'er i henholdsvis Japan og Malaysia.
Luca Badoer startede med at køre i Formel 1 i 1993, sjovt nok i en bil med Ferrari motor. Nemlig i en BMS Lola Ferrari. Siden da, har han været omkring Minardi Ford, Forti Ford og igen Minardi i sidste sæson, inden han fik kontrakt med Ferrari, som deres testkører. Alt i alt er det blevet til ca. 50 GP'er. Men en ting mangler dog.
Han har aldrig været så heldig, at komme ud at køre i et af top mærkerne. Til gengæld har testet og testet for Ferrari, og har kørt en længere distance som testkører, end mange kørere har kørt på banerne rundt omkring i løbene. Det er godt nok fast arbejde, men mon ikke han alligevel savner, at køre race? Og specielt nu hvor Olivier Panis, som efter et år som testkører for McLaren, får chancen hos BAR fra næste sæson.
Luca Badoer:
"Panis fik en god mulighed. Det er en lidt anden situation, men det kunne være, at der skete noget lignende for mig. Jeg savner at køre løb, men jeg vil kun komme tilbage i feltet, hvis jeg kan få en plads i et af de mange teams midt i feltet, eller i et top team. Jeg har kørt i for mange dårlige biler i min karriere. Det har jeg prøvet så meget, at det vil jeg ikke igen. Det er dejligt at køre race, og det kan endda være godt - engang i mellem - i en dårligere bil, men nej, det er ikke noget for mig."
Mon ikke han bliver tilgode set hos Ferrari? Luca Badoer har egentligt lavet et kæmpe arbejde for Ferrari, selvfølgelig sammen med primært Michael Schumacher. Mange ting er testet godt og grundigt igennem inden Michael Schumacher, arbejder videre med dem.
Mika Hakkinen glæder sig til ferien - jobbet som Formel 1-kører er meget stressende. "Mange forstår ikke hvad det kræver at rejse for at køre race, eller hvad det tager for at teste eller til PR," forklarer han. Finnen mener at det vil være meget gavnligt for sporten af der er denne ferie. "Jo mere en kører kan tage fri og være et sted, des bedre. Det giver os lidt mere stabilitet," siger han.
Og netop det med ferier viste sig i år at blive en succes. Mika Hakkinen blev efter løbet på Magny-Cours sendt på ferie - og da han vendte tilbage var han som forvandlet og kom igen i VM. "Det var der at hele sæsonen begyndte at vende for mig, og jeg var tilbage," siger han om ferien. Pressen holder dog næppe ferie - de tre uger kan blive en rigtig højsæson for Silly Season...
15. juli 2000 - Hakkinen tilbage på toppen
4. september 2000 - Jordan - Ferie i august
7. september 2000 - Nye tider i Formel 1
Men hvorfor gik det galt? Det er er flere forklaringer på - dels så skiftede de til andre teams på det helt forkerte tidspunkt. De kom ind i Formel 1 i 1994 hos McLaren, men efter gensidig forståelse (og mange gnidninger) stoppede samarbejdet efter blot en sæson. I 1995 til 97 lå motorerne i Jordan-racerne, men teamet slog ikke for alvor igennem, så fra 1998 forpligtede de sig til Prost-teamet. Alt sammen uden succes.
Det gik galt hos Prost da der opstod tvivl om samarbejdet. Corrado Provera forklarer: "En af grundene var at vores forpligtelser i rally bekymrede Prost om at vores forpligtelse overfor ham var usikker." Ser man det udefra kunne det ellers godt se sådan ud. Motoren er stort set ikke blevet udviklet i samme omfang som det der er normalt i Formel 1, og derfor er Peugeot-motoren forældet. Så måske var bekymringen ikke helt ubegrundet.
Det er dog ikke Proveras opfattelse at det er dem der har skylden, men sådan er det jo altid når noget ikke går godt. Han indrømmer dog at det var en fejl at skifte til Prost efter 97. "Jeg ville gerne have fortsat med at levere til Eddie Jordan efter 97-sæsonen, men det ville være blevet tolket som manglende forpligtelse overfor Prost," siger Provera. Peugeot tror dog at det er det rette valg. "Jeg lover dig - vores beslutning er den rigtige," siger han og henviser til de store fabriksteams der er med i Formel 1. De har solgt deres motorer og viden til AMT, der fra næste år leverer motorer til Arrows.
"I det sidste løb i sæsonen, vil vi fokusere på at gennemføre en allerede succesfuld sæson for BMW-Williams," siger Gerhard Berger der er direktør for BMW Motorsport. "Vi vil gerne styrke vores 3. plads i konstruktørernes VM - hvilket er ret opnåeligt," siger han videre. Der skal faktisk et utopisk resultat til at hindre BMW-Williams i at blive nummer 3. De vil kun blive slået hvis de ikke scorer point og Benetton sikrer sig en dobbeltsejr!
Brasilianeren begyndte som gokart kører i en meget ung alder, og han fik da også sin debut i trafikken før det var lovligt: han fik lov til at køre sin søster til skolen. "Mine forældre vidste at jeg gerne ville køre, og de lavede den aftale med mig, at hvis jeg kun tog hende med til skole og kom tilbage, så fik jeg selv lov at køre," erindrer Rubens. Heldigvis blev han ikke fanget af politiet.
Den første 'rigtige' bil var en Golf - der på behørig vis blev tunet. Senere købte han en BMW M3 - som han også brugte til at hyle en af 1990'ernes dårligste F1-kørere ud af den. "Jeg husker en gang jeg kørte med Ricardo Rosset. Vi var på denne her vej fra Silverstone til Banbury, og det var regn og jeg kørte normal fart - og han sagde hele tiden at jeg skulle tage det roligt - tag det roligt," husker Barrichello - (og vi ser vist forskellen på en god og en mindre god F1-kører.)
Nu er Barrichello Ferrari-kører - og så er det jo naturligt at fabrikken åbner op for den helt store samling af biler. Nej - det er ikke Ferraris politik at sende biler i nakken på deres kørere. "Men Ferrari gav mig en 360'er at køre i Miami i ugen før vi tog til Montreal," siger Rubens og overvejer at købe en. Ferrari er en del af Fiat-koncernen og derfor får han stillet andre biler til rådighed.
Drømmebilen? "Ferrari 360 - den er så smuk!"
Iflg. avisen Sankei Shimbun ville Toyota købe en andel på mere end 51% af banen til den nette sum af knap 40 mia. yen (ca. $370 mio. = ca. 3 mia. kr.) og yderligere investere 10 mia. yen i forbedringer!! Toyota ønskede dog ikke at bekræfte disse tal.
Årsagen til købet er ikke, at Toyota ønsker en F1-testbane. Det ville ikke være smart at købe en bane i Japan, når F1-hovedkontoret ligger i Köln!
Toyota ønsker derimod at genintroducere F1 på banen, såfremt Japan får endnu et Grand Prix. To gange tidligere; i 1994 og 1995 havde Japan to GP'er, som fandt sted på hhv. Suzuka og Aida - banen hvor Jan Magnussen i 1995 fik sin F1-debut i en McLaren.
Således ønsker Toyota at løsne Hondas greb om motorsporten, og F1 i særdeleshed, i Japan. Honda er Japans næststørste bilproducent og ejer Suzuka-banen samt den ultra-moderne Motegi Speedway, som bl.a. er vært for et CART-race.
I 2002 indtræder Toyota i Formel 1, og manges øjne vil være fokuseret på, hvordan teamet klarer sig i forhold til sin japanske konkurrent Honda, som dog besidder langt mere F1-erfaring. Købet af Fuji-banen forventes at blive en realitet allerede inden årets udgang.
Sådan er det, når man har penge nok...
"Jeg var ikke i stand til at køre alle biler ved tophastighed lige med det samme – det er han bedre til end jeg var," indrømmer Prost, der kørte for Ferrari for ti år siden og derfor har et godt indblik i hvordan Schumacher har påvirket Ferrari. "Det var en risiko for Ferrari at introducere Schumacher-systemet," siger han og hentyder til den måde teamet er bygget om én person. Det er ikke en løsning Prost selv ville vælge, men han kan godt se at den har givet bonus. Ja, ikke alene bonus: Alain Prost tvivler simpelthen på om der ville have været et Ferrari-team i dag, uden en Michael Schumacher.
"Selvfølgelig kan man kritisere, at alt blev gjort for at tilfredsstille én mand. Men for Ferrari var det den måde. For at få succes, måtte de have disciplin. Uden en kører af hans kaliber ville Ferrari næppe have overlevet uden en titel. Uden Michael ville teamet være blevet ødelagt politisk," fastslår han. Efter at Alain Prost således har blotlagt Ferraris system og fordelene og ulemperne ved det, kan han så passende gå i gang med en langt større opgave: at finde et system, der kan få hans eget team på benene igen…
Men i dag kom udmeldingen - Formel 1 har ikke givet noget som helst til Telefonica, og derfor smider de røret på! "I de sidste to år, har resultaterne - set i forhold til det image - været meget skuffende," lyder det i en pressemeddelelse fra Telefonica. Dermed står Minardi med lidt af et problem, da de mister den sponsor de selv har bragt ind i sporten.
Telefonica fik 'forkert nummer' med Formel 1
Marc Gene bliver også den anden store taber i spillet, da han nu ikke har opbakning fra Telefonica. Dermed er han også blevet uinteressant for Prost-teamet, og det ventes nu at Pedro Diniz er favorit til at lægge penge hos Prost i 2001. Gaston Mazzacane er dog sikret hos Minardi i 2001 efter at PSN købte Gabriele Rumis aktieandel.
26. september 2000 - Minardi solgt
14. oktober 2000 - Gene benægter Prost-forbindelse
Brasilianeren overværede nemlig CART Honfa Indy 300 i Australien, og der kom der jo flere brasilianske venner forbi. Han gæstede Newman-Hass teamet hvor hans ven Christian Fittipaldi kører. "Min kone vil ikke være så glad for at jeg er her. I sidste uge var jeg på Suzuka til løbet og jeg skulle bruge en uge før Malaysia, så jeg tænkte at jeg ville besøge min venner," siger Barrichello.
Bernie Ecclestone har i sidste måned udtalt, at han ikke er interesseret i at sælge sin andel, men EM.TV skulle være villige til at diskutere et eventuelt salg. Bilfabrikanternes sammenslutning skulle ifølge ubekræftede forlydender være Ford, Fiat, Daimler-Chrysler, Renault og Toyota.
Bernie Ecclestone er på den anden side, ikke så bekymret. Grunden til det er, at bag SLEC står en slags fond, som i sidste ende bestemmer, uanset hvor stor en del aktier, som man er ihændehaver af. Hvem er bestyrelsesformand for fonden? Bernie Ecclestone selvfølgelig. Og dermed bestemmer han alt alligevel, selvom han tidligere mere eller mindre blev tvunget til at sælge en større andel af SLEC.
Bernie Ecclestone:
"EM.TV ejer 50%, men har ingen kontrol. Overhovedet ingen kontrol. EM.TV kan sælge sin andel til hvem de måtte ønske, men det vil ingen forskel gøre. Deres 50% er lige så meget værd som 5%. Kontrollen af SLEC ligger udelukkende hos fonden, og jeg er stadig bestyrelsesformand for det selskab, som fonden ejer."
Til oplysningerne om at en gruppe bilfabrikanter måske ønsker at overtage en aktieandel i SLEC, siger Bernie Ecclestone: "Hvis de er seriøse, vil både EM.TV og jeg overveje tilbuddet."
Den 70 årige Bernie Ecclestone har endnu engang vist sig som en dygtig forretningsmand. Ved at sælge en aktieandel i et selskab, som ikke tager den afgørende beslutning alligevel, har han scoret kassen. Og ved at være den bestemmende i den fond, som styrer selskabet, er det alligevel ham som i sidste ende bestemmer alt.
13. oktober 2000 - Bilfirmaer vil købe F1-aktier
Den første sag som blev kendt, var Ecclestones støtte til Tony Blair, som få forinden var blevet til premierminister i England. Støtten til Labour partiet, som Tony Blair tilhører, var mere eller mindre øremærkede til at prøve at forhindre et skærpet forbud mod tobaksreklamer. Da dette blev afsløret skulle pengene være blevet tilbagebetalt. Beløbet skulle efter en ny lov være tilbagebetalt, så ingen kunne få gavn af disse penge.
Det er nu kommet frem, at Bernie Ecclestone nogle måneder forinden, havde givet støtte til den modsatte fløj i det engelske overhus, nemlig det konservative parti. Det var inden, at den nye lov var trådt i kraft, og ingen af disse penge er ifølge forlydender blevet tilbagebetalt. Men måske gør det ikke så meget. De penge som det konservative parti har fået doneret fra Bernie Ecclestone, er ikke hans egne penge alene, men indsamlede penge fra en del af hans forretningsforbindelser.
Jeff Randall, som er en højt anset redaktør hos den engelske avis Sunday Business, har fornyelig afsløret, hvordan han blev forhindret i at få et scoop, af Bernie Ecclestone. Bernie Ecclestone havde fået nys om, at Jeff Randall var kommet i besiddelse af oplysninger om, at Bernie Ecclestone måske støttede på to fronter. Samtidig er der i en nylig udkommet bog om det engelske Labour parti, fremkommet lignende afsløringer. Den engelske avis, Sunday Times, har fornyelig beskrevet hele handlingsforløbet af de to donationer som Bernie Ecclestone har foretaget.
Button har været et fund - og det er næsten en brøler at lade ham forlade Williams. Men de havde jo forpligtet sig overfor Montoya. Tre kørere - det var en for meget, og Button - den p.t. stærkeste - blev siet fra... Nu satser den 20-årige brite på at slutte debutsæsonen med en stor finale. "Da det er mit sidste løb med Williams, vil jeg gerne slutte på toppen - en plads længere fremme end tidligere i år," siger Button og går altså efter sin første plads på podiet.
Button har 4. pladsen på Hockenheim som sit bedste indtil videre, og det er måske sidste chance for at få en plads blandt de tre første. Sepang er en ny bane for Button, og han har klaret sig rigtig godt på baner han ikke har haft kendskab til - og et godt tip er at han i kvalifikationen klarer sig bedre end Ralf Schumacher... "Sepang er en helt ny udfordring for mig, men med alle de nye baner i denne sæson, er jeg sikker på at jeg kan lære den relativt hurtigt at kende under fredagens frie træning," siger briten der har kørt utrolig godt (og lidt vildt...) de seneste løb.
Button har kørt lige op med Ralf Schumacher
Tak for alt!
Briten blev Formel 1-kører på afbud, og Frank Williams' satsning gav pote. Button blev et godt køb. Derfor er han taknemmelig for at have kørt for teamet og fået succes. "Jeg kan ikke takke BMW-Williams nok for det arbejde, støtte og forpligtelse som de har vist hele sæsonen," siger Button. Han ser frem til at komme tilbage til teamet i nær fremtid. "Jeg er ikke i tvivl om at teamet vil komme til at ligge med fremme, og jeg ser frem til at være en del af succes'en i fremtiden," siger Button og lægger op til at der bliver sagt "på gensyn".
De ligger da også suverænt nr. 3 i konstruktørernes mesterskab, og nu har de indstillet kanonen mod de helt store. Også selvom der er mere end 100 point frem til teamet på andenpladsen! Sejrene kommer nemlig i 2001! Det er Ralf Schumacher 100% sikker på. "Det er selvfølgelig en udfordring," siger tyskeren der endnu har sin første sejr til gode. Det er han skuffet over, da han er par gange har snuset til sejren.
"Hvis man ikke er i en Ferrari eller en McLaren kan man ikke vinde, og det er selvfølgelig det som vi arbejder på at ændre. Jeg har ingen tvivl om at vi er i stand til det," siger tyskeren. Det bliver svært, men i 2001 burde det være muligt. "Det vil blive meget tæt i starten af 2001," siger han og tror på et par sejre. "Vores plan er at vinde et eller to sejre. Men jeg tror at der vil gå yderligere en halv sæson," forklarer han.
Næste år i front? Williams går efter sejre i 2001
BMW-Williams har i længere tid arbejdet hen imod 2001-sæsonen, og det har de kunnet gøre uden de store bekymringer efter at deres 3. plads er blevet cementeret. BMW-Williams har 36 point, mens Benetton har 20. Hvis de skal tabe 3. pladsen kræver det at Benetton leverer en dobbeltsejr - den er straks mere usandsynlig... Williams seneste sejr blev hentet i Luxembourgs grand prix i 1997 af Jacques Villeneuve.