Så der er nogle mennesker, der bliver beskæftiget i den måneds tid, med at finde den rette til jobbet. Man kunne have valgt at beholde Bruno Junqueira, men han har valgt at forsætte karrieren i Champ Car til næste år. Ifølge en talsmand hos Williams-BMW, Nav Sidhu, har man en meget lang liste med potentielle emner. "Vi har en temmelig lang liste. Der er et stort antal kørere, både erfarne Grand Prix-kørere, men også unge talenter fra den britiske Formel 3-serie, og ligeledes fra Formel 3000. Vi har en 5 ugers pause, inden vi begynder at teste igen, så vi har ikke så travlt med at tage en beslutning."
Et emne som bliver nævnt flere steder, er mesteren i den britiske Formel 3 serie, Antonio Pizzonia, som allerede har været i berøring med Formel 1. Han har flere gange i år testet for Benetton, og Benetton-teamet har da også bedt ham om at underskrive en langtidskontrakt med teamet. Måske er det et talent i svøb? Men han er altså også på listen hos Williams. Andre der har været nævnt, er bl.a. Johnny Herbert, men mon ikke han stikker af til USA. Marc Gene kunne også være et emne, i det hans sponsor, Telefonica, har trukket sig fra Formel 1.
Tidligere testkørere hos Williams, har gjort det godt. Navnene Damon Hill, David Coulthard og tilbagevendte Juan Pablo Montoya har alle været testkørere hos Williams.
Jenson Button har haft en imponerende debut i Formel 1 i år, om end han selv gerne ville have gjort bedre. Takken for den flotte indsats er, at blive udlånt til Benetton teamet i to år. Mærkelig politik fra Frank Williams, men alligevel måske ikke så dårlig en løsning for Jenson Button, og i sidste ende også for Williams teamet, som stadig har "kontrakten" på ham.
Mange har allerede udråbt ham til at blive den næste britiske verdensmester, men det tager han stille og roligt.
Jenson Button:
"Jeg tror ikke, at det øgede pres vil påvirke mig overhovedet. Jeg putter selv et stort pres på mig hele tiden, for at blive verdensmester. Jeg ved at jeg kan gøre det, og jeg vil prøve at se om jeg kan opnå det i de næste år. Jeg kunne ikke have ønsket det bedre i år, en ottende plads i min debut sæson, var flot, men jeg ønsker at komme længere med Benetton."
Ingen tvivl om at han er stort talent, og nu hvor han har bevist, at han godt kan være med, er det vel i orden at han øger ambitionsniveauet.
Button mener ikke at han har et problem, og indrømmer sin del af miseren. "Jo, det der skete på Spa var min. Måske var jeg lidt for optimistisk ved at køre på indersiden der, men på Indy gjorde jeg intet forkert," siger Button. "Jeg var allerede ved siden af ham, selv før vi begyndte at dreje," siger han og mener at det var et sammenstød af almindelig karakter.
Han vil ikke hidse sig op over uheldet. "Det rør mig ikke at han blev sur, og jeg har intet problem med ham," erklærer briten der kører for Benetton i to år - måske med Trulli som holdkammerat i 2002!
2. oktober 2000 - Trulli udråber Jenson til idiot
6. oktober 2000 - Button: Ikke min skyld!
Forskellen mellem de to teams har måske aldrig været mindre end netop i år. McLaren har vist sig at kunne presse Ferrari mere end måske forventet, og det har tvunget Ferrari til at ændre planer.
Ross Brawn:
"Jeg synes, at udviklingen i de to teams har været helt utrolig, og det er årsagen til at vi har været så langt fremme foran de andre teams. Vi presser hinanden utrolig meget. Sådan er det, vi presser hinanden mere og mere. På et tidspunkt fandt vi ud af, at det vi lavede ikke var godt nok. Bilen blev ikke bedre. Så blev vi nødt til at ændre vores indstilling og indfaldsvinkel på hele situationen, og så begyndte det at hænge sammen igen. Vi gjorde det mere enkelt. Vi havde simpelthen prøvet for meget for hårdt. Tingene blev forvirret, så vi trådte et skridt tilbage, og fik samlet trådene, og dermed blev det hele lettere igen."
McLaren får også lidt roser fra Ross Brawn. Det drejer sig om deres strategi for det sidste løb. "Jeg regnede ikke med deres taktik vedr. David Coulthard, og vi blev måske lidt sårbare og åbne i forhold til det. Det blev helt tydeligt, at Mika Hakkinen fra starten skulle køre med et pitstop, og at David Coulthard bare skulle køre igennem og gøre hvad han kunne. Det ville for dem have været den ideelle strategi. Desværre for dem, blev den ødelagt af Mika Hakkinens 10 sekunders straf. De kunne ikke ændre deres strategi."