Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
19.10.2011
 Jenson Button i Le Mans? - Glem det
 
17.10.2011
 Straf til Petrov
 

Hop til top19.10.2011

Jenson Button i Le Mans? - Glem det

Jenson Button har ved flere lejligheder udtrykt et måske behersket ønske om at komme til at deltage i 24 timers løbet på Le Mans, og måske allerede næste år.
Men det kan han efter alt dømme godt glemme alt om. McLaren teamet hos hvem han netop har forlænget sin kontrakt, ser helst ikke at han deltager i løbet.

Det har været rygtet at McLaren ville deltage i 24 timers løbet på Le Mans banen med deres nye MP4-12C bil, men det man ikke planer om i øjeblikket.

Da Jenson Button for kort tid siden forlængede sin kontrakt med McLaren teamet, blev han spurgt om han kunne tænke sig at køre i det berømte Le Mans løb. Det bekræftede han at han godt kunne tænke sig, men han vidste ikke om han kunne få lov til det.

Og det kan han ikke. McLaren teamet har meldt ud i meget pæne vendinger at de helst ikke ser Jenson Button deltage i løbet, og han bør koncentrere sig om Formel 1. Til gengæld udelukker man ikke at man i fremtiden vil deltage i løbet - og måske med Jenson Button som en af kørerne.

PDL  


 

Hop til top17.10.2011

Straf til Petrov

Lotus Renault GP køreren Vitaly Petrov kørte ganske hårdt ind i Michael Schumacher fra Mercedes GP.
De høje der står for at vurdere Grand Prixerne og altså også det koreanske af slagsen, valgte at bedømme hændelsen efter løbet og konkluderede at Vitaly Petrov straffes i det indiske Grand Prix om små 2 uger.

Vitaly Petrov bliver sendt 5 placeringer baglæns i startfeltet i det indiske Grand Prix der køres om små 2 uger. Straffen får han for at have kørt ret voldsomt ind i Michael Schumacher.

Vitaly Petrov lå i slipstrømmen på Ferrari køreren Fernando Alonso og søgte en overhaling. Fernando Alonso havde set at der var biler foran ham og trak ud for at undgå at kørere ind i dem. Det så Vitaly Petrov tilsyneladende alt for sent og kunne ikke nå at bremse før han koliderede med Michael Schumacher.

Både Michael Schumacher og Vitaly Petrov måtte udgå af løbet efterfølgende. Fernando Alonso slap med nød og næppe uden om de to forudlykkede biler og kunne forsætte. Udover de fem placeringers straf, fik Vitaly Petrov også den løftede pegefinger, der normalt betyder at han er under observation i en periode.

Udover at Vitaly Petrov blev straffet så fik HRT teamet også en bøde på 5000,00 €uro for en ikke helt sikkerhedsmæssig forsvarlig udkørsel fra et pitstop.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk