Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.10.2009
 Glock er ude - Kobayashi inde
 
25.10.2009
 Brawn overvejede at anvende Tyrrell navnet
 

Hop til top27.10.2009

Glock er ude - Kobayashi inde

Timo Glock bliver ikke klar til finale løbet i Abu Dhabi i den kommende weekend. Dermed har tyskeren kørt sit foreløbig sidste Grand Prix for Toyota.

Efter sit uheld på Suzuka har han været skadet og for ikke at tage nogle unødige risici har teamet og han valgt ikke at stille op. "Efter at have diskuteret rådet fra lægerne med Timo og hans manager, har teamet besluttet ikke at tage nogen risiko og sætter Kamui i raceren i stedet," siger teamchef John Howett.

Det betyder at den 23-årige japaner får sit andet Grand Prix for Toyota - og måske kan det øge hans chancer for at få et fast sæde i 2010 for Toyota.

BB  


 

Hop til top25.10.2009

Brawn overvejede at anvende Tyrrell navnet

Da Ross Brawn og co. overtog det nedlagte Honda Formel 1 team, skulle man blandt andet finde et nyt navn til teamet. Efter en brainstorming blev man dog enige om at bruge Brawn navnet, men flere andre navne var med i slutspurten.

Det blev Brawn GP man valgte da teamet skulle have et nyt navn. Honda var ude af flere årsager, men fantasien måtte på arbejde. En lang række navne blev skrevet på listen. Pure Racing var en af dem, og dette navn var faktisk med lige til finalen.

Ukendt af hvilken årsag var det gamle og hæderkronede Tyrrell navn også med i bunken. Det gamle Tyrrell team med nu afdøde Ken Tyrrell ved roret vandt 4 kører- og konstruktør verdensmesterskaber. Navnet blev dog sorteret fra og i sidste ende valgte man så Brawn navnet.


Strateg, teamejer mm. og hans to kørere i denne sæson
(Foto: Brawn GP)

Måske en god ide. Ross Brawn er ihvertfald temmelig beæret over at teamet i sin første sæson vinder både kører- og konstruktørverdensmesterskaberne. Og ikke nok med det. I første forsøg får Ross Brawn også sit navn på FIA trofæet for konstruktører. Trofæet bliver overrakt i forbindelse med FIAs årlige gallefest hvor alle verdensmestre under FIA regi bliver kåret og hædret.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk