Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.10.2000
 Kiesa spændt på testen
 Portræt af Anders Majgaard
 
17.10.2000
 V8 action for Carlsen
 

Hop til top20.10.2000

Kiesa spændt på testen

Nicolas Kiesa kører i denne weekend test for Stewart i Formel 3 - det der fra næste år kommer til at skifte navn til Jaguar. Den danske kører har kørt et flot debutår i Formel 3 i et debuterende team, og han glæder sig meget til testen.

Testen skal køres i Valencia, og danskeren var lige ankommet da formel-1.dk talte med ham. "Jeg er lige kommet til banen, så jeg er lige lidt rundt og se på banen. I øjeblikket kører der nogle rundt på superbikes og det er meget sjovt at se," siger Kiesa. Han skal op imod flere gode kørere, og der er tale om en direkte shoot-out test, hvor det virkelig gælder om at køre flot. "Det er en seriøs test - Valencia ligger jo ikke lige om hjørnet," siger han nøgternt.

Danskeren skal køres mod Andy Priaulx, der også sættes i forbindelse med Manor-teamet, I modsætning til Kiesa, sejrede Priaulx ikke i denne sæson og derudover er det en kører der efterhånden er blevet noget ældre - 27 år. Den anden kandidat er Gianmaria Bruni fra Italien der i tidligere år har kørt lige op med et af de virkelig hotte navne, Antonio Pizzonia. "Det er Priaulx og Bruni der bliver de hårdeste konkurrenter," vurderer danskeren - hvor også Gary Paffett - en ny engelsk darling tester med.

"Jeg glæder mig meget til testen - og jeg er slet ikke i tvivl om at jeg vil være den hurtigste," siger Nicolas Kiesa fra Spanien. Vi har mere om testen og Kiesas sæson i Formel 3 de kommende dage.

BB  


Hop til top
Portræt af Anders Majgaard

Allerede fra morgenstunden af står dagen i motorsportens tegn. I bussen sidder en lille dreng og snakker om go-kart, på gymnasiet snakkes der om Formel 1 duellen og sådan fortsætter dagen. Det er i dag, at jeg skal mødes med Anders Majgaard, endnu et af Danmarks mange ambisiøse talenter, som i år har kørt Formel 1800 hos Team Havoline i Danmark!

Til min store overaskelse ringer han og fortæller, at han er forsinket. Det er jeg bestemt ikke vant til, at racerkørere gør! Kun et kvarter senere kommer en charmerende fyr smilende ind af døren til Café Creme og introducerer ham selv som Anders Majgaard, og interviewt kan begynde…

Anders startede sin motorsportskarriere, da han var 9 år gammel i Gladsakse Gokart team, sammen med den ene af hans to storebrødre. Grunden til at han valgte go-kart var, at han altid havde været fascineret af motorsport og så kedede han sig i øvrigt også.

På dette tidspunkt var det faktisk kun Anders, der rigtigt interesserede sig for motorsport, men det har siden ændret sig drastisk, efterhånden som Anders viste mere og mere talent på en racerbane.

Når Anders er ude at køre løb, bliver han altid støttet af sin familie og venner. Dog ser hans mor ikke altid på, da der har været tendens til, at det går galt, når hun ser på, så hun går sig altid en lille tur under løbene. Men de er alle stolte af Anders og synes "det er rigtigt fedt" at han kører.

Til spørgsmålet om motorsport ikke er en usikker karriere, smiler Anders og svarer "Jo da! Men det er en kæmpe oplevelse! Man oplever noget nyt hver dag. Og så er jeg i øvrigt gulvlægger ved siden af". Men selvom det gode opvejer det dårlige, indrømmer Anders, at han har måttet ofre alt for motorsporten. Venner, tid osv. men han fortryder ikke.

Han har da også fået en masse ud af det. Udover at høste sejre og ros, er han kommet under "vingerne" hos Remar Racing. Et management, der tager sig af unge talenter og er ledet af Morten Remar, en mand med en masse jern i ilden (bl.a. manager, musiker og gokartkører!).

Anders beskriver sig selv som: Ret provokerende, en rigtig dårlig taber, men også en rigtig god vinder og så synes han også han er ret sjov. Dertil kan man godt tilføje utrolig ambitiøs og meget nysgerrig!

Det eneste tidspunkt Anders opnår total frihed er, når han kører og det gælder både i gokart og Formel 1800. "Det er en ubeskrivelig frihed! Det er simpelthen fedt!" fortæller Anders, der dog foretrækker at vinde. "Det bedste i verden! Når man vinder er alt perfekt, og når man taber er absolut intet perfekt! At blive 2'er er uudholdeligt!" griner Anders. Anders' store idol er, som så mange andre racerkørere, Ayrton Senna, men han synes også at Jason Watt er "cooooool" og så ser han selvfølgelig også op til sin ven Jan Magnussen.

Anders har i år, som tidligere nævnt, kørt for Team Havoline i den danske Formel 1800 serie. Selvom han har fået masser erfaring, har det været skuffende. Selve teamet er godt nok, men det lykkedes alligevel at få alt til at gå galt for Anders og hans bil. Han fik ingen muligheder for at teste, og i løbet af sæsonens 12 løb har Anders kun fuldført fire, i resten måtte han udgå pga. tekniske problemer eller konkurrenter der har forsøgt at køre ham af banen!

Anders tager nok et år i gokart til næste sæson, og så regner han med at køre vintersæsonen i England for at finde ud af hvilket talentmæssigt stadie han er på.

Hvad er så den 22-årige danskers mål? "At leve af motorsport. Hvilken del af motorsport er ligegyldigt, bare der er fire hjul og et rat!" fortæller Anders med et stort smil.

Jeg er sikker på, at vi nok skal se mere til ham! Bare vent og se…

MEL  


 

Hop til top17.10.2000

V8 action for Carlsen

Jesper Carlsen har afsluttet sin sæson i Formel Palmer Audi med en samlet sjetteplads i mesterskabet. Men derfor kan der godt blive tid til lidt race, da han afløste John Nielsen i søndagens Eurocar V8-løb på Mallory Park i England.

Det var anden gang at Jesper Carlsen skulle køre Teams Brasks Eurocar V8, men første gang kom han aldrig med i løbet, fordi motoren brændte sammen. Søndag gik det bedre og den unge dansker fik for alvor prøvet kræfter med de tunge og voldsomme Nascar-lignende biler.

"Det giver nogle buler - der er vildt meget gang i den. Rigtig sjovt," siger Jesper Carlsen der sluttede på hhv. 5 og 4. pladserne i de to finale-afdelinger.

"Min opgave var primært, at hjælpe teamets anden kører Mark Willis, der kunne vinde mesterskabet i dag. Desværre lykkedes det ikke for ham at få tilstrækkelig point, så det blev til en andenplads til Mark og Team Brask. Men det er rigtig godt race - masser af gang i den og det er voldsomt. Der sker jo ikke noget, selvom man rammer ind i hinandens biler. Det er tæt race - rigtig fedt," siger danskeren, der arbejder intenst på at få planerne for næste sæson til at falde på plads.

"Det er for tidligt at sige noget endnu. Der er foregår mange ting, men lige nu ser jeg frem til at skulle teste F3000 senere på efteråret," siger Carlsen.

Vil man se Eurocar V8-action så viser TV 2 Zulu programmet "De dyre drenge" onsdag d. 18 kl. 20. Et dokumentarprogram om Brask-teamet og stifteren L-C Brask.

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk