Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.10.1998
 Stewart benægter ny arbejdsdeling
 Ferrari udebliver fra Bridgestone-test
 Pollock vil være realistisk
 
24.10.1998
 BAR-test, Silverstone
 Michael Schumacher frimærke
 

Hop til top25.10.1998

Stewart benægter ny arbejdsdeling

Efter at David Richards forlod Benetton har englænderen været et varmt bud på en toppost i andre Formel 1-teams. Han har selv udelukket at vende tilbage til rallysporten, hvor han i sin tid stod i spidsen for Subarus succes'er. De fleste rygter går på at han kommer til Stewart-teamet for sammen med Jackie Stewart at dele ansvaret for teamet. Men det er ikke en ide som falder i god jord hos Jackie Stewart: "Der er overhovedet ingen sandhed i det!" siger Stewart. Ford har flere gange været på tale til et comeback hos Benetton, men det er hidtil blevet undgået. Derudover er Ford meget utilfreds med Stewart og da Richards allerede har tætte forbindelser til Ford gennem hans engagement i BTTC kan han måske ad den vej ende i Stewarts Formel 1-team.
BB  


Hop til top
Ferrari udebliver fra Bridgestone-test

Efter alt at dømme bil Ferrari ikke være tilstede ved den store Bridgestone-test to dage efter det japanske grand prix. En talsmand i det italienske team har sagt at Ferrari først vil begynde deres forberedelser i december, og ser ingen grund til at ændre de planer. Det er ikke kun Ferrari der har trukket sig ud af testen, men andre teams mener at det hele bunder i et PR-fremstød for Bridgestone. Om ikke andet kommer Michael Schumacher ikke til testen, da han har planlagt en rejse til Filippinerne med familien - uanset om han vinder mesterskabet eller ej. Han skal forsvare Formel 1-kørerne som den eneste, når han deltager i et større go-kartløb hvor nogen af verdens bedste stiller op.
BB  


Hop til top
Pollock vil være realistisk

BARs chef Craig Pollock vil gerne se realistisk på sit teams fremtid. Der er allerede blevet testet dele til den nye BAR-racer som får debut i Melbourne i marts 1999. Selvom teamet satser på sejr allerede i den første sæson, vil Pollock dog holde fødderne på jorden. Andre teams historie har vist at det kan være meget svært at komme ind i Formel 1. "Man kan sige at jeg har holdt øje med teams som Stewart og Prost og jeg har forsøgt at lære noget af deres problemer og erfaringer," fortæller han. Selvom det er Reynard der skal designe chassis, og som især satser på succes med det samme, påpeger Pollock at der er flere i samarbejdet om BAR. "Vores mål er at gøre vores bedste og være realistiske... Men det først og fremmest vigtig at forsøge at lære fra andre og undgå at lave de samme fejl, eller i det mindste hvis vi gør det, at løse dem hurtigt," siger Pollock.

BAR overtager Tyrrell efter det japanske grand prix og vil straks derefter blive 'farvet' i den nye bemaling.

BB  


 

Hop til top24.10.1998

BAR-test, Silverstone

British American Racing teamet har testet på den internationale Silverstone-bane, mandag den 19. og tirsdag den 20. oktober. I denne uge har BARs testteam testet forskellige støddæmpere. Der er også blevet arbejdet med ændringer af gearkasse- og koblingssoftware. Bilen blev forsynet med en ny V10 Supertec motor. Der blev forsøgt med andre dæk på den anden testdag, som vil blive brugt i det japanske grand prix. BARs testkører, Jean-Christophe Boullion, kørte til morgen (tirsdag) 30 omgange. Han kørte en omgangstid på 1:29.06. I dag var det sidste testdag for BAR-teamet. Det vil fortsætte på Jerez i december med den nye BAR 01-bil.

Robert Synge:
"Vi havde en meget positiv morgen. Vi har gennemført et stort arbejde med gearkassesoftware, i den grad at Jean-Christophe Boullion nu beskriver nedgearingen i gearkassen som perfekt. Det er nu slutningen på det midlertidige testprogram som har være umagen værd. Vi har nået vores mål i forbindelse med distance ved at køre over 1.000 km. Jean-Christophe Boullion har vist sig at være en førsteklasses kører, ved at give uvurderlig information til teamet som har gjort et godt stykke arbejde ved at samle den store mængde data som vil hjælpe os i de første kørsler med den nye BAR 01-bil."

Jean-Christophe Boullion:
"Vi har løst de bremseproblemer vi havde i sidste uge. Faktisk er bremser nu fremragende og jeg føler mig mere sikker så jeg kan presse bilen. Alligevel pressede jeg ikke bilen til dens grænser da vores testprogram havde til formål at arbejde på elektronik og hydrauliksystemer. Jeg har helt igennem nydt at arbejde med teamet. Vi har opnået meget gode resultater og jeg føler mig meget privilegeret over at have deltaget i dette vigtige testprogram."

Olivier Boutron (Supertec):
"Vi har principielt arbejdet med at danne os en oversigt over motoren og forsøg med forskellige luftkasser. Som et samlet hele har det været en meget produktiv test. Motoren svarede godt til det nye luftkølingssystem og hydrauliksystemet der er udviklet af BAR. Vi tager nu tilbage til Frankrig for at slutte udviklingen af den nye V10 Supertec motor. Den motor vil have en væsentlig større kraft og køreegenskaber og vi ser frem til at prøve den i den nye BAR 01-bil."

BB  


Hop til top
Michael Schumacher frimærke

Det italienske postvæsen har vist deres støtte for landets Ferrari-team med et nyt frimærke. Frimærket er på 800 lire og indeholder et motiv af Michael Shumacher i sin Ferrari.
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk