Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.10.2003
 Bliver Justin Wilson hos Jaguar?
 Det nye pointsystem en skidt ide
 
20.10.2003
 Eddie Jordan vil have gratis motorer
 Davidson´s store chance
 Russerne håber stadig på F1
 

Hop til top21.10.2003

Bliver Justin Wilson hos Jaguar?

Et af de ledige sæder i Formel 1, kan muligvis findes hos Jaguar. Teamet har endnu ikke offentliggjort hvem der skal være Webbers teammate.

Jaguar offentliggør som tidligere annonceret i slutningen af året hvem der skal have det ledige sæde i teamet. Flere steder - især i den britiske presse - spekuleres der i hvem der skal have sædet. Pr. tradition ser de engelske journalister helst at det bliver en brite, men hvem ved? Selv siger Jaguar bossen, Tony Purnell, at Justin Wilson så absolut er en mulighed, men derfor er det ikke givet at det lige bliver ham.

Tony Purnell:
"Den kendsgerning at han er brite er et stort plus hos de britiske journalister. Men vores ønske er at finde den bedste til pladsen."

Purnell har ikke de britiske ambitioner om, at det absolut skal være en brite der sidder i bilen, men er modsat heller ikke afvisende for at det kan blive Justin Wilson igen.

"Det er altid lidt af gætværk når man ansætter en ny kører, men Justin har imponeret os ret meget. Hans personlighed og ærlighed har absolut været en bonus. Han har absolut den rigtige indstilling til at få det bedste ud af det vi har forberedt."

Jaguar har selvfølgelig også set på andre kørere, men Tony Purnell har ikke villet ud med hvem man ellers har i tankerne. Til gengæld har han så fortalt at man har ansøgt moderfirmaet, Ford, om at få et større budget til rådighed, men det er man ikke blevet enige om endnu.

PDL  


Hop til top
Det nye pointsystem en skidt ide

Ikke alle er lige begejstrede for det nye pointsystem, som nu anvendes i Formel 1. Slet ikke Eddie Jordan, som faktisk var med til at foreslå det.

Det pointsystem som nu anvendes i Formel 1, er en dårlig ide. Det blev bl.a. skabt for at hjælpe de mindre teams til flere points. En af idebagmændene bag pointsystemet, Eddie Jordan, siger nu at det var en dårlig ide.

Eddie Jordan:
"Det var faktisk min ide at det gamle system skulle ændres. Jeg troede at det ville give en mere retfærdig fordeling af pointene i den sidste ende, men lige nu har jeg det dårligt med det. Det har kostet os en frygtelig masse. I fremtiden holder jeg mine ideer for mig selv."

Havde man beholdt det gamle pointsystem, ville Jordan være endt på 5 pladsen, foran Sauber, BAR, Toyota, Jaguar og Minardi. Det er i hvert fald hvad Eddie Jordan og co. har regnet sig frem til. I stedet blev det til den knap så sjove 9 plads og dermed næstsidst.

PDL  


 

Hop til top20.10.2003

Eddie Jordan vil have gratis motorer

Eddie Jordan vil gerne have at de store bilfabrikker stiller gratis motorer til rådighed for de små teams. Han mener at Formel 1 er hård business og ikke sport.

Eddie Jordan blev forleden dømt til at betale Vodafone en erstatning på $ 1,7 mill., siger at de store bilgiganter ikke deltager i Formel 1 for sportens skyld, men at det er et værktøj for til at markedsføre sig. Derfor bør de små teams have motorer stillet til rådighed af de store teams.

Eddie Jordan mener også at de store teams slet ikke kan undvære de små teams som Jordan og Minardi. Mon ikke han også glemmer Sauber i den forbindelse. Eddie Jordan siger også at uden de små teams havde bilgiganter ikke det samme sammenligningsgrundlag. De små teams er også med til at fylde feltet op iflg. det nuværende reglement. Til gengæld mener Eddie Jordan at de små teams faktisk burde have motorerne af de store teams. Det er sikkert et tilbud de store teams takker nej tak til. De som leaser, lejer eller sælger deres motorer til andre teams, får trods alt en indtjening på den måde.

Jordan teamet er efter forlydender ved at designe en helt spritny EJ-14 som skal bygges op omkring Cosworth motoren fra Ford. Mere nøjagtigt 2003 udgaven af CR-5 motoren. Det forlyder ellers også at Jordan taler med Mercedes om deres motor.

PDL  


Hop til top
Davidson´s store chance

Med indførslen af det nye regler for Formel 1, og her specielt den udviddede mulighed for fredagstest forud for Grand Prix løbene, har givet Anthony Davidson en endnu bedre stilling i BAR teamet.

Med tanke på de nye test- og træningsmuligheder der nu er åbent for forud for Grand Prix løbebe, så var der ventet en strøm af ansættelser af nye testkører i alle Formel 1 teamne, og har var BAR det første team der meldte ud at de havde forlænget deres testkontrakt med Anthony Davidson for sæsonen 2004.

Anthony Davidson har tidligere testet sammen med BAR teamet, men nu er han sikret plads i alle de fredags pretests der er forud for Grand Prix løbene, og dermed måske også lidt tættere på at kunne skaffe sig en plads i Formel feltet i fremtiden.

AN  


Hop til top
Russerne håber stadig på F1

Igennem de sidste par år har der været mere eller mindre seriøse planer om en Formel 1 bane i Rusland, men indtil nu er der ikke rigtig kommet skred i tingene.

Men at der ikke er rigtigt er kommet nogle konkrete projekter op og stå, skyldes i følge Moskva's viceborgmester Valery Shantsev at Bernie Ecclestone har stillet nogle helt urimelige krav over for russerne.
Det forlyder dog at disse krav ikke er anderledes end de krav der bliver stillet alle andre steder i verden.

Valery Shantsev er dog overbevist om at der nok skal komme Formel 1 løb til Rusland, og tilføjer:
"Vi ved at der vil komme Formel 1 løb i alle store byer og lande, og derfor også hos os. Vore forhandlinger med Bernie Ecclestone er da heller ikke stoppet, vi er blot ikke vant til at blive mødt med så hårde krav."

Det mest seriøse Formel 1 projekt som der tales om i øjeblikket i Rusland, er nyanlæggelsen af en bane nord for Moskav, men sideløbende hermed arbejdes der også på at lave en bane ved St. Petersburg.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk