Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.10.2010
 Nye testkørere hos Williams
 
28.10.2010
 Koreansk Formel 1 team og kører(e) - ja tak
 Motorsituationen inden det brasilanske GP
 

Hop til top29.10.2010

Nye testkørere hos Williams

Williams Formel 1 teamet har allerede nu offentliggjort hvem der skal teste for dem den 16. og 17. november i Abu Dhabi, til 'Young Driver' testdagene. Det kan måske også være et fingerpeg om hvem der skal køre for teamet i 2011. De to testkørere hos Williams teamet bliver Pastor Maldonado fra Venezuela samt Dean Stoneman fra England.

25 årige Pastor Maldonado har været på frem længe, og har gjort sig positivt bemærket i stort set alle de 'mindre' formel klasser, og i år har han kronet sin karriere med at vinde Grand Prix 2 mesterskabet - klassen lige under Formel 1.
Maldonado har tidligere snuset til Formel 1, og han kørte sin første test tilbage i 2004 for Minardi teamet.

Dean Stoneman er rykket lidt hurtigere frem gennem klasserne, og denne sæson vandt han Formel 2 mesterskabet.

Det er derfor et par både dygtige og hurtige kørere som Williams teamet skal teste med, og det er ikke umuligt at en af dem ender med en kontrakt til 2011 sæsonen.

Williams Formel 1 teamet forventes at fortsætte med den ene af de nuværende kørere, det er brasilianeren Rubens Barrichello - feltets mest erfarne kører med 303 starter til dato, det er 38 flere end Michael Schumacher på anden pladsen i det regnskab.

Teamets anden kører denne sæson, tyske Nicolas Hülkenberg, har ikke levet helt op til teamets forventninger, og hans mandat er nok lidt mere usikkert.
Dog udtaler han manager Willi Weber:
"Hülkenberg langtfra er ude af teamet, der foregår stadig forhandlinger med henblik på 2011 sæsonen. Williams teamet er hans første valg, og vi håber at han kan blive i teamet, men det samtidig vigtigt for os at sikre ham en plads i Formel 1 feltet."
Dermed udelukker Willi Weber at Hülkenberg er interesseret i at fortsætte hos Williams 'blot' som testkører.

Og netop pladsen som test- og reservekører i Williams teamet har i år været besat af finske Valtteri Bottas, og ifølge teamejer og -chef Frank Williams, så fortsætter han på denne plads igen i 2011.

Så det skal blive spændende at se, hvordan Pastor Maldonado og Dean Stoneman klarer sig ved 'Young Driver' testdagene på Yas Marina Circuit i Abu Dhabi, og om det får indflydelse på Nicolas Hülkenberg's stilling i Williams teamet.

AN  


 

Hop til top28.10.2010

Koreansk Formel 1 team og kører(e) - ja tak

Entusiasmen i Korea når det gælder Formel 1 fejler ingenting. Der var rigtig mange tilskuerer på lægterne trods dårligt vejr til selve Grand Prixet i søndags. Men også udenfor Grand Prix banen er der stor interesse for Formel 1.
Ambitionen er at få et koreansk Formel 1 team med i feltet og allerhelst med mindst én koreansk kører i sædet.

Begejstringen for Formel 1 i Korea vil næsten ingen ende tage, især ikke at landet nu har afviklet sit første Formel 1 Grand Prix. Det er endda sådan at arrangørerne af Grand Prixet i Korea, gerne ser at der inden for en overskuelig fremtid skal være et koreansk Formel 1 team og allerhelst med mindst én koreansk kører.

Arrangørerne af Grand Prixet - KAVO - udtaler endda at de er klar til at gå ind og støtte tiltag som har til formål at skabe et Formel 1 team. Bestyrelsesformanden for KOVA, Chung Yung-cho, siger endda at man allerede er gået i gang med at danne et joint-venture selskab og som med støtte fra den regionale regering, skal sætte gang i planerne.

Den kan dog umiddelbart være en vanskelig opgave. Det vil være nærliggende at få en koreansk bilfabrikant med i skabelsen af et Formel 1 team, men verdens femtestørste bilfabrikant, Hyundai, med fast adresse i netop Korea, har flere gange udsendt meddelelser om at man ikke er interesseret i at deltage i Formel 1. Derimod er en af verdens største elektronik fabrikanter - LG - allerede inde over som storsponsor i Formel 1.

Koreanerne er dog kreative folk, og der vil med garanti arbejdet længe og hårdt for at se mulighederne an. Om det så lykkes på sigt at få et koreansk team, er en helt anden sag.

PDL  


Hop til top
Motorsituationen inden det brasilanske GP

Med to Grand Prixer tilbage er det store spørsmål om motorsituationen kan få indflydelse på udfaldet af mesterskabskampen. Det kan den i værste fald. For de tre topteams er situationen ikke optimal. Der er ingen helt friske motorer at tage af.
Reglementet vedrørende motorskift gør situationen lidt anspændt og skal håndteres rigtigt i de teams som er med i mesterskabskampene, for dem er der to af.

Hos FIA holder man skarpt øje med at der ikke bliver brugt for mange motorer. Man holder også øje med hvordan de tilgængelige motorer bliver anvendt. Efter det koreanske Grand Prix, har den FIA delegerede Jo Bauer set nærmere på den øjeblikkelige situation. For de tre teams og de kørere, der er med i kampen om de to mesterskaber ser det således ud:

Ferrari skiftede motor i begge biler i forbindelse med Bahrains GP efter kvalifikationen. Ifølge reglementet må denne motor kun anvendes til fri træning og i Abu Dhabis GP. Fernando Alonsos ene motor gik i stykker under den frie træning i Kinas GP.

Umiddelbart er Ferrari dårligst stillede idet hver kører kun har to motor tilbage der hver kun kan køre ét Grand Prix. Fernando Alonso dog 3 motorer. Teoretisk er det nok, men er der stadig fart og ikke mindst holdbarhed tilbage i disse motorer?

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk