Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.10.1998
 Schumacher har fået et "tegn"
 Ecclestone vil have penge
 Ferraris forberedelser snart slut
 
22.10.1998
 Ungarn kan ikke betale
 Nyt chassis til Prost
 Schumacher giver måske Irvine sejren
 

Hop til top23.10.1998

Schumacher har fået et "tegn"

Michael Schumacher føler sig helt sikker på at han vil være verdensmester efter det Japanske grand prix: "Jeg er blevet positivt overrasket, endda forbløffet, over de fremskridt vi har gjort i de seneste tests og jeg er optimistisk overfor vores chancer for sejr. Jeg fornemmer at noget vil ske, som vil sikre os titlen. Jeg kan ikke forklare hvor denne fornemmelse kommer fra, men jeg forsikrer jer om at den er der".
Udover at fortæller om de mange fremskridt, fortalte Schumacher også at han håber på Irvines hjælp til at sikre sig et godt forspring til McLaren, da de højst sandsynligt vil ligge efter Ferrari, hvis Ferrari ligger forrest.
NJ  


Hop til top
Ecclestone vil have penge

En lokal argentisk avis skrev i går, at Bernie Ecclestone vil have et kontant beløb på 8,5 mio. dollars før han sætter Argentina på næste års løbskalender. Det menes at en række forretningsmænd allerede er i gang med at skaffe dette beløb. På FIAs foreløbige kalender for 1999 er Argentina ikke med men Argentina har stadig en chance hvis enten Malaysia, Kina, San Marino eller Ungarn ikke er i stand til at afholde et grand prix som planlagt.
NJ  


Hop til top
Ferraris forberedelser snart slut

Ferrari testede igen i går på både Mugello og Fiorano. Eddie Irvine trænede start på Fiorano mens Michael Schumacher kørte shake-down med de 3 biler som teamet vil bruge i Japan.
Under gårdagens test var Jean Alesi endnu engang til stede i pitten.
I dag skal teamets testkører Luca Badoer teste videre på Fiorano.
NJ  


 

Hop til top22.10.1998

Ungarn kan ikke betale

Arrangørerne af Ungarns grand prix har bedt FIA om udskydelse af betalingen af den bøde som de fik efter årets grand prix. Bøden på 1 mio dollars blev givet fordi arrangørerne ikke havde gjort nok for at forhindre at publikum kunne komme ind på banen - bøden blev reduceret til 250.000 dollars, men arrangørerne skal betale resten, hvis det gentager sig. Arrangørerne siger i en pressemeddelelse, at de bliver nødt til at låne pengene i banken, hvis de ikke kan få bøden udskudt.
NJ  


Hop til top
Nyt chassis til Prost

Prost-teamet vil lade en af teamets kørere starte det Japanske grand prix i det nye AP01B-chassis, som teamet har testet intensivt på det seneste. Det nye chassis har ændret gearkasse, støddæmpere og en helt ny motor. Chassiset menes at være et helt sekund hurtigere i løbsopsætning. Jarno Trulli menes at skulle køre chassiset, da teamet kun vil medbringe ét.
NJ  


Hop til top
Schumacher giver måske Irvine sejren

Michael Schumacher fortalte i et interview med Autosport, at han vil give Irvine sejren, hvis Hakkinen skulle udgå og de to Ferrarier ligger 1-2. Schumachers gave til Irvine ville være en gengældelse for alle de gange hvor Irvine har måtte vige sin position i løbet for at lade Schumacher komme forbi. Inden Japans grand prix er M.Schumacher 4 point efter Hakkinen. Hvis Hakkinen udgår eller ligger udenfor pointene, så skal Schumacher kun bruge en 2. plads (6 point) for at sikre sit 3. VM.
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk