Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.10.2002
 Button er ikke noget specielt
 
22.10.2002
 Ferrari festede
 

Hop til top23.10.2002

Button er ikke noget specielt

I al fald ikke ifølge Renaults tekniske chef Mike Gascoyne. Button blev ellers udråbt til det store engelske håb, da han debuterede for Williams i 2000, og samme år blev den yngste kører nogensinde til at score point.

Sidenhen, er det dog ikke gået så godt for den engelske ungersvend. Efter at han blev afløst i Williams af Montoya, havnede han hos Benetton, der så siden gik hen og blev til Renault.

"Button har ikke en rigtig superstjerne-kvalitet", mener Gascoyne. "I de to år han har kørt for os, har han konstant været langsommere end sine teamkammerater. Det første år var bilen dårlig, men Fisichella var konstant i topform og leverede flere gode resultater, mens Buttons udeblev. Og i år scorede han ganske vist flere point end Trulli, men hvis man ser på tidskørslerne var Trulli hurtigts 12 ud af 17 gange".

"Hvis han havde kørt fra sine holdkammerater havde det været noget andet, men det har han ikke gjort. Jeg tror ikke på at Button bliver en stor stjerner", slutter Gascoynes afsked med Button, der næste sæson skal køre for BAR sammen med Villeneuve. Gascoyne derimod er fuld af fortrøstning fordi han er overbevist om at Buttons afløser, Fernando Alonso, er skabt af rigtigt stjernestøv.

MMT  


 

Hop til top22.10.2002

Ferrari festede

Søndag sluttede Ferrari en suveræn sæson af på Misano, hvor de afholdt arrangementet "Ferrari Days". Blandt andet blev der kørt en afdeling af Ferrari Challenge-mesterskabet, men det som de fleste kom for at se, var Formel 1-kørerne.

Teamets fire kørere var på banen på samme tid - og gav opvisning rundt på banen. Dermed fik de to testkørere, Luciano Burti og Luca Badoer credit for deres arbejde som har støtte op om teamets to faste Grand Prix-kørere og vindere i dette års mesterskab, Michael Schumacher og Rubens Barrichello.


The american way... nu med fire Ferrarier
(Foto: Ferrari)

Blandt andet gennemførte hver af kørerne et pitstop, og til sidst tog de fire kørere det ternede flag - kørende ved siden af hinanden (var der nogen der fik amerikanske fornemmelser...) Desværre er det ikke blevet oplyst om Jean Todt begyndte at brøl-tude. Han var rørt til tårer over den smukke afslutning på Indianapolis. Her var der fire Ferrari'er på siden af hinanden...

Det anslås at der var godt 50.000 tilskuere på Misano for at fejre Ferrari - og det blev gjort med manér.


Og nej - det er ikke billedemanipulation! Ferrari gav den gas på Misano
(Foto: Ferrari)

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk