Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.10.2002
 Revolutionen der blev væk
 Er det slut med Belgiens Grand Prix?
 
28.10.2002
 Sato bliver hos Jordan
 Yoong sigter på CART
 

Hop til top29.10.2002

Revolutionen der blev væk

Det stort opsatte krisemøde i London, hvor Formel 1-bosserne stak hovederne sammen, endte ikke i de store ændringer. Sporten er i krise, men umiddelbart er der ikke nogen ændringer på vej der vil ændre ved det billede. Enkelte tiltag er dog præsenteret.

Det mest markante er ændringen af proceduren vedrørende kvalifikationen. To kvalifikationer af-holdes mellem 13.00 og 14.00 både fredag og lørdag. Hver kører får én flyvende omgang, og der er kun én racer på banen. Ganske som det kendes fra konceptet bag SuperPole som blandt andet køres i motorcykelrace og i DTC.

Om fredagen køres der i forhold til stillingen i mesterskabet. Den tid der sættes giver blot rækkefølgen som der skal køres efter om lørdagen. Fredag er det den førende (ved det første løb er det dog i forhold til dette års mesterskab) der kører først og så nummer to osv. Lørdag køres der dog i omvendt række-følge - her starter fredagens hurtigste mand som den sidste.

Den frie træning fortsætter som hidtil: fredag fra 11.00 til 12.00, lørdag mellem 9.00 og 9.45 samt fra 10.15 til 11.00. Der kan endvidere blive åbnet op for yderligere fri træning. Hvis mindst tre teams melder til FIA at de ikke vil teste mere end 10 dage mellem den 1. marts og 1. november, så kan de få yderligere banetid ved Grand Prix'erne. Det vil sige at de her kan teste frit mellem klokken 9.00 og 11.00. Reserveracere må anvendes, og også testkørerne kan få lov at deltage! Det er nye toner, og mon ikke nogle af de mindre teams vil vælge denne løsning?

VM-pointene ændres fra det normale system til i stedet at give 10-8-6-5-4-3-2-1 for de første otte pla-ceringer. Dermed får Ferrari nu chancen for at score endnu flere point... Det er selvfølgelig ikke hen-sigten, men derimod at mesterskabet skal være mere åbent. Nu får en kører der bliver nummer 3 ligeså mange point som det tidligere ville have givet at blive nummer 2. Dog rokker det ved et tidligere prin-cip - at et enkelt team kommer fra et Grand Prix med flere point end vinderen alene. Tidligere gav en anden- og tredjeplads 10 point - det samme som vinderen fik. Men nu kan en anden- og tredjeplads give 14 point - altså mere end vinderen alene!

Et af de tiltag der bliver sværest at måle og tolke er et direkte forbud mod teamordre! For igen vil det starte på debatten om hvordan og hvorledes. Her må det dog forventes at der kommer yderligere in-struktioner. Gælder det også hvis de enkelte teams "piller" lidt ved hestekræfterne?

Derudover bliver der givet mulighed for at de enkelte dækleverandører kan medbringe flere com-pounds. Det vil fremover sige at Bridgestone kan levere deres A og B-dæk til Ferrari, mens de så også kan levere A og C til Jordan, B og D til Sauber og så videre. To compounds må dog fortsat kun leveres til hver team. Det fremgår af oplægget at det følger hvert team, så der bliver ikke noget med at Schumacher kan vælge mellem A og B mens Barrichello kan vælge mellem C og D.

Slutteligt er det nu sikkert at Spa ikke mere er med i Formel 1-kalenderen. Der blev ikke opnået en-stemmighed for at undlade at køre med tobaksreklamer, og derfor er løbet taget af kalenderen - og vender nok aldrig mere tilbage. En erstatning er der p.t. ikke tale om at finde.

Det mener de om forslagene

Et af de teams der forventer sig meget af forslagspakken er Minardi. Teamchef Paul Stoddart er meget begejstret for de perspektiver der ligger i at kunne teste fredag formiddag. "Det giver i det mindste mere liv i træningerne fredag og lørdag. Jeg tror også at der er noget hjælp der for de små teams. For et team som vores, vil vi gerne indsætte en af landets kørere, hvis han har en sponsor," siger Stoddart med henvisning til de to timers fri træning. Spørgsmålet er dog om det skal være show, eller om de enkelte teams skal nominere en bestemt testkører. Omvendt kan man sige at det må være tilladt, efter-som de forskellige teams frivilligt har begrænset deres testmuligheder - så hvis en kører skal prøves, må det ske ve

BB  


Hop til top
Er det slut med Belgiens Grand Prix?

Den belgiske regering har med sin lov om forbud mod tobaksreklamer været stærkt medvirkende til at vi nok ikke ser noget belgisk Grand Prix næste år.

Den belgiske regering er forud for EU's regler om forbud mod tobaksreklamer. Man har simpelthen vedtaget at fra og med 1. august 2003 må der ikke reklameres for tobak. Det er før EU's regler som først træder i kraft i 2006.

På det meget omtalte møde i går i Heathrow lufthavnen blev alle teams spurgt om de vil køre uden tobaksreklamer i det belgiske Grand Prix, og det blev der generelt sagt nej til. Det betyder at det belgiske Grand Prix officielt er strøget af kalenderen. Eneste mulighed er at flytte Grand Prix'et til en dato før 1. august, men det lader sig sikkert ikke gøre. Så takket være den belgiske regerings bestræbelser på at være forud for EU direktiverne betyder altså at et af de klassiske Grand Prix'er forsvinder.

Dermed forsvinder en af de baner som stort set alle kørere er glade for at køre på. Banen har nogle ret specielle udfordringer. Bl.a. Eau Rouge er berømt og berygtet. Men stort set hele banen er speciel. De store højdeforskelle banen har, de lidt specielle svingkombinationer, har gjort banen til en rigtig kørernes bane. Den har lidt af det hele.

Med det officielle farvel til Spa bliver det så kun 16 løb næste år. Til gengæld giver det i 2004 mulighed for at både Bahrain og Shanghai får en plads i kalenderen. Mange entusiaster vil sikkert begræde tabet af Spa, men tilsyneladende er nogle direktiver vigtigere end de sportslige udfoldelser.

PDL  


 

Hop til top28.10.2002

Sato bliver hos Jordan

Der har været spekuleret en del angående japaneren Takuma Sato's fremtidige plads i Jordan teamet, nu hvor samarbejdet med Honda er slut.

Det er ingen hemmelighed at Honda var en meget stor årsag til at Jordan teamet tegnede kontrakt med Sato, og mindst lige så kendt er det at han specielt i den første halvdel var en meget stor udgift for Jordan teamet i smadrede racere.
En udgift som Jordan teamet sagtens kunne have været forude, da deres økonomi i år i forvejen var meget stram. Økonomien var så stram at teamet i 2002 måtte skille sig af med ikke mindre end 45 personer for at overleve.

Allerede da det for måneder siden blev kendt at samarbejdet mellem Jordan og Honda skulle stoppe med udgangen af denne sæson, så var spekulationerne omkring Sato's fremtid i teamet fremme, og ikke mange spåede han en fremtid i Jordan teamet.

Men nu udtaler Eddie Jordan:
"Jeg har stor tiltro til Takuma Sato. Det har været en svær sæson, men jeg er sikker på at han har masser af talent, og at han vil vinde løb i fremtiden. Vi har en kontrakt med Sato som også dækker 2003, og sådan bliver det."

Der har elleres været rygter fremme om at Toyota teamet vil frikøbe Sato fra Jordan kontrakten, for at han kan komme over til dem i 2003 som partner til Olivier Panis.
Ligeledes verserer der rygter om at Jordan teamets sponsorere persser på for at få en engelsk kører ind i teamet som makker til italieneren Giancarlo Fisichelle, og her er nævnet Eddie Irvine og Anthony Davidson som mulige emner.

AN  


Hop til top
Yoong sigter på CART

For den første malaysiske Formel 1 kører, Alex Yoong, slutter eventyret allerede efter den første sæson, hvor han kørte for Minardi teamet.

Der var ellers forud for 2002 sæsonen lagt op til det helt store samarbejde mellem Yoong og Minardi teamet, hvor han afløste Tarso Marques og i øvrigt bragte mange sponsor penge med til det hårdt trængte Minardi team.
Men sæsonen igennem kneb det for ham at leve op til forventningerne. Og efter det Tyske Grand Prix måtte han finde sig i en ufrivillig pause fra Formel 1, han fik dog lov at komme tilbage igen til Italiens Grand Prix, og i resten af sæsonen klarede han sig hæderligt, men det var ikke nok til at sikre han en plads i teamet til næste sæson.
Han er dog blevet tilbudt en plads som testkøre for Minardi teamet i 2003, men det er ikke et tilbud som han har tænkt sig at tage imod, uden at have set hvilke andre muligheder der byder sig.
"Et års testsarbejde vil sikkert være fint for mig, men jeg er ikke sikker på at Minardi teamet vil teste ret meget" - udtaler Yoong og fortsætter - "Jeg føler derfor at jeg vil få mere ud af at køre race, og søger derfor mod CART serien hvor jeg har større mulighed for at være med fremme, i stedet for at køre for et team i den bagerste del af feltet."

Yoong har derfor nu vendt sig mod America og CART serien, hvor det forlyder at han forhandler med et "vinder team", uden at at navnet på teamet dog er blevet offentliggjort.
Alex Yoong udtaler i den forbindelse:
"Vi er meget tæt på at skrive kontrakten under. Og når det er sket bliver jeg fritstillet af Minardi teamet, og vil straks kunne tiltræde."

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk