"Det var først i går torsdag jeg fik mulighed for at køre de første meter i bilen" fortæller Kristian." Mit umiddelbare indtryk er meget positivt og vækker minder om de mange oplevelser vi tidligere havde i min Celica" slutter han.
Kristian Poulsen og 2.kører Ib Hildebrandt får med start nummer 1 ca. 2,5 min. til at sætte sig ind i hvordan bilen fungerer optimalt. Dette må forventes at være køretiden på løbets første lille asfalt rundbane på havnen i Esbjerg der starter fredag aften kl. 18.34.
Efter prøve 1 og mørkets frembrud starter deltagerne ud på 3 meget krævende hastighedsprøver hovedsagelig på grusunderlag. Rigtig dækvalg, godt lys, og en smule held kan meget nemt være afgørende for startplaceringen lørdag morgen. Hurtigste deltager fredag aften starter lørdag morgen som første deltager præcis kl. 08.00 ud på de resterende 13 hastighedsprøver fortrinsvis på asfalt. Løbets vinder kører over rampen præcis kl. 18.10 ved Bramminge sportscenter.
Mesterskabet i gruppe A er for længst afgjort til Jens Mulvads fordel, men Kristian Poulsen vil med en sejr kunne lave ravage i de sekundære placeringer og få en fortjent oprejsning efter en meget problematisk sæson.. Gruppe H bliver først afgjort i weekenden hvor den største chance må tillægges Ove Pedersen i hans 4 hjultrukne Ford Sierra.
Mesterskabet i gruppe N bliver en kamp mellem 2 deltagere. Den regerende danmarksmester Karl Åge Jensen og 2. kører Hans Marx har de bedste kort på hånden med et forspring på 20 sek. I deres Mitsubishi. Det psykiske forspring har Mikael Sørensen og 2.kører Ole Frederiksen i bil nummer 9. De er i de sidste 3 indbyrdes kampe løbet af med sejren i et tilsvarende bilmærke, der denne gang også er støttet af Valvoline Danmark.
Tom Nielsen og Klaus Kammersgaard i den lille Peugeot med startnummer 33 håber de kan afslutte sæsonen med en klassejr i klassen 0-1400 ccm. Grp. N,A,H.
Vejrudsigten lover ikke for godt, men rallyfolket er kendt for at trodse vejr og vind. Deltagerne og deres servicefolk kan hele lørdagen ses i arbejde på servicepladsen hos Shell ved Korskroen. Valvoline har deres store trailer på plads til at servicere deres kørere og pressefolk. Valvoline har tænkt på vejret og tilbyder alle pressefolk og gæster et gratis regnslag så længe lager haves.
Vi ønsker alle et rigtig godt motorløb.
Valvoline-Racing
"Men der skulle være gode chancer for - endelig! - at score point i weekenden: Vi skal køre på 'Formel 1 versionen' af Hockenheim med mange, lange, lige stræk, og netop topfart er en af de stærkeste dicipliner for vores Audi TT-R", siger Kris Nissen.
"Bortset fra mine manglende point har 2000 sæsonen været en succes: DTM har generobret pladsen som Europas førende standardvogns-mesterskab - det understreges af at vi i gennemsnit har haft 63.000 tilskuere til løbene. Jeg er faktisk stolt af at have været med til at genoplive DTM-succesen", siger Kris.
Stillingen i DTM 2000:
![]() | |||
Plac. | Kører | Team | Point |
![]() | |||
1 | Bernd Schneider | Mercedes | 206 |
3 | Manuel Reuter | Opel | 162 |
2 | Klaus Ludwig | Mercedes | 122 |
![]() | |||
20 | Kris Nissen | Audi | 0 |
![]() |
Tv fra DTM på Hockenheim den 29. oktober:
15:05 - 17:00: Tysk TV - ARD1 - Direkte transmission fra Hockenheim.