Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.10.2003
 Et amerikansk team i Formel 1?
 Alex Yoong på vej tilbage?
 Russerne begejstrede for Renault show
 
21.10.2003
 Bliver Justin Wilson hos Jaguar?
 Det nye pointsystem en skidt ide
 

Hop til top22.10.2003

Et amerikansk team i Formel 1?

Et amerikansk team i Formel 1. Hvis rygterne passer, kan det med tiden blive en mulighed. Hovedpersonen i dette spil, skulle efter hvad rygterne siger, være Roger Penske.

Alle der har interesseret sig for Formel racing i en længere årrække, kender navnet Roger Penske. I de senere år har han været kendt fra Champ Car - nu CCWS - og senest ICS. Tilbage i 1970'erne havde han sit eget team i Formel 1, og alle der har fulgt med i CCWS kender de rød-hvide biler med stort set samme bemaling som McLaren tidligere kørte med.

Nu taler rygterne så om at et amerikansk Formel 1 team muligvis er på vej til at blive etableret. Det er rygter der har huseret mange gange. En brasiliansk journalist har nemlig spekuleret i at et konsortium, ledet af Roger Penske, skulle være interesseret i at overtage det økonomisk hårdt plagede Jordan team. Det skulle ifølge journalisten være begrundet med bl.a. fordi at Eddie Jordan har fornyelig har solgt ud af aktierne i teamet, så han nu selv "kun" ejer 50,1 % af aktierne.

Med i konsortiet skulle også være lederen af Indianapolis Motor Speedway, Tony George. Han ser sikkert en stor fordel i at kunne tiltrække amerikanske tilskuere via et amerikansk Formel 1 team. Mere overraskende er det måske at journalisten nævner, at Mercedes også er sat i forbindelse med planerne. Roger Penske har gennem tiden haft et stort samarbejde med Mario Illien og hans firma, Ilmor, som Mercedes nu ejer af.

Journalisten påstår også at Eddie Jordan i tiden seriøst overvejer at sælge en større eller mindre del af de tilbageværende aktier. Og ikke nok med det. Journalisten påstår også at Eddie Jordan har en slags "Plan B" som i al sin enkelthed lyder på et salg i 2005 til Volkswagen. Nu skal Jordan nok lige først overleve 2004 sæsonen. Det sidste lyder nu nok til at være ret langt ude i forhold til de meldinger som VW gruppen selv er kommet med de sidste par år. Men et amerikansk Formel 1 team har der længe været spekuleret i. Lykkedes det endeligt at få amerikanerne mere tilbage i Formel 1?

PDL  


Hop til top
Alex Yoong på vej tilbage?

Forrige års mest udskældte rookie, Alex Yoong, er måske på vej tilbage til motorsportens topklasse. Han er sat i forbindelse med foreløbig to teams.

Alex Yoong, køreren der forrige år kørte en næsten fuld sæson for Minardi, er måske på vej tilbage til Formel 1. Yoong gjorde sig nok mest bemærket ved at han ofte manglede asfalt. Men tilsyneladende er han på vej tilbage igen. Rygterne om har løbet og han har nu kommenteret disse ting på hans egen hjemmeside.

Alex Yoong:
"Der er et tilbud om at komme til at køre, jeg håber at vi snart finder ud af noget. Det vil dog kræve en del sponsorpenge, og der er jo mange kørere om budet, så vi må vente og se."

Efter at Alex Yoong stoppede i Formel 1, har han kørt i andre serier, bl.a. har han forsøgt sig i CCWS. I næste måned skal han således deltage i Bathurst 24 timers løbet. Et løb han venter sig meget af.

PDL  


Hop til top
Russerne begejstrede for Renault show

I lørdags var Renaults Formel 1 team på besøg i Rusland. Renault indtog i den grad Moskva og indbyggerne med et herligt show.

Renaults Formel 1 team - eller i hvert fald noget af det, gav i lørdags godt 50.000 moskovitter en oplevelse for livet. På en til lejligheden opbygget bane i nærheden af Moskvas universitet, gav Renault kørerne Fernando Alonso og Jarno Trulli de mange fremmødte tilskuere en forsmag på hvad bl.a. Formel 1 drejer sig om.

Det specielle eller rettere historiske ved lejligheden var, at det faktisk er første gang at en Formel 1 bil kører i Rusland. De to kørere gav tilskuerne et herligt show. Og det var ikke kun i Formel 1 bilerne de viste sig. Renault havde også medbragt nogle eksemplarer af den nye Clio V6 som de to kørere boltrede sig i. Der blev kørt stærkt i den nye Clio og på udvalgte steder blev der lavet de populære donuts eller hekseringe - til store jubel blandt tilskuerne. Derudover viste Renault også deres seneste konceptbil, Koleos, frem og også en del klassiske Renault modeller var med i opvisningen.

Begge kørere var utroligt begejstrede for hele arrangementet. Størst af alt for kørerne var dog den begejstring som de så blandt publikum. Deres entusiasme var utrolig stor, næsten større end noget andet de to kørere har oplevet. Arrangementet var det sidste i en lang række af arrangementer som Renault har arrangeret flere steder rundt omkring. Et af de største af de andre arrangementer var i maj måned hvor Renault rigtig gav den gas i Madrid på byens kendte hovedstrøg.

PDL  


 

Hop til top21.10.2003

Bliver Justin Wilson hos Jaguar?

Et af de ledige sæder i Formel 1, kan muligvis findes hos Jaguar. Teamet har endnu ikke offentliggjort hvem der skal være Webbers teammate.

Jaguar offentliggør som tidligere annonceret i slutningen af året hvem der skal have det ledige sæde i teamet. Flere steder - især i den britiske presse - spekuleres der i hvem der skal have sædet. Pr. tradition ser de engelske journalister helst at det bliver en brite, men hvem ved? Selv siger Jaguar bossen, Tony Purnell, at Justin Wilson så absolut er en mulighed, men derfor er det ikke givet at det lige bliver ham.

Tony Purnell:
"Den kendsgerning at han er brite er et stort plus hos de britiske journalister. Men vores ønske er at finde den bedste til pladsen."

Purnell har ikke de britiske ambitioner om, at det absolut skal være en brite der sidder i bilen, men er modsat heller ikke afvisende for at det kan blive Justin Wilson igen.

"Det er altid lidt af gætværk når man ansætter en ny kører, men Justin har imponeret os ret meget. Hans personlighed og ærlighed har absolut været en bonus. Han har absolut den rigtige indstilling til at få det bedste ud af det vi har forberedt."

Jaguar har selvfølgelig også set på andre kørere, men Tony Purnell har ikke villet ud med hvem man ellers har i tankerne. Til gengæld har han så fortalt at man har ansøgt moderfirmaet, Ford, om at få et større budget til rådighed, men det er man ikke blevet enige om endnu.

PDL  


Hop til top
Det nye pointsystem en skidt ide

Ikke alle er lige begejstrede for det nye pointsystem, som nu anvendes i Formel 1. Slet ikke Eddie Jordan, som faktisk var med til at foreslå det.

Det pointsystem som nu anvendes i Formel 1, er en dårlig ide. Det blev bl.a. skabt for at hjælpe de mindre teams til flere points. En af idebagmændene bag pointsystemet, Eddie Jordan, siger nu at det var en dårlig ide.

Eddie Jordan:
"Det var faktisk min ide at det gamle system skulle ændres. Jeg troede at det ville give en mere retfærdig fordeling af pointene i den sidste ende, men lige nu har jeg det dårligt med det. Det har kostet os en frygtelig masse. I fremtiden holder jeg mine ideer for mig selv."

Havde man beholdt det gamle pointsystem, ville Jordan være endt på 5 pladsen, foran Sauber, BAR, Toyota, Jaguar og Minardi. Det er i hvert fald hvad Eddie Jordan og co. har regnet sig frem til. I stedet blev det til den knap så sjove 9 plads og dermed næstsidst.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk