Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
25.10.2000
 DTM - Nissen klar til finalen
 
22.10.2000
 Kiesa fanget af vandmasserne
 

Hop til top25.10.2000

DTM - Nissen klar til finalen

Kris Nissen jagter stadig sit første point i DTM 2000 når han i den kommende weekend stiller op i sæson-finalen på Hockenheim ved Heidelberg.

"Men der skulle være gode chancer for - endelig! - at score point i weekenden: Vi skal køre på 'Formel 1 versionen' af Hockenheim med mange, lange, lige stræk, og netop topfart er en af de stærkeste dicipliner for vores Audi TT-R", siger Kris Nissen.

"Bortset fra mine manglende point har 2000 sæsonen været en succes: DTM har generobret pladsen som Europas førende standardvogns-mesterskab - det understreges af at vi i gennemsnit har haft 63.000 tilskuere til løbene. Jeg er faktisk stolt af at have været med til at genoplive DTM-succesen", siger Kris.

Stillingen i DTM 2000:
Plac.KørerTeamPoint
1Bernd SchneiderMercedes206
3Manuel ReuterOpel162
2Klaus LudwigMercedes122
20Kris NissenAudi0

Tv fra DTM på Hockenheim den 29. oktober:
15:05 - 17:00: Tysk TV - ARD1 - Direkte transmission fra Hockenheim.

AN  


 

Hop til top22.10.2000

Kiesa fanget af vandmasserne

Den danske Formel 3-kører, Nicolas Kiesa skulle have overværet endnu en testdag i Valencia – dog uden at køre. Men det blev ikke en hyggelig og rolig dag.

Alt stod nemlig under vand, så derfor måtte Kiesa og co. flygte væk fra banen der nu står totalt under vand, da de ville blive fanget af de voldsomme vandmasser. "Vi er flygtet op til et hotel på et bjerg – her kan vandet ikke nå op. Der var bare vand over det hele – og det var helt vildt: der kom egetræer flydende," siger Kiesa om de vilde vandmasser. "Så jeg må nok blive her – det var ellers meningen at jeg skulle have fløjet hjem i dag," siger danskeren der kørte i går.

Testen bliver måske flyttet, men Stewart/Jaguar har deres racere ved banen, og det er spørgsmålet om de kan blive klar indenfor de næste par dage. "Jamen det var virkelig vildt. Jeg skulle køre den udlejningsbil jeg har, og der var vand over alt – og så kom der lige pludselig et egetræ imod mig. Jeg måtte bare holde sømmet i bund. Er du gal mand: det kunne have været gået galt…" siger Kiesa fra 'Vandlencia'…

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk