Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
18.10.2005
 Jean Alesi bekræfter McLaren "B" team
 Skal McLaren sælges?
 
17.10.2005
 Kinas GP - Set og sket - Top 5
 Kinas GP - Set og sket - Bunden
 

Hop til top18.10.2005

Jean Alesi bekræfter McLaren "B" team

Ifølge Jean Alesi, tidligere Formel 1 kører, så er rygterne om et McLaren "B" rigtige, også at han selv er involveret.

Jean Alesi som i øjeblikket begår sig i den tyske DTM serie, var igen at træffe bag kulisserne til et Formel 1 løb. Han er blevet set i Shanghai som gæst hos McLaren, der jo har Mercedes bogstaveligt talt i ryggen. Jean Alesi er tidligere af rygter sat i forbindelse med et McLaren "B" team. Han har overfor den italienske avis, "Gazetta dello Sport", bekræftet formodningerne om et McLaren "B" eller junior team.

Jean Alesi:
"Personen bag alt dette er en stor japansk forretningsmand. Jeg kan ikke sige mere, ikke en gang under tvang. Jeg vil glæde mig til at komme tilbage til Formel 1."

Det kan tyde på at Jean Alesi kan få en lignende rolle som den Johnny Herbert i øjeblikket har hos Jordan teamet. Allerede nu går rygterne på eventuelle kørere. Alex Wurz er nævnt sammen med Lewis Hamilton som er en kører McLaren og Ron Dennis har taget under deres vinger. Men også en tæt bekendt af Jean Alesi bliver sat i forbindelse med teamet, nemlig Olivier Pla der i denne sæson har kørt i den GP2 serie - afløseren for den internationale FIA Formel 3000 serie. Det nye team får efter rygterne at dømme sin debut i 2007.

PDL  


Hop til top
Skal McLaren sælges?

McLaren er det eneste team som ikke er ejet 100 % af en bilfabrik. Mercedes ejer kun 40 % af aktierne i McLaren.

Ferrari har altid været det, Toyota har altid været det, Renault har altid været det, Sauber er blevet det (BMW) ligesom også BAR (Honda) er blevet det. Altså ejet 100 % af en bilfabrik. Eneste tilbageværende team er McLaren eller rettere McLaren Group. Her står Mercedes eller Daimler-Chrysler om man vil kun med 40 % af aktierne.

Vil Mercedes så købe McLaren teamet nu hvor Honda helt har overtaget BAR, og hvor BMW har købt Sauber teamet? Tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke nu. Ikke hvis man skal tro Mercedes motorsportschefen Norbert Haug.
"Vi ejer 40 % af McLaren Group, hvilket er et klart engagement i sporten."

Altså ingen overtagelse af McLaren nu. Spørgsmålet er om Mercedes vil og om Ron Dennis vil sælge de resterende 60 %. Ron Dennis kan have en stor interesse i at få McLaren kørt til tops - ikke alene til et mesterskab til en af kørende, men især til et mesterskab som konstruktør. Det har den største værdi for ham og alle andre teamchefer i øvrigt.

PDL  


 

Hop til top17.10.2005

Kinas GP - Set og sket - Top 5

Søndag blev det sidste mesterskab kørt hjem. Renault vandt både kørernes og konstruktørernes mesterskab. McLaren var dog en god duellant sæsonen igennem.

Renault satte sig på det hele i denne sæson. Kørernes og konstruktørernes mesterskab er i hus. Dog efter en spændende afslutning på sæsonen. Alonso vandt dog sit mesterskab i Brasiliens GP, mens han søndag sammen med Fisichella kørte konstruktørmesterskabet hjem til Renault. Og det passer Briatore særdeles fint. Den tidsplan han har lagt for og sammen med Renault, da man overtog Benetton teamet, er holdt. Men mon ikke at Renault stræber efter mere? McLaren kunne have vundet mesterskabet søndag, men et brønddæksel kom i vejen.

Renault - 191 points:
Renault blev dobbelt verdensmester søndag. Både kørernes og konstruktørernes mesterskab er i hus. Alonso har i stort omfang sørget for pointene, som dog kunne være blevet til endnu flere hvis ikke at Fisichella havde haft så mange uheld med bilen. Søndag havde Alonso stort set ikke andet at lave end at spole noget tid ind og så holde konkurrenterne på den afstand. Det lykkedes for så vidt hele vejen hjem. De eneste tidspunkter hvor det kunne have været spændende for Alonso, var i forbindelse med safetycar perioderne hvor konkurrenterne kom tættere på. Fisichella havde en opgave, nemlig at holde McLaren kørerne bag sig længst muligt. Det lykkedes også indtil andet pitstop hvor Raikkonens pitcrew var hurtigere. Men Fisichella skulle for så vidt ikke anstrenge så meget mere. Han skulle blot fuldføre i pointene så var den hjemme. Det blev dog til en fjerdeplads. Han oplevede at skulle have en straf, der for ham var uforståelig. En såkaldt blokering i indkørslen til pitlane. Det samme gjorde Raikkonen i Belgien - uden at få straf for samme gerning. Men hvad betyder det nu hvor teammesterskabet er i hus. En stabil sæson for især Alonso sikrede mesterskabet.

McLaren - 182 points:
Hvad gør man når man ikke vinder? Man bruger bare den grimasse man plejer at bruge. Det var i hvert fald hvad Kimi Raikkonen gjorde da han blev nr. 2 og med samme placering til McLaren i teammesterskabet. De to McLaren kørere formåede ikke at drille Renault i starten, og det gik da helt galt da et løst brønddæksel ødelagde hele søndagen for Montoya og dermed også de sidste muligheder for det vigtigste mesterskab til McLaren. Tager vi Montoya først, så ramte han det løse brønddæksel på omgang 18. Han kom ind for at få skiftet det højre fordæk. Omgangen senere kom han igen ind for at få benzin på. Ud igen og på omgang 24 kørte han i pit med en motorfejl og udgik. Om årsagen til motorfejlen er det løse brønddæksel eller årsagen er en anden vil teamet endnu ikke udtale sig om. Montoya er dog ikke tvivl. Raikkonen gjorde det bedste han kunne og sluttede på andenpladsen. Søndag var Alonso i sin Renault bare det hurtigere. Dermed tabte McLaren til Renault i teammesterskabet og Montoya tabte en forventet tredjeplads i kørernes mesterskab.

Ferrari - 100 points:
Det var ikke Ferraris egen skyld at de søndag sikrede sig tredjepladsen sammenlagt og ligeledes at M. Schumacher fik tredjepladsen i kørernes mesterskab. Det var helt andre omstændigheder der gjorde det. Bl.a. sikrede et brønddæksel M. Schumacher hans tredjeplads. Teammesterskabet var sikret inden i dag. M. Schumacher måtte starte fra pitlane da han og Albers bragede sammen på opvarmningsomgangen. Og undervejs i den første safetycar periode sørgede nogle kolde dæk - som M. Schumacher ikke havde formået at holde ordentligt varme - at han røg ud af løbet. Allerede inden dette tidspunkt følte han dog at der var noget galt med dækkene. Barrichello havde også problemerne med dækkene. Det så man da han kom ind til sit andet pitstop efter duel med Mark Webber. Dækkene var allerede på dette tidspunkt godt brugte. Det var også derfor det galt i forbindelse med en nedbremsning hvor Barrichello forbremsede sig. Hændelserne for Ferrari kørerne er vel egentligt et godt billede på hvordan det

PDL  


Hop til top
Kinas GP - Set og sket - Bunden

Så blev årets sidste GP kørt uden at det rykkede på noget blandt de nederste 5 teams. Til gengæld kan vi konstatere flere navne- og ejerskift.

Red Bull havde chancen for at rykke foran BAR, men det lykkedes ikke. Kun 3 points blev indhentet. Men faktisk fik 3 af de 5 teams i bunden points. Som sædvanlig var det Jordan og Minardi der ikke fik noget udbytte.

BAR - 38 points:
Det koster ikke at få points i 9 GP'er. BAR fik af forskellige årsager intet udbytte i sæsonens første 9 GP'er. Det koster når regnskabet gøres op, så teamet må tage til takke med sjettepladsen sammenlagt. Det kinesiske GP blev ikke nogen dans på roser for teamet. Sato-botøren var igen på spil. Denne gang var det dog kun en tyvstart man kan hænge ham op på. Det var en defekt gearkasse der tvang ham ud af løbet. Men som sæsonen er forløbet for hans vedkommende, er det vel ikke så underligt at Honda ikke putter ham i det nu tidligere BAR team. Jenson Button blev offer for især den første safetycar periode. Den kostede ham tre placeringer som han ikke fik hentet igen. Jenson Button udtalte efter løbet at bilen var rigtig god i den første del af løbet, men begyndte i anden halvdel at bilen at blive ringere. Hvad der blev ringere ville han dog ikke sige, men dæk og motor kan være årsagerne til dette. Nick Fry, CEO i teamet, antyder at Sato nok snart er på banen igen. "Dette var hans sidste løb for BAR-Honda, men vi håber at se ham tilbage igen meget snart."

Red Bull - 34 points:
Selv om det ikke blev til points i alle GP'er, så må Red Bull trods alt være sæsonens måske største positive overraskelse. At komme så langt på stumperne af det mere end middelmådige Jaguar team er godt klaret. De mennesker der sidder og laver statistik vil snart komme med adskillige resultater over hvor godt Red Bull egentligt har klaret sig. Og så endda med nye kørere i teamet på nær C. Klien. Dagens race viste lidt af det potentiale som teamet har vist ved flere lejligheder i sæsonen. Man kan gennemføre GP'er i et ganske godt tempo, og det giver points. Det gjorde det ikke i Jaguar og for så vidt heller ikke i Stewart tiden. Der var det ofte at man ikke kom i mål. Den første safetycar perioden blev også lidt drilsk for Red Bull og især D. Coulthard. Den kostede placeringer. Til gengæld kom så C. Klien bagfra og fik sin bedste placering nogensinde. Det skal dog siges at C. Klien ikke kørte i pit under den anden safetycar periode. DC var hverken glad eller sur. Som han sagde efter løbet, så er safetycar periode et tidspunkt i løbet hvor man enten vinder eller taber. Han blev offer for lidt forvirring i forbindelse med den første periode. Klien var selvfølgelig ovenud lykkelig for sin placering, og han sagde da også at som det hele forløb, kan han ikke være utilfreds med noget - tværtimod. Teamet siger delvist farvel til Cosworth. Motorerne skal leveres til Squadra Toro Rosso - mens Red Bull senior teamet skifter til Ferrari kundemotorer. Alt i alt en glimrende sæson af Red Bull - grænsende til det fremragende.

Sauber - 20 points:
Sauber kunne intet nå andet at score points - og det gjorde Massa så i sit afskedsløb for teamet. JV lignede teamet, noget der er ved at være slut. JV var tilfreds med bilen, han beklagede - ærligt nok - at han totalt kiksede de to starter efter safetycar perioderne. Det kostede og han måtte nøjes med at duellere med Trulli og Monteiro om nogle af de bagerste placeringer. Felipe Massa som har sikret sig et job næste år, kørte derimod godt til som vi normalt kender ham. Han formåede bl.a. at holde M. Webber bag sig i den sidste del af løbet - sikkert stærkt motiveret af Peter Sauber som lovede ham en bil hvis han kunne holde sjettepladsen i mål. For Peter Sauber var det et vemodigt GP. Det var hans sidste som teamejer om end at han har aktier i det nye BMW team. Men Sauber æraen er slut - og det skete med points.

Jordan - 12 points:
Jordan er det tredje som skifter navn. Teamet blev købt af manden bag "The Midland

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk