Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
26.10.2004
 Brasiliens GP - Set og sket - bunden
 Bøder til to kørere efter Brasiliens GP
 
25.10.2004
 Brasiliens GP - Set og sket - top 5
 

Hop til top26.10.2004

Brasiliens GP - Set og sket - bunden

I den nederste halvdel af feltet skete der ingen rokeringer. Sauber fik point igen, mens Jaguar sagde farvel på en tosset måde.

Ingen af de fem nederste teams formåede at score points udover Sauber selvfølgelig. Toyota havde nok haft visse forhåbninger til Trulli, men de glippede. Jaguar må være lidt flove i munden ovenpå adskillige misforståelser.

Sauber - 34 points:
Man må sige at Felipe Massa gav den gas lige fra starten. Han fik endda lov til at være forrest for en kort bemærkning, men det holdt ikke. Faktisk var det sådan at efter hvert pitstop havde han problemer med bilen, den manglede vejgreb, men til sidst i hvert stint, kørte bilen faktisk fremragende. Fisichella var i en situation der mindede lidt om Ferrari kørernes. Det var sådan lidt op og ned, og Fisichella måtte se sig placeret udenfor pointene denne gang, mens Massa scorede et enkelt. Peter Sauber kan nu se tilbage på teamets bedste sæson nogensinde.

Jaguar - 10 points:
Det var det sidste GP for Jaguar. Ford har lukket butikken, og sat teamet til salg. Det sidste GP blev ikke godt for Jaguar. Først klumrede man ved et pitstop ved at kalde begge biler ind på samme tid. Resultatet var at Mark Webber måtte vente til man var færdig med at betjene Klien. Og ikke nok med det. De to kørere havde en sammenkomst i sving 1 kort efter. Det kostede Mark Webbers deltagelse i resten af GP'et. Klien indrømmede at have set Webber komme op, men havde ikke forventet at han pludselig var på siden af ham. En fejl der sammen med det kiksede pitstop ikke gav den bedste reklame for Jaguar. Klien sagde efter løbet, at hans bil ikke var helt optimal i forhold til andre løb, og han derfor ikke kunne præstere det han ønskede. Nu er det så farvel til Jaguar, og forhåbentlig får man solgt teamet. Flere bejler til at købe teamet, men intet er endnu afgjort.

Toyota - 9 points:
Toyota nåede ikke at overhale Jaguar i pointstillingen, det var ellers det store håb da starten gik. Trulli havde en god start, men gled langsomt bagud i placeringen. Zonta gjorde ikke det helt store væsen af sig, og kørte meget anonymt. En gratis chance for at køre et GP blev ikke udnyttet optimalt. Det kan Zonta gøre bedre, spørgsmålet er hvornår, og om han får chancen igen. Toyota kan efter en sæson der har budt på lidt af hvert i to forskellige biler, nu koncentrere sig om at få en ren Mike Gascoyne bil til at fungere bedre end forgængerne. To erfarne kørere skal køre for teamet næste år, og mon ikke at den samlede pakke inkl. kørere, giver bedre resultater end det man har opnået hidtil.

Jordan - 5 points:
Timo Glock var den der klarede sig bedst. Det havde nok ikke været situationen, hvis ikke det var fordi at Nick Heidfeld blev sendt ud af løbet af en defekt kobling. Som vanligt var begge biler temmelig nervøse at betragte, men Timo Glock formåede igen at få bragt bilen hjem over stregen. Timo Glock har kørt 4 GP'er for teamet og suger en masse erfaring til sig hver gang. Han erkender dog også at der rigtig meget at lære endnu, men at han nu er kommet godt i gang, og fornemmer fremgang. En ting er at teste, noget andet er at køre rigtig race. Nick Heidfeld var skuffet over ikke at kunne fuldføre det sidste GP i denne omgang for hans vedkommende. Men døm ham ikke ude endnu, et par tests venter forude på ham, og måske er han med igen næste år. Jordan teamet som sådan har vel klaret det som forventet, nemlig ikke ret godt. Pengene er for små til at kunne lave de gode resultater konstant.

Minardi - 1 point:
Minardi teamet sluttede sin jubilæumssæson nr. 20 af med at få begge biler i mål i årets sidste GP, og få et point. Det er trods alt bedre end sidste år, men heller ikke mere. Paul Stoddart og teamet har ligesom kollegaerne hos Jordan, konstant været i pengenød. Det kan ses af den manglende udvikling. Kørerne klarede sig som sædvanligt ikke bedre end bilerne kunne klare. Setuppet var i den grad galt. Det var begge kørernes kommentar efter løbet. Til de

PDL  


Hop til top
Bøder til to kørere efter Brasiliens GP

To kørere fik bøder af kommissærerne efter det brasilianske GP. Begge fik bøderne for det kommissærerne kalder farligt og uagtsomt kørsel.

Kimi Raikkonen og Nick Heidfeld må frem med kreditkortet efter det brasilianske GP. Begge fik bøder for at have udvist farlig og uagtsom kørsel. Begge skal nu betale en bøde på $ 10.000 for deres forseelser. Kimi Raikkonen fik den for sit intermezzo med Montoya da de begge ville ud af pitudkørslen samtidigt, mens Nick Heidfeld fik sin bøde for at have været impliceret i en episode med en anden unavngiven kører, hvor resultatet kunne have været et voldsomt møde i pitlane. Episoden er ikke nærmere omtalt, men mon ikke det tænkes på episoden hvor Heidfeld er ved at kollidere med en af Sauber bilerne, der også var på vej ned ad pitlane.

PDL  


 

Hop til top25.10.2004

Brasiliens GP - Set og sket - top 5

For tredje gang i år så vi ikke en Ferrari øverst på podiet. Det må godt ske lidt oftere, for at vi kan bevare interessen, men hvad gik galt for Ferrari i Brasilien?

Vi blev vidne til et af de sjældne momenter i denne sæson i det brasilianske GP, nemlig at det ikke var en Ferrari der vandt. Endelig var det et andet mærke. Alt var ellers kørt i stilling til at Barrichello skulle ha' den sejr, men noget kiksede i det ellers perfekte Ferrari team.

Ferrari - 262 points:
Barrichello startede fra pole, men mistede hurtigt placeringen, og det var først senere at han for et kort øjeblik fik lov at føre igen. Men efter hans første pitstop, så var sejren væk. Lidt af de samme forhold oplevede Michael Schumacher der startede som nr. 18 efter et motor- og bilskifte inden kvalifikationen. Ferrarierne kunne følge med, men så heller ikke mere. Den der havde det sjovest i løbet, måtte have været Michael Schumacher der skulle køre sig op gennem feltet. Det lykkedes endnu en gang med kørerfejl, og et spin var resultatet af det. Men han kom tilbage og lå i den sidste del af løbet i duel med lillebror Ralf, og lige foran de to var Sato og Alonso. En fin lille kvartet, i hvis duel, Alonso var sejrherre. Efter løbet var forklaringerne klar hos teamet. Det var vejrets skyld, ikke direkte men alligevel. Ferrari folkene var dog store nok til at indrømme, at de er gode i regn, at de er gode tørvejr, men ikke når det skifter som det gjorde i går, hvor det var lidt tørt og lidt vådt. Det fandt de aldrig helt ud af. Begge kørere startede på intermediate dæk, måske den beslutning der kostede Barrichello sejren. At Barrichello så efter løbet, også klagede over nakkesmerter og at han var træt, kan vel næsten kun være hans egen skyld. Nogle vil nok kalde så noget for en ikke så god forberedelse. Ferrari kan til gengæld glæde sig over 4 Ferrari motorer i top 9.

BAR - 119 points:
BAR havde heller ikke verdens mest heldige dag. Da feltet holdt på gridden og ventede på starten, begyndte motoren i Buttons bil at ryge. Faktisk gik der ild i en komponent, men da feltet startede, blev motoren kølet ned igen og Button kunne for så vidt godt have forsat løbet. Han prøvede da også, men den komponent som brændte, forårsagede alligevel så meget skade at Button måtte udgå efter 4 omgange. Sato derimod havde en rimelig heldig dag. Han var med fremme, men røg lidt tilbage og efter duel med Ralf Schumacher sluttede han på sjettepladsen. Dermed sikrede han BAR teamet den sidste sikkerhed for at teamet kan holde vinterferie på andenpladsen i konstruktørernes mesterskab. Det må være årets positive overraskelse, efter at BAR har været det tynde øl siden teamet kom i Formel 1 via opkøb af Tyrrell teamet.

Renault - 105 points:
Renault havde sat sig som mål, at prøve at erobre andenpladsen fra BAR, men det krævede langt flere points end de som teamet fik. Og kun den allerstørste Renault fan havde vel regnet med at Jacques Villeneuve kunne klare det. Alonso gjorde sit arbejde flot. Først startede han på tørvejrsdæk, nok ikke den dårligste beslutning, dernæst kørte han lange stints, måske en fejl, men til gengæld forsvarede han sin fjerdeplads ganske flot i den sidste del af løbet. Efter løbet klagede han dog over at det ene sæt dæk smuldrede. Ved det sidste pitstop beholdte han faktisk fordækkene på, så det kun var bagdækkene der blev skiftet. Men vel et flot kørt løb af Alonso. JV havde en god start men kunne ikke rigtigt finde tempo i de perioder hvor banen var lidt våd. Mens det var tørt øgede han faktisk farten, men det hjælper ikke så meget når konkurrenterne gør det samme. Men det viste at JV er ved at finde en rytme, og han er ved at finde den rigtige vej tilbage til sin yndlingshobby. Briatore var for en gangs skyld tilfreds efter løbet. Renault har nemlig nået det primære mål for sæsonen, at slutte i top 3.

Williams - 88 points:
Endelig en sejr. Williams teamet fik året første sejr i årets sidste GP. Sejren kan der ikke pille

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk