Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.10.2002
 Sato bliver hos Jordan
 Yoong sigter på CART
 
27.10.2002
 Porsche tilbage i 2005?
 

Hop til top28.10.2002

Sato bliver hos Jordan

Der har været spekuleret en del angående japaneren Takuma Sato's fremtidige plads i Jordan teamet, nu hvor samarbejdet med Honda er slut.

Det er ingen hemmelighed at Honda var en meget stor årsag til at Jordan teamet tegnede kontrakt med Sato, og mindst lige så kendt er det at han specielt i den første halvdel var en meget stor udgift for Jordan teamet i smadrede racere.
En udgift som Jordan teamet sagtens kunne have været forude, da deres økonomi i år i forvejen var meget stram. Økonomien var så stram at teamet i 2002 måtte skille sig af med ikke mindre end 45 personer for at overleve.

Allerede da det for måneder siden blev kendt at samarbejdet mellem Jordan og Honda skulle stoppe med udgangen af denne sæson, så var spekulationerne omkring Sato's fremtid i teamet fremme, og ikke mange spåede han en fremtid i Jordan teamet.

Men nu udtaler Eddie Jordan:
"Jeg har stor tiltro til Takuma Sato. Det har været en svær sæson, men jeg er sikker på at han har masser af talent, og at han vil vinde løb i fremtiden. Vi har en kontrakt med Sato som også dækker 2003, og sådan bliver det."

Der har elleres været rygter fremme om at Toyota teamet vil frikøbe Sato fra Jordan kontrakten, for at han kan komme over til dem i 2003 som partner til Olivier Panis.
Ligeledes verserer der rygter om at Jordan teamets sponsorere persser på for at få en engelsk kører ind i teamet som makker til italieneren Giancarlo Fisichelle, og her er nævnet Eddie Irvine og Anthony Davidson som mulige emner.

AN  


Hop til top
Yoong sigter på CART

For den første malaysiske Formel 1 kører, Alex Yoong, slutter eventyret allerede efter den første sæson, hvor han kørte for Minardi teamet.

Der var ellers forud for 2002 sæsonen lagt op til det helt store samarbejde mellem Yoong og Minardi teamet, hvor han afløste Tarso Marques og i øvrigt bragte mange sponsor penge med til det hårdt trængte Minardi team.
Men sæsonen igennem kneb det for ham at leve op til forventningerne. Og efter det Tyske Grand Prix måtte han finde sig i en ufrivillig pause fra Formel 1, han fik dog lov at komme tilbage igen til Italiens Grand Prix, og i resten af sæsonen klarede han sig hæderligt, men det var ikke nok til at sikre han en plads i teamet til næste sæson.
Han er dog blevet tilbudt en plads som testkøre for Minardi teamet i 2003, men det er ikke et tilbud som han har tænkt sig at tage imod, uden at have set hvilke andre muligheder der byder sig.
"Et års testsarbejde vil sikkert være fint for mig, men jeg er ikke sikker på at Minardi teamet vil teste ret meget" - udtaler Yoong og fortsætter - "Jeg føler derfor at jeg vil få mere ud af at køre race, og søger derfor mod CART serien hvor jeg har større mulighed for at være med fremme, i stedet for at køre for et team i den bagerste del af feltet."

Yoong har derfor nu vendt sig mod America og CART serien, hvor det forlyder at han forhandler med et "vinder team", uden at at navnet på teamet dog er blevet offentliggjort.
Alex Yoong udtaler i den forbindelse:
"Vi er meget tæt på at skrive kontrakten under. Og når det er sket bliver jeg fritstillet af Minardi teamet, og vil straks kunne tiltræde."

AN  


 

Hop til top27.10.2002

Porsche tilbage i 2005?

Flere gange inden for de sidste par år har det været på tale at Porsche ville vende tilbage til Formel 1 sporten, men hver gang har de benægtet det. Nu er der igen gang i rygterne om Porsche's tilbagevenden til Formel 1, og det skulle i så fald være til 2005 sæsonen.

Baggrunden for at der igen er gang i rygterne om Porsche og Formel 1 er at Porsche's President Wendelin Wiedeking har udtalt:
"Vi har nu den nødvendige tekniske stab til at udvikle både en racer samt en motor, og ligeledes er der budget til det."
Samtidig forsikre Wiedeking, at Formel 1 projektet ikke vil forstyrre deres nuværende sportsvogns program samt deres deltagelse i Le Mans.

En unavngiven talsmand fra Porsche udtaler:
"Formel 1 er en del af vores fremtidige planer."

Ligeledes forlyder det at Porsche er ved at konstruerer en FIA-certificeret testbane med Formel 1 tilsnit ved Leipzig, og det er næppe nogen tilfældighed.
Testbanen bliver 4 kilometer lang, og får indlagt kopier af flere af de berømteste sving fra andre baner, og det er ikke umuligt at de også i fremtiden vil byde på afholdelsen af Grand Prix løb.

Porsche har tidligere haft deres eget team i Formel 1 feltet, og de debuterede i 1957 ved det Tysklands Grand Prix og de deltog i 32 Grand Prix løb.
Dan Gurney vandt Porsche's eneste Grand Prix sejr i forbindelse med Frankrigs Grand Prix i 1962, og samme år satte han også teamets eneste poleposition, det var i Tysklands Grand Prix, og sidst Porsche havde et fabriksteam i Formel 1 i 1964.

Fra 1983 deltog Porsche i Formel 1 som motorleverandør, med tvin turbo V6'ere, til TAG og McLaren.
Det til ialt 25 sejre, to konstruktør mesterskaber samt tre kører mesterskaber.
Det sidste Grand Prix hvor der var en Porsche motoriseret racer med i Formel 1, var i Portugals Grand Prix i 1987, hvor Alain Prost med en dominerende sejr på 1:17,620 over Gerhard Berger på anden pladsen satte foreløbigt punktum for Porsches deltagelse i Formel 1 sporten.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk