Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.10.1998
 BAR-test, Silverstone
 Michael Schumacher frimærke
 
23.10.1998
 Schumacher har fået et "tegn"
 Ecclestone vil have penge
 Ferraris forberedelser snart slut
 

Hop til top24.10.1998

BAR-test, Silverstone

British American Racing teamet har testet på den internationale Silverstone-bane, mandag den 19. og tirsdag den 20. oktober. I denne uge har BARs testteam testet forskellige støddæmpere. Der er også blevet arbejdet med ændringer af gearkasse- og koblingssoftware. Bilen blev forsynet med en ny V10 Supertec motor. Der blev forsøgt med andre dæk på den anden testdag, som vil blive brugt i det japanske grand prix. BARs testkører, Jean-Christophe Boullion, kørte til morgen (tirsdag) 30 omgange. Han kørte en omgangstid på 1:29.06. I dag var det sidste testdag for BAR-teamet. Det vil fortsætte på Jerez i december med den nye BAR 01-bil.

Robert Synge:
"Vi havde en meget positiv morgen. Vi har gennemført et stort arbejde med gearkassesoftware, i den grad at Jean-Christophe Boullion nu beskriver nedgearingen i gearkassen som perfekt. Det er nu slutningen på det midlertidige testprogram som har være umagen værd. Vi har nået vores mål i forbindelse med distance ved at køre over 1.000 km. Jean-Christophe Boullion har vist sig at være en førsteklasses kører, ved at give uvurderlig information til teamet som har gjort et godt stykke arbejde ved at samle den store mængde data som vil hjælpe os i de første kørsler med den nye BAR 01-bil."

Jean-Christophe Boullion:
"Vi har løst de bremseproblemer vi havde i sidste uge. Faktisk er bremser nu fremragende og jeg føler mig mere sikker så jeg kan presse bilen. Alligevel pressede jeg ikke bilen til dens grænser da vores testprogram havde til formål at arbejde på elektronik og hydrauliksystemer. Jeg har helt igennem nydt at arbejde med teamet. Vi har opnået meget gode resultater og jeg føler mig meget privilegeret over at have deltaget i dette vigtige testprogram."

Olivier Boutron (Supertec):
"Vi har principielt arbejdet med at danne os en oversigt over motoren og forsøg med forskellige luftkasser. Som et samlet hele har det været en meget produktiv test. Motoren svarede godt til det nye luftkølingssystem og hydrauliksystemet der er udviklet af BAR. Vi tager nu tilbage til Frankrig for at slutte udviklingen af den nye V10 Supertec motor. Den motor vil have en væsentlig større kraft og køreegenskaber og vi ser frem til at prøve den i den nye BAR 01-bil."

BB  


Hop til top
Michael Schumacher frimærke

Det italienske postvæsen har vist deres støtte for landets Ferrari-team med et nyt frimærke. Frimærket er på 800 lire og indeholder et motiv af Michael Shumacher i sin Ferrari.
NJ  


 

Hop til top23.10.1998

Schumacher har fået et "tegn"

Michael Schumacher føler sig helt sikker på at han vil være verdensmester efter det Japanske grand prix: "Jeg er blevet positivt overrasket, endda forbløffet, over de fremskridt vi har gjort i de seneste tests og jeg er optimistisk overfor vores chancer for sejr. Jeg fornemmer at noget vil ske, som vil sikre os titlen. Jeg kan ikke forklare hvor denne fornemmelse kommer fra, men jeg forsikrer jer om at den er der".
Udover at fortæller om de mange fremskridt, fortalte Schumacher også at han håber på Irvines hjælp til at sikre sig et godt forspring til McLaren, da de højst sandsynligt vil ligge efter Ferrari, hvis Ferrari ligger forrest.
NJ  


Hop til top
Ecclestone vil have penge

En lokal argentisk avis skrev i går, at Bernie Ecclestone vil have et kontant beløb på 8,5 mio. dollars før han sætter Argentina på næste års løbskalender. Det menes at en række forretningsmænd allerede er i gang med at skaffe dette beløb. På FIAs foreløbige kalender for 1999 er Argentina ikke med men Argentina har stadig en chance hvis enten Malaysia, Kina, San Marino eller Ungarn ikke er i stand til at afholde et grand prix som planlagt.
NJ  


Hop til top
Ferraris forberedelser snart slut

Ferrari testede igen i går på både Mugello og Fiorano. Eddie Irvine trænede start på Fiorano mens Michael Schumacher kørte shake-down med de 3 biler som teamet vil bruge i Japan.
Under gårdagens test var Jean Alesi endnu engang til stede i pitten.
I dag skal teamets testkører Luca Badoer teste videre på Fiorano.
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk