Vi blev vidne til et af de sjældne momenter i denne sæson i det brasilianske GP, nemlig at det ikke var en Ferrari der vandt. Endelig var det et andet mærke. Alt var ellers kørt i stilling til at Barrichello skulle ha' den sejr, men noget kiksede i det ellers perfekte Ferrari team.
Ferrari - 262 points:
Barrichello startede fra pole, men mistede hurtigt placeringen, og det var først senere at han for et kort øjeblik fik lov at føre igen. Men efter hans første pitstop, så var sejren væk. Lidt af de samme forhold oplevede Michael Schumacher der startede som nr. 18 efter et motor- og bilskifte inden kvalifikationen. Ferrarierne kunne følge med, men så heller ikke mere. Den der havde det sjovest i løbet, måtte have været Michael Schumacher der skulle køre sig op gennem feltet. Det lykkedes endnu en gang med kørerfejl, og et spin var resultatet af det. Men han kom tilbage og lå i den sidste del af løbet i duel med lillebror Ralf, og lige foran de to var Sato og Alonso. En fin lille kvartet, i hvis duel, Alonso var sejrherre. Efter løbet var forklaringerne klar hos teamet. Det var vejrets skyld, ikke direkte men alligevel. Ferrari folkene var dog store nok til at indrømme, at de er gode i regn, at de er gode tørvejr, men ikke når det skifter som det gjorde i går, hvor det var lidt tørt og lidt vådt. Det fandt de aldrig helt ud af. Begge kørere startede på intermediate dæk, måske den beslutning der kostede Barrichello sejren. At Barrichello så efter løbet, også klagede over nakkesmerter og at han var træt, kan vel næsten kun være hans egen skyld. Nogle vil nok kalde så noget for en ikke så god forberedelse. Ferrari kan til gengæld glæde sig over 4 Ferrari motorer i top 9.
BAR - 119 points:
BAR havde heller ikke verdens mest heldige dag. Da feltet holdt på gridden og ventede på starten, begyndte motoren i Buttons bil at ryge. Faktisk gik der ild i en komponent, men da feltet startede, blev motoren kølet ned igen og Button kunne for så vidt godt have forsat løbet. Han prøvede da også, men den komponent som brændte, forårsagede alligevel så meget skade at Button måtte udgå efter 4 omgange. Sato derimod havde en rimelig heldig dag. Han var med fremme, men røg lidt tilbage og efter duel med Ralf Schumacher sluttede han på sjettepladsen. Dermed sikrede han BAR teamet den sidste sikkerhed for at teamet kan holde vinterferie på andenpladsen i konstruktørernes mesterskab. Det må være årets positive overraskelse, efter at BAR har været det tynde øl siden teamet kom i Formel 1 via opkøb af Tyrrell teamet.
Renault - 105 points:
Renault havde sat sig som mål, at prøve at erobre andenpladsen fra BAR, men det krævede langt flere points end de som teamet fik. Og kun den allerstørste Renault fan havde vel regnet med at Jacques Villeneuve kunne klare det. Alonso gjorde sit arbejde flot. Først startede han på tørvejrsdæk, nok ikke den dårligste beslutning, dernæst kørte han lange stints, måske en fejl, men til gengæld forsvarede han sin fjerdeplads ganske flot i den sidste del af løbet. Efter løbet klagede han dog over at det ene sæt dæk smuldrede. Ved det sidste pitstop beholdte han faktisk fordækkene på, så det kun var bagdækkene der blev skiftet. Men vel et flot kørt løb af Alonso. JV havde en god start men kunne ikke rigtigt finde tempo i de perioder hvor banen var lidt våd. Mens det var tørt øgede han faktisk farten, men det hjælper ikke så meget når konkurrenterne gør det samme. Men det viste at JV er ved at finde en rytme, og han er ved at finde den rigtige vej tilbage til sin yndlingshobby. Briatore var for en gangs skyld tilfreds efter løbet. Renault har nemlig nået det primære mål for sæsonen, at slutte i top 3.
Williams - 88 points:
Endelig en sejr. Williams teamet fik året første sejr i årets sidste GP. Sejren kan der ikke pille
Det skulle ellers have været Rubens Barrichellos store dag. Efter en lang sæson som loyal væbner for Michael Schumacher skulle han have sin belønning, nemlig en sejr på hjemmebane. Og brasilianeren havde taget første stik i tidskørslen og skulle starte fra pole. Men samtidig skulle Schumacher starte helt nede som nummer 18. Selvfølgelig ikke fordi han var så langsom, men fordi han havde skiftet motor efter sit uheld tidligere på weekenden. Men det var måske første tegn på at tingene ikke ville gå helt som de plejede.
Da starten gik kom hjemmebanehelten godt nok bedst fra start, men der gik ikke mange hundrede meter inden Kimi Raikkonen pressede sin McLaren forbi. Montoya fik en dårlig start og røg ned bag Felipe Massa, og lignede på det tidspunkt slet ikke en vinder.
De fleste kørere var startet på dæk til vådt føre - de såkaldte intermediates. Som løbet skred frem og banen tørrede måtte de fleste en tur i pit. Undtagelsen var Renault der havde sendt Alonso og Villeneuve ud på tørvejrsdæk. Det betød at Alonso i flere omgange lå i front af løbet. Men Renault raceren kunne i længden ikke holde dampen op i forhold Kimi Raikkonen og Juan Pablo Montoya. De to kom i front af løbet og til sidst var det i pitten det blev afgjort, da Montoya kom ud af pitten i front af løbet.
Tidligere i løbet havde de to også lavet drama i pitten da de kørte ved siden af hinanden på vej gennem pitten og hen mod udkørslen. Raikkonen vandt den duel og kom først ud af pitten. Og her knækkede filmen en anelse. To biler burde ikke køre ved siden af hinanden gennem pitten, og hvis de gør, bør det få konsekvenser. Netop den episode burde efterforskes og en passende straf tildeles. Umiddelbart så det ud til at Raikkonen blev sluppet fri på et tidspunkt hvor han skulle have holdt tilbage. Senere i løbet var der også problemer da en Jordan blev sluppet fri og var ved at køre sammen med en anden racer, der måtte foretage en undvige manøvre. Den slags skal stoppes!
For Jaguar var løbet det sidste i en kort og ikke særlig imponerende tid i Formel 1. Og egentlig blev deres indsats summeret meget godt op, da Mark Webber forsøgte at overhale holdkammeraten Christian Klien. Den unge østriger var dog ikke i humør til at lukke Webber forbi, eller også ville han lige vise potentielle arbejdsgivere at han er værd at satse på. Hvis det sidste var tilfældet lykkedes det ikke særlig godt. De to biler kolliderede og Webber blev sendt ud af løbet.
For BAR var det heller ikke nogen god dag. Jenson Button røg ud tidligt i løbet, mens Sato holdt hele vejen hjem. Mod slutningen lå han og pressede Fernando Alonso i en kamp om 4. pladsen. Men det forventede angreb kom aldrig - i stedet blev han sat en plads tilbage af Ralf Schumacher, der ellers var ved at blive presset af sin storebror. At lægge Sato mellem sig selv og Ferrari raceren var et smart træk, og det virkede som om Michael Schumacher mistede lidt af interessen for den duel.
Efter en lang sæson, hvor han i store dele ikke har begået nogen fejl, har Michael Schumacher på det sidste vist at også han kan fejle. I dag lykkedes det ham at spinde rundt, men han kom igang igen og kørte et fornuftigt løb og fik en syvende plads. At Michael Schumacher laver fejl er egentlig hverken væsentlig eller overraskende. Men de fejl han har begået på det sidste har været halvtåbelige. Det tyder ikke på at han er ved at falde af på den, blot at han ikke har givet sig selv 100 procent siden VM titlen kom i hus (Japans Grand Prix som en stor undtagelse) - og hvem kan egentlig bebrejde ham det?
Formel 1 feltet fik i Brasilien lavet en flot afsked med en af de mest triste og e
Den tekniske arbejdsgruppe har haft til opgave at finde ændringer som skal nedbringe farten i Formel 1. Det er ikke lykkedes at nå til enighed. Og da der ikke var total enighed, gik FIA simpelthen ind og besluttede hvad TWG ikke selv kunne finde ud af at beslutte. Det betyder reglementsændringer med virkning fra 1. marts 2005 med yderligere ændringer med virkning fra 2006.
Kort beskrevet består ændringerne for 2005 som følgende:
Frontvingen hæves,
bagvingen flyttes fremad
højden på diffuseren gøres mindre
kun ét sæt til dæk til både kvalifikation og løbÉn motor til 2(to) løbsweekender.
Fra og med 1. januar 2006 sker der yderligere ændringer primært på motorsiden:
I stedet for de nuværende 3,0 L V10 reduceres dette til 2,4 L V8 motorer.
Man vil dog stadig få mulighed for at anvende nuværende motorer, men med omdrejningsbegrænser. Dette for at gøre det muligt for de små teams ikke at skulle ofre store beløb på at købe/leje de nye motorer. Det skaber også en ekstra indtægt til de fabrikanter der kan og vil levere de gamle motorer.
BMW, Honda og Mercedes har været meget imod at skulle ændre på motorstørrelsen. Nu har FIA grebet ind og truffet beslutningen for dem. Alt sammen med henblik på at sænke farten, især ved sving. Det skulle ifølge FIA også betyde at da aerodynamikken får en teoretisk mindre effekt, at der kommer flere overhalinger.
Nu vil koreanerne blande sig i Formel 1. En næsten utænkelig tanke for få år siden, og vel nok også i dag. Ikke desto mindre er Kumho Tire Co. i gang med at undersøge hvor vidt det kan lade sig gøre.
Kumho har holdt sit indtog i Europa og andre markeder, og tilsyneladende med så stor succes, at man nu har kastet øjnene på Formel 1. Firmaet har meddelt at man i første omgang er villig til at bruge op til $ 25 millioner på at undersøge muligheden for en evt. entré i Formel 1. Allerede nu er man så langt at de første dæk er planlagt til test i 2005, og går alt vel skal man hyre et team til at teste dækkene for alvor i 2006 og 2007.
Kumho er ikke ubekendt med motorsport. Mærket har deltaget i flere GT serier verden over, og har også indtil fornyelig, leveret dæk til flere Formel 3 teams. Om Kumho så får held til at først og fremmest at udvikle et dæk der kan bruges, og ikke mindst kan få lov til at deltage i Formel 1 af reglementsmæssige årsager, ja det må tiden, Kumho og FIA afgøre.