For at tage den dårlige nyhed først - Jan er i flg. storebror Erik Magnussen uden job til næste år, end ikke Benetton har anmeldt deres interesse i hans tjeneste som reservekører til næste år. "Det ser sort ud. Alt forekommer at være i dødvande. Jeg kan ikke se noget lys for enden af tunnelen" udtalte Erik, der også er personlig rådgiver for Jan.
Om Kris Nissen kan det oplyses, at han i 99 sæsonen har ansættelse hos VW, som organisator af en ny Cup klasse i Tyskland: Lupo (nummeret mindre end Polo) Cup. Herudover vil det muligvis blive til et par optrædender i langdistanceløb med Golf TDI.
Kurt Thiim tager sandsynligvis et år til for BMW i Gruppe N i det tyske standardvognsmesterskab.
Frisk hjemvendt fra arrangementet på KTI var "Store" John Nielsen speaker sammen med Mike Legarth på det spændende GT løb fra Homestead, USA, over Eurosport, og han havde følgende kommentarer til sin egen situation: "Da Nissan ikke har afgjort med sig selv, om de ønsker at prøve en gang til på Le Mans eller i den nye Sportsprototypeklasse, der skal afløse GT1 til næste år, har jeg umiddelbart ikke nogen fast plads til næste år. Men jeg håber at behovet for flere kørere, kan give mig et sæde i denne nye klasse".
Om Jason Watt forlød det, at han fortsætter i F3000 til næste år med den ændring, at det til næste år bliver i et af Karsten Ree direkte ejet team i modsætning til i år, hvor "Team Den Blaa Avis" har været ejet af David Sears og sponseret af Karsten Ree. Der er til lejlighed allerede indkøbt 2 nye chassiser. Herudover vil man forsøge at skaffe Jason en testkørerplads hos et af de etablerede teams, sandsynligvis Benetton, dels fordi man tidligere har flirtet med ideen, og fordi pladsen, som tidligere nævnt, er ledig næste år.
Udenfor formel-1.dk's interessesfære; men stadig interessent set fra et rødt-hvidt synsvinkel, har vi vor rally-es: Henrik Lundgård. Toyota, som Henrik kører for her i Danmark, har på verdensplan lige under de 2-3 faste pointgivende fabrikskørere, også 3-4 lokaltansatte semi-fabrikskører kørende, der hver deltager i et varierende antal VM løb fra 4 til 8 årligt. Alle Toyota's boblere har fundet faste pladser hos andre teams i 99 sæsonen, hvilket giver Henrik Lundgaard, der allerede var på tale som "semi-fabrikskører" i år, chancen for en plads i Toyota stalden i 99 sæsonen. Rygtet vil vide, at Henrik allerede skal køre det første løb, RAC-rallliet, i november for Toyota.
Og som rosinen i pølseenden har vi Tom Kristensen, der vælter sig i tilbud. Alle vil tilsyneladende have fingre i den helstøbte og sympatiske universaltalent.
"Men det er primært verdens største 24-timers motorløb, Le Mans, jeg koncentrerer mig om lige nu" sagde Tom Kristensen og fortsatte: "Jeg har kontrakt med BMW Williams, som bliver gode i år, og jeg har allerede testet 4000 km i den nye bil, der virkelig er konkurrencedygtig. Det er halvdelen af de testkilometer, bilerne har kørt, og hvor tidligere Formel 1 kørere Pier Luigi Martini og Hans Joachim Stuck har rollen som mere løst tilknyttede medarbejdere. Jeg er med i alle tests. En dejlig kontrakt !"
Sideløbende har Tom Kristensen en to-årig kontrakt med Honda, så han har sikkerhed for at deltage i det tyske STW og/ eller det engelske BTCC standardvognsmesterskab i den nye Accord-model. Kontrakten er med en løsladelses klausul, hvis der kommer et bindende tilbud fra enten Formel 1 eller CART.
Tom har fået et kontrakttilbud fra BAR som test-/ reservekører i 99 sæsonen. Tom udtalte i den anledning: "Jeg er blevet tilbudt en kontrakt som reserve- og testkører i forlængelse af min kontrakt i år som reservekører for Tyrell. Det kontraktudkast har jeg via min manager sendt tilbage med forslag om visse rettelser. Så må vi se, hvord
Richards udtalte i dag, at han og Benetton ikke havde kunnet blive enige om den fremtidige udvikling af forretningen. Han bekræftede at relationerne stadig altid havde været og stadig var utroligt gode, og hans afgang alene var af forretningsmæssige grunde. "Men lige meget ! Det har været et meget spændende år og jeg har stadig stor tiltro til Benetton Teamets muligheder" konkluderede David Richards, der vil koncentrere sig om driften af sit eget team, Prodrive, der har og deltager med stor succes gennem årene i internationale Rallies og standardvognsrace.
Rocco Benetton, der har været med i teamet som salgsdirektør i et år, havde følgende kommentar: "Jeg vil gerne sige David tak, ikke alene for arbejdet; men også hans ideer om teamets fremtid. Benetton Teamets fremtid i de nærmeste år, skal bygges over vundne sejre i de første 10 år. Vi er et ungt team og vi ønsker at være konkurrencedygtige ! For at nå dette, har vi besluttet at styrke vor tilstedeværelse gennem større investeringer i såvel menneskelige som tekniske ressourcer for igen at sætte kursen mod nye mål ladet med energi og entusiasme. Jeg har et meget positivt syn på teamet, og med dets meget stærke tekniske lederskab, bestående af Pat Symonds, Joan Villadelprat og Nick Wirth, tror jeg, vi kan se frem til at være yderst konkurrencedygtige i 99"
Mon dette gyldne fodaftryk, er udtryk for at David Richards engelske og lidt
forsigtige linje i forhold til den karismatiske Flavio Briatore, har været for
stor en omvæltning for den italienske kontroversielle tøjgigant?
(KLH)
Kører | Tid | Omg. | Testkørsel |
Michael Schumacher | 1:27,685 | 35 | Test af div. setup samt øvede starter |
Eddie Irvine | 1:28,291 | 46 | Long wheelbase setup. Test af div. setup samt øvede starter |
Ferrari teamet fortsætter deres testkørsler i denne uge, de vil teste tirsdag til torsdag, på enten Mugello eller Fiorano, og dette bliver den sidste test inden det Japanske Grand Prix den 1. nov. '98. Hvor Michael Schumacher har muligheden for at skaffe Ferrari deres første verdensmesterskab siden 1979.
Biaggi skal teste Ferrari
Den tidligere verdensmester i 125cc samt 250cc Max Biaggi skal testkøre en Ferrari F1 racer. En talsmand fra Ferrari udtaler: "Det er en gammel aftale imellem Max Biaggi og Ferrari chefen Luca di Montezemolo, han lovede Biaggi at hvis han vandt et GP i sin første sæson i 500cc klassen, så ville han få lov til at testkøre en Formel 1 racer".
Max Biaggi har gjort mere den det, og han ligge nu på anden pladsen i mesterskabet.
Talsmanden fortsætter: "Vi regner dog ikke med at skrive kontrakt med Max Biaggi for næste sæson".