Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
18.10.2002
 Jordan afviser snak om Eddie Irvine
 "I har ikke set det hele endnu"
 
17.10.2002
 Schumacher må have for mange penge
 

Hop til top18.10.2002

Jordan afviser snak om Eddie Irvine

Eddie Irvine på vej til Jordan? Ikke hvis man skal tro Eddie Jordan. Han har travlt med at afvise spekulationerne om Eddie Irvine.

For nylig var Eddie Jordan gæst hos ITVF1 live chat hvor han bl.a. afviste rygterne om Eddie Irvine. Eddie Irvine er ellers - nok mest af pressen - blevet sat i forbindelse med Jordan teamet. Men det afviser Eddie Jordan.

"Jeg har hørt disse rygter, men jeg vil sige at jeg ikke har haft nogen snak med Eddie Irvine om dette og jeg ved ikke hvordan disse rygter er startet."

Det leder jo så tankerne hen på hvem der så skal sidde i Jordan sædet. Takuma Sato er nærmest meldt udenfor af de fleste, men Eddie Jordan afviser ikke at Sato kan forsætte hos Jordan, men det kommer til at koste. Sato har haft sin plads hos Jordan via Honda, men Honda er stoppet som motorleverandør til Jordan.

"Mit synspunkt er for så vidt endeligt, vi har en kontrakt med ham, men forbindelserne i Japan må lave nogle nye aftaler med os for at sikre ham, og det er jeg egentlig også sikker på at de vil. Vi har pt. ingen støtte fra Japan. Honda har støttet os indtil nu, men ingen andre kommercielle japanske interesser har gjort noget. Hvis de forsat ønsker at han (Sato) skal forblive i Formel 1, vil de sikkert finde ud af en måde at støtte ham på."

Men spørger man så Takuma Sato selv, så er han tilsyneladende ikke på vej væk. Det har været fremme at Eddie Irvine skulle have hans plads hos Jordan, mens Sato selv skulle være inde i billedet som testkører for Honda hos BAR, men det afviser Sato overfor et japansk nyhedsbureau.

"Jeg har intentioner om at køre for Jordan næste år også. Jeg har haft en del sort uheld i mit første år i Formel 1, men min femteplads på Suzuka var det første trin op ad stien til flere bedre placeringer."

Hvad Takuma Sato så har i baghånden, hvis han har noget, vides ikke. Det er noget af det spil der foregår bag kulisserne i Silly Season, som efterhånden har spredt sig til at vare det meste året efterhånden.

PDL  


Hop til top
"I har ikke set det hele endnu"

Netop som Ferrari og Michael Schumacher har vundet alt og slået den ene rekord efter den anden i år, så er maestro Jean Todt ude efter mere.

Gad vide om Jean Todt er ved at udvikle storhedsvanvid eller noget andet. I hvert fald er det kommet frem i bl.a. tyske medier at Ferrari ikke har nået det de ville - i hvert fald ikke efter Jean Todts mening.
"Hvis man tror at Michael Schumacher og Ferrari var suveræne i denne sæson, så bare vent til 2003 sæsonen."

Det var meldingen som blev fyret af til konkurrenterne fra Jean Todt onsdag. Måske succesen er ved at gå ham til hovedet.
"Det var næsten den perfekte sæson i år, men 17 1-2 sejre vil være det perfekte. Vi kunne ikke klare det i år, så det er stadig mange ting der skal forbedres. Motoren, det elektriske, chassiset, dækkene. Alt var godt, men intet var perfekt. Jeg behøver ikke mere modgang, det fik jeg nok af i tiden inden at Ferrari fik sin store succes."

Ferrari har i de seneste par år redet på en succesbølge som tilsyneladende bliver større og større, men mon ikke man lige skal til at slå lidt koldt vand i blodet. Det kan i værste fald ende med en endnu mere ensidig forestilling end det vi har set i år. Der er kun et ord for det - kedeligt.

Men samtidig med ovennævnte succesønsker, udtrykker Jean Todt også store roser til Ferraris kører nr. 2. Rubens Barrichello.
"Rubens er meget mere sikker på sig selv end tidligere, og har nu fundet sig virkelig tilrette hos os. Det har gjort ham meget stærkere, og vil gøre ham endnu stærkere."

Nu bliver det så op til Jean Todt, Ross Brawn og Rory Brown at finde ud af hvordan man skal starte næste sæson. I år havde man jo succes med at starte med 2001 modellen. Jean Todt udelukker ikke at noget tilsvarende kan ske næste år. Men en ting er hvordan Ferrari vil klare sig. Noget ganske andet er hvordan man kan redde Formel 1 fra at blive endnu mere dræbende kedeligt. I den sidste halvdel af sæsonen har man kunnet måle en større nedgang af interesse for Formel 1. Der er færre tv-seere, der er faktisk også kommet færre tilskuere på lægterne på banerne rundt omkring. Det kan man tage fat på på det kommende FIA møde som finder sted i Heathrow Airport den 28. oktober. Der skal de nye forslag fra FIA drøftes. Luca Montezemolo har udtrykt sin store utilfredshed med det samlede forslag, sikkert fordi det ikke passer i Ferraris kram. Tænk sig at skal køre med en større vægt end de andre.

PDL  


 

Hop til top17.10.2002

Schumacher må have for mange penge

Under alle omstændigheder har tyskeren ikke bemærket at en bankansat hos HSBC stjal fra hans konto! En britisk bankmand hos HSBC, der i øvrigt også er sponsor for Jaguar, er blevet anklaget for at have stjålet 12,7 millioner dollars fra rige kunder.

En af de kunder var Michael Schumacher og meget tyder på at hans penge er gået til et 'sponsorat' af en fransk popsangerinde der manglede en villa ved Middelhavet! Bankmanden, der blev anholdt på ferie på Maldiverne, har forklaret at pengene altså ikke gik til ham selv. Langt de fleste penge er konfiskeret, så Schumacher og andre rige personer får deres penge tilbage - hvis de altså lægger mærke til det...

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk