Andre klasser

De to titelkombattanter er Michael Carlsen, Vissenbjerg, der stiller op i en Peugeot 306 GTI fra sit private BP-støttede team, og John Nielsen, England, som kører i den ene af McDonald's-Nissan-teamets to Primera-modeller. Sæsonen igennem har denne duo kæmpet om den samlede førsteplads i Dansk Touringcar Challenge, og her har rollefordelingen faktisk været ganske konstant. Michael Carlsen har nemlig hele tiden været i front, mens John Nielsen har måttet indtage den evige forfølgerrolle. Lige nu er det 14,5 points, der adskiller de to kørere, og da det maksimalt er muligt at score yderligere 30 points i søndagens kvalifikations- og finaleløb, står det klart, at John Nielsen må i offensiven.

"Det bliver en meget spændende kamp, og i Nissan-lejren har vi bestemt ikke givet op," siger John Nielsen og konstaterer: "Når jeg tæller pointene op nu, så mangler jeg lige akkurat de points, som jeg mistede, da jeg blev udelukket ved årets første løb."

Dette løb blev i stedet vundet af Michael Carlsen, og han lagde dermed grunden til sin sæsonlange føring. I de mellemliggende løb har Carlsens forspring haft det lidt som en harmonika. To gange har fynboen således haft et forspring på mere end 30 points, hvilket svarer til forskellen mellem en nul-score og en maksimumscore for en løbsweekend. Men begge gange er det lykkedes for Super John at kappe af Michael Carlsens forspring, og senest gjorde han det med en flot og effektiv sejr i forrige weekend på Zandvoort, hvor Carlsen til gengæld havde det meget svært.

Men nu gælder det i stedet finaleløbet på Jyllands-Ringen, og her må det forventes, at Michael Carlsen vil have en fordel i kraft af den erfaring, som han har opnået med sine mange løb på banen. Carlsen selv er da også fortrøstningsfuld.

"Det ser fint ud, for jeg har stadig et forspring at tære af i det sidste løb," siger Michael Carlsen, der kan tillade sig at køre mere taktisk end sin rival.

I modsætning til John Nielsen, der næsten er tvunget til at vinde både kvalifkations- og finaleløbet, så kan Michael Carlsen vælge en mere sikker taktik, idet han ikke er tvunget til at levere offensiv kørsel. Således kan Michael Carlsen ikke blot lade sig passere af John Nielsen. Hans forspring er faktisk så stort, at han kan nøjes med en tredje- og en fjerdeplads, og så alligevel køre den samlede sejr hjem.

Men trods det store forspring tager Michael Carlsen det bestemt ikke roligt. Sidste år lå han således til at vinde premiereudgaven af Dansk Touringcar Challenge, da han med få omgange igen af den afsluttende finale gled i en olieplet og måtte se sig passeret af Jesper Sylvest, Jægerspris, som i stedet tog sig af titlen.

Men én ting blev dog klart for alle, og ikke mindst for Jason selv, og det er at styrken og konditionen er i top. Og det er to meget vigtige ingredienser for at have en succes i motorsport.

Det skal dog retfærdigvis siges, at det var pole-sitter, Gil de Ferran, der fuldstændig havde domineret løbet, men en alternativ pit-stop strategi fra Ganassi Racings side gjorde, at deres to kørere altså opnåede et flot 1 - 2 resultat.

Selve løbet var en lidt rodet affære. Allerede på den første omgang udgik Dario Franchitti af løbet, og 7 omgang senere var der endnu engang brug for Full-Course Yellow, da Max Papis og Memo Gidley begge på det nærmeste hang sammen efter et sammenstød. På omgang nr. 54 var det Cristiano da Mattas tur til at være skyld i, at de gule flag igen blev vist. Kun 20 omgang senere var den gal igen, da en ellers utrolig flot kørende Tarso Marques udgik af løbet, men den største omgang rod skete dog på omgang nr. 79, hvor hele 6 biler var indblandet, nemlig Michael Andretti, Alexandre Tagliani, Oriol Servia, Kenny Brack, da Matta og Shinji Nakano. Alle undtagen Tagliani kunne dog fortsætte.

Altså alt i alt var der brug for Full-Course Yellows hele 5 gange i løbet de 100 omgange løbet varede. Derfor kom det heller ikke som nogen overraskelse, at det blev et løb, hvor der for alvor blev satset med pit-stop strategierne.

Ferran, der indtil omgang nr. 74 stort set havde ført hver eneste omgang, valgte netop på denne omgang at køre i pit for 2. gang, hvorimod Vasser og Montoya ikke gjorde - og det blev det afgørende i det løb.

Uheldigvis for Ferran, så var masse-sammenstødet på omgang nr. 79 ensbetydende med en længerevarende Full-Course Yellow periode. Dette kunne de to Ganassi Racing-kørere så tilgengæld udnytte. Når man cruiser rundt bag en sikkerhedsbil, så bruges der jo ikke ret meget brændstof, og resten af løbet var det så kun et spørgsmål om, hvorvidt Vasser og Montoya ville være i stand til at fuldføre, eller om de pludselig ville løb tør.

Og det var virkelig kun med knastør tank, at Vasser passerede målstregen på omgang nr. 100. Han trillede nemlig i mål uden en dråbe i tanken. Han havde oparbejdet et forspring på omkring 5 - 6 sekunder over Montoya, men den endelige sejrsmargin blev kun på 1,914 sekunder.

Vasser var da også i den 7. himmel efter sejren. Siden 1998 er han nemlig blevet 'drillet' af hans tidligere team-kammerat, Alex Zanardi, der efter hvert løb har spurgt, hvorfor han ikke vandt løbet. Efter sejren i Houston glæder Vasser sig nu så til, at han igen snakker med sin gode ven.

Ferran, der i slutningen af løbet havde gjort alt for at overhale Montoya, måtte i stedet "nøjes" med 3. pladsen, kun 0,4 sekunder efter Montoya.

0,4 sekunder efter Ferran kom Paul Tracy, der med en flot 4. plads sørgede for, at KOOL Green fik en Top-5 placering, og samtidig holdt han også liv i hans forhåbninger om at vinde PPG Cup'en.

Den sidste i Top-5 blev Ferrans team-kammerat, Helio Castroneves.

Det næste løb i FedEx CART serien er Honda Indy 300, der køres i Surfer's Paradise i Australien d. 15. oktober.

"Perfekt at vinde årets sidste løb - det er det indtryk der huskes hele vinteren!", siger Allan fra Frankrig.

Jesper Carlsen fik en kedelig weekend som afslutning på en forrygende sæson i Formel Palmer Audi-serien hvor han har imponeret og domineret mange løb hele året. Danskeren sikrede sig lørdag middelgode kvalifikationstider, og i løbene i dag gik det langtfra som han havde håbet på.

"I første afdeling var jeg tæt på at køre af banen. Jeg kom ind i svinget for bredt og røg af, så jeg faldt ned på sidstepladsen. Men jeg kunne alligevel kæmpe mig op, så jeg kunne forsvare den tiendeplads, hvorfra jeg startede," forklarer Jesper Carlsen, der er meget utilfreds med weekenden.

"Det var ikke lige den afslutning på sæsonen, jeg havde drømt om. At jeg oven i købet røg af banen allerede i første sving i anden afdeling, gør kun skuffelsen større. Både jeg og Jacky Van Der Ende kom for bredt ind i første sving, mens jeg forsøgte at komme forbi Tim Mullen. Det betød vi røg af banen og jeg spandt rundt. Det er sådan noget, der kan ske, men det er skuffende især her i sæsonens sidste to løb, hvor man gerne vil slutte med et godt resultat," forklarer danskeren, der nu tænker fremad.

Dagen var dog ikke helt sort - Allan Simonsen sejrede

Og fremtiden ser absolut lys ud. Forude venter to F3000-test og det danske talent har også forhandlinger i gang med F3-teams i både den engelske og tyske serie.

Alan McNish og Emanuele Pirro startede løbet, da de to før løbet lå bedst i det samlede ALMS-regnskab og derfor også havde fået lov til at kvalificere de to biler.

Løbets hurtigste tider blev kørt allerede på tredje omgang, hvor der ikke var trafik til at forsinke de hurtigste biler. Med 40 ekvipager (som det hedder i disse OL-tider) på den blot fire km lange bane skulle der resten af løbet ske masser af uheld som følge af den snævre trafik og forholdet mellem superhurtige prototyper og de langsommere GTS- og GT-biler.

I løbets indledende fase kom Alan McNish bedst gennem feltet, da de første overlapninger fandt sted. Emanuele Pirro havde det lidt sværere, og italieneren fik endnu flere odds imod sig, da hans højre sidespejl blev ramt af en dækklump, så glasset faldt ud. På en bane som Road Atlanta, hvor man hele tiden kommer op til langsommere biler, er det meget rart at kunne orientere sig om angreb bagfra, men fra tidligt i løbet blev Audi nr. 78 handicappet på dette punkt.

Pirro blev hurtigt offer for det manglende spejl, da David Brabham fik lusket sin Panoz forbi i en situation, hvor en langsom Porsche skulle sættes en omgang tilbage. Også JJ Lehto i BMW var ved at overraske Pirro, der dog fik vænnet sig til forholdene og gik udenom Brabham igen. Desværre skete denne overhaling under gult flag, og så måtte den uheldige italiener i pit for at modtage en stop-and-go-straf.

Med yderligere 40 sekunder tabt på kontoen satte Pirro nu ekstra tryk på kedlerne, men dermed var uheldene ikke slut for den høje italiener. Under jagten på de foranliggende ramte han en GT-bil, så det ene forhjul blev alvorligt beskadiget. Audi nr. 78 måtte atter en tur i pitten i utide!

Her blev Frank Biela sat i bilen, men tyskeren skulle heller ikke gå ram forbi. Det viste sig, at fronten var blevet hårdere beskadiget ved Pirros uheld end først antaget. Langsomt åbnede fronten sig mere og mere, så da der kom gulfase-periode, gik tyskeren i pit, hvorpå Audi-ledelsen besluttede at skifte fronten og sætte Tom K i bilen.

"Jeg er firer på dette tidspunkt, en omgang efter de førende, men med den nye front virker bilen stabil, og jeg falder selv hurtigt ind i en god rytme i den tætte trafik. Jeg kommer ret hurtigt op på tredjepladsen, og inden mit første stint er ovre, har jeg også fået overhalet Rinaldo Capello i den gule Audi, så vi er på omgangshøjde igen. Herefter kommer der heldigvis atter en periode med safety car, hvor vi gambler ved at sætte nye dæk på og lade mig tage tre stints i træk på dem. Jeg kommer ud på omgangshøjde med de førende, også Jörg Müller i BMW'en på andenpladsen. Ham får jeg overhalet, men så bliver min bil ramt så uheldigt af en dækklump, at mit vindspejl ryger af! I panikken herefter går Müller forbi igen, inden jeg vænner mig til den kraftige turbulens. Jeg går atter forbi BMW'en, men må døje med ret umulige forhold i over tyve omgange!

"Vi er lidt skuffede lige nu. Fjerdepladser er en sur placering at få, og nu har vi fået to af dem i træk," sukkede Casper Elgaard efter løbet.

Efter lørdagens tidtagning havde der været stor optimisme i den danske lejr, da et skift fra Pirelli- til Michelin-dæk havde gjort Panozen meget mere konkurrencedygtig. Men holdbarheden af denne konkurrencedygtighed kneb det gevaldigt med i dagens løb. "Vi kan ikke følge med over en hel løbsdistance hernede," beretter Elgaard. "Vores dæk bliver simpelthen dårligere, og tiderne falder efter to-tre omgange. Når vi havde fået nye dæk på, så kunne vi køre omgangstider på 1,33 minutter ligesom de andre, men efter et par omgange var vi kun i stand til at køre 1,36 minutter. Men det er ikke kun dækkenes skyld. Det er også Panoz-raceren, som ikke fungerer særligt godt med det reglement, som vi har i Sports Racing World Cuppen, og som bl.a. dikterer, at vi skal køre med en bred, dobbeltstyrtbøjle, som ødelægger meget af aerodynamikken."

"Men selv om jeg er noget skuffet over resultatet lige nu, så er jeg dog utroligt glad for den chance, som Essex Invest og Team Den Blå Avis har givet ved at lade mig danne makkerpar med John Nielsen her i serien," slutter Casper Elgaard, som dog i løbet ikke kom til at kæmpe mod sin far, Peter, sådan som det ellers så ud til i går.

Det lykkedes nemlig at få repareret Team Den Blå Avis' anden Panoz, så Jason Watt kunne komme til start i den. Men desværre var den tidligere formel 3000-kører så uheldig at spinne på anden omgang, og mens han holdt og ventede på, at hele det øvrige felt skulle passere ham, blev han ramt af én af de langsommere biler. Resultatet blev en ødelagt front, og Watt måtte derfor tilbringe endnu længere tid i pitten for at reparere, inden han og makkeren Karsten Ree, Vedbæk, kunne genoptage forfølgelsen, der blev belønnet med en ottendeplads.

Sidste afdeling af Sports Racing World Cuppen køres den 26. november på Kyalami i Sydafrika.

Udvalgte resultater