Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.10.2004
 Mark Webber starter med test d. 24. november
 Formel 1 igen på vej til Syd Afrika
 
27.10.2004
 Mexico tilbage på kalenderen - dog tidligst i 2006
 

Hop til top29.10.2004

Mark Webber starter med test d. 24. november

Mark Webber der nu er fri af sine forpligtigelser hos Jaguar, starter sit testarbejde for Williams teamet d. 24. november på Circuit de Catalunya.

Når Mark Webber starter med at arbejde for sin nye arbejdsgiver, BMW-Williams, så sker det med test på Circuit de Catalunya i Spanien. Udover at teste bilen, skal Mark Webber også være med i arbejdet med at finde sin teammakker. Williams har en liste med kørere der kan være aktuelle for teamet. Nogle er måske så heldige at få en tests, mens andre ikke gør. En af dem der sandsynligvis ikke gør, er Antonio Pizzonia, der allerede kender bilen i bund og grund.

Antonio Pizzonia har ifølge teknisk direktør, Sam Michael, stadig sit arbejde hos Williams i næste sæson. Men om han bliver GP kører, eller skal forsætte som testkører, er endnu ikke afgjort. En anden kører der skal igennem udvælgelsen, er Nick Heidfeld. Han er tidligere blevet lovet en test hos Williams og den får han nu i efteråret. Der er nok af kandidater til sædet, men Williams teamet meddeler at de endnu vil vente nogle uger, inden de foretager det endelige valg.

PDL  


Hop til top
Formel 1 igen på vej til Syd Afrika

Efter at der ikke har været afholdt Formel 1 Grand Prix løb i Syd Afrika i over 10 år, så ser det nu ud til at de igen skal køre løb dernede.

Det sidste Formel 1 løb blev kørt i Syd Afrika tilbage i 1993, det var på Kyalami banen, hvor Alain Prost i et meget atypisk løb kørte sin Williams racer først over målstregen, i et løb hvor kun ham og McLaren køreren Ayrton Senna var på omgangshøjde.
Tidsforskellem mellem dem var på 1:19,824 og med tanke på at Prost's pole position til løbet blev kørt i tiden 1:15,696, så måtte han være tæt på også at indhente Senna med en omgang!
Der blev i perioden fra 1967 til 1993 kørt ialt 20 Formel 1 Grand Prix løb på Kyalami, siden det sidste løb har der et par gange være afholdet Formel 1 test på banen.

Men nu hvor snakken igen går omkring Formel 1 løb i Syd Afrika, så er det ikke for at genoptage løbene på Kyalami banen.
'Omega Consortium' som står bag forsøget på at få Syd Afrika tilbage på Formel 1 kalenderen planlægger at bygge en helt ny bane ved lufthavnen i Capetown.
Det forlyder at 'Omega Consortium' allerede er langt fremme i forhandlingerne med Formel 1 'Superpremo' Bernie Ecclestone.

AN  


 

Hop til top27.10.2004

Mexico tilbage på kalenderen - dog tidligst i 2006

Mexico er tilbage på løbskalenderen. Efter godt 12 års fravær, kan Mexico igen bryste sig af at kunne afholde Formel 1 Grand Prixer.

Når 2006 kalenderen bliver endelig stadfæstet, vil Mexico sandsynligvis stå på listen. De mexicanske myndigheder og arrangører har underskrevet en aftale med Bernie Ecclestone om at afholde Formel 1 Grand Prixer i 5 år. Planen er at det første GP skal køres i 2006, men det er Bernie Ecclestones højre hånd, Pasquale Lattuanedu ikke helt så sikker på. Det bliver tidligst i 2007 efter hans vurdering.

Fast ligger det dog at det bliver den sædvanlige banedesigner, Hermann Tilke, der skal stå for designet. Og allerede nu lyder det fra den side, at banen bliver ca. 5 km lang og får en udformning ligesom et M. En af Tilkes assistenter fortæller endvidere at en del af banen bliver lagt ud til højfart, mens der på andre dele vil være flere skarpe sving. Baneanlægget vil blive bygget på et ca. 300 hektar stort areal ved byen Cancun ved den mexicanske Golf. Pris: anslået $ 75 millioner.

Seneste sejrherre i Mexico, Nigel Mansell der vandt på Hermanos Rodriguez Autodrome i Mexico City. Dengang blev Mexico fjernet fra kalenderen pga. at banen var meget ujævn, værre end Interlagos tidligere var det. Banen bliver dog stadig anvendt idet at CCWS - den tidligere ChampCar serie - stadig afvikler en af deres afdelinger på banen. Selvom der tilsyneladende er lidt uenighed om årstallet, så ligger det dog fast at kontrakten er underskrevet.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk