Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.10.2003
 Sauber tur-retur
 McNish til Ferrari?
 
27.10.2003
 Øger Toyota budgettet?
 Zonta forsætter hos Toyota
 

Hop til top28.10.2003

Sauber tur-retur

Brasilianeren Felipe Masse har underskrevet en to årig kontrakt med det schweitziske team Sauber Petronas.

Det var også hos Sauber at Massa i 2002 debuterede i Formel 1 feltet, og her var hans præstationer så gode at han til 2003 sæsonen blev hyret af Ferrari teamet som testkører.
Men til 2004 sæsonen er han altså nu igen tilbage hos Sauber teamet, og dermed også en fast plads i Formel 1 feltet.
Hos Sauber bliver Massa i 2004 teamkollega med den tidligere Jordan kører italieneren Giancarlo Fisichella.

AN  


Hop til top
McNish til Ferrari?

Der spekuleres i øjeblikket ikke kun i de faste sæder i Formel 1. Også testsæderne er i søgelyset, især de store teams er der fokus på.

Felipe Massa er udråbt som den ene af kørerne hos Sauber. Men Peter Sauber er endnu ikke kommet med den endelige officielle bekræftelse. Det ventes dog at det vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Og når det sker, hvad så hos Ferrari?

Med Massa hos Sauber står Ferrari lige pludselig med kun én testkører. Teamet har i de seneste mange år pr. tradition anvendt to testkørere. Og så er det at spekulationerne begynder at tage fart. Vil Ferrari genansætte Luciano Burti som makker til Luca Badoer, eller vil man hellere have en udefra med erfaring? Godt spørgsmål.

Et af de emner som der bliver spekuleret i, som kunne have en chance, er Allan McNish. Kikker man lidt på Allan McNish, så har han faktisk en stor erfaring, også som testkører.
Fra 1990 til 1992 arbejde han hos McLaren.
Videre til Benetton fra 1993 til 1995.

Så lokkede Lola med deres mislykkede Formel 1 projekt. Allan McNish gik i stedet til sportsvognsracing, og vandt bl.a. på Le Mans for Porsche i 1998.

Derefter gik turen til Toyota - først i GT-One sportsvognen og siden med i opbygningen og udviklingsprogrammet til Toyotas entre i Formel 1.

I år har han været testkører hos Renault. Selv siger Allan McNish at første prioriteten næste år er at få et fast sæde i Formel 1. Hvis ikke det lykkedes, satses der på en testkørerrolle.

PDL  


 

Hop til top27.10.2003

Øger Toyota budgettet?

Toyota har et af de største, hvis ikke det største budget i Formel 1. Det ventes at det bliver endnu større i den kommende sæson.

Toyota har eftersigende et af de største budgetter i Formel 1, hvis det endda ikke er det største. Eksperter anslået at det i den netop afsluttede sæson har ligget omkring de ? 300 millioner. I samme størrelsesorden ligger Ferrari, af eksperterne dog i en størrelsesorden under de ? 300 millioner.

Det forlyder at Toyota vil øge budgettet i den kommende sæson. Dvs. at Toyota og Ferrari i hvert fald på to punkter følges ad. Begge har ekstremt høje budgetter, samt at det er de to eneste fabrikker som selv fremstiller både motor og bil.

Det øgede budget for Toyotas vedkommende skyldes flere ting. Man har hyret Mike Gascoyne, netop afgået fra Renault, og øgede aktiviteter i Köln får også omkostningerne til at stige. Men de store herrer hjemme i Japan - altså dem der bestemmer over pengepungen hos Toyota - ventes at åbne endnu mere for pengestrømmen. Især da Mattas indsats har åbnet øjnene, men også det faktum at Toyota i år har været med fremme i forreste linie ved et par lejligheder har hjulpet. Man kan begynde at se et lys for enden af tunnelen. Teamet har fremgang som nu bliver belønnet med et ekstra tilskud.

PDL  


Hop til top
Zonta forsætter hos Toyota

Det ser ud til at Toyotas testkører i år, Ricardo Zonta, også forsætter i rollen som testkører i 2004. Det er i hvert fald hvad han satser på.

Ricardo Zonta vil gerne blive hos Toyota. Efter at have kørt 32 Grand Prixer for henholdsvis Jordan og BAR, kørte Ricardo Zonta i 2002 i Nissan World Series, hvorefter at han blev hentet til Toyota som testkører i år. Det ser ud til at han også er at finde der næste år.

Zonta siger selv at det er efter al sandsynlighed bliver sådan. Han har dog været i USA for at kikke nærmere på CCWS, men situationen i CCWS er lidt for forvirrende i øjeblikket. Organisationen er netop blevet solgt til nye ejere.

Ricardo Zonta får tilsyneladende også sin testmakker fra i år, Ryan Briscoe, som medtester næste år. Den unge australier vandt i Euroserien i Formel 3 og ser også ud til at forsætte hos Toyota.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk